Kontekstualisme (teknologihistorie)

Vi har tidligere arbejdet med kontekstualisme i det idéhistoriske ben.

Kontekstualisme handler helt kort fortalt om, at man undersøger tingene i sin sammenhæng (eller kontekst) i stedet for at se isoleret på det. I det idéhistoriske ben handler det om, at man ikke kan bedømme folks tanker, idéer og holdninger ud fra vores moderne præmisser, men er nødt til at gøre det ud fra de præmisser, man havde, da tankerne blev tænkt.

For eksempel er det meningsløst at bedømme soldaters glæde ved at drage ud og kæmpe i 1. verdenskrig ud fra vores moderne opfattelse af krig. Den er nemlig vidt forskellig fra datidens opfattelse af krig som noget heltemodigt, kammeratskabsopbyggende og selvrealiserende.

I det teknologihistoriske ben handler kontekstualisme helt kort fortalt om, at man undersøger en teknologi (internalisme) i sin kontekst (eksternalisme). Det kan altså betragtes som den gyldne mellemvej. Man ser ikke blot teknologien som en sort boks, men som noget, der kan undersøges i sin egen ret. Samtidig har man også blik for den kontekst som teknologien indgår i, hvad der har ledt frem til den og hvilken betydning, den har haft. Man kan læse meget mere om kontekstualisme i en teknologihistorisk sammenhæng på DTUs hjemmeside her.

Inden vi kaster et kort blik på idéhistoriske og almenhistoriske tilgange til trykkekunsten, skal vi lave en kontekstualistisk analyse af trykpressen.

Analysen foregår som gruppearbejde.

  • Begynd med at overveje, hvad der er væsentligt at få med i en kontekstualistisk analyse, og hvorfor det er vigtigt.
  • Skriv herefter en kort kontekstualistisk gennemgang af trykpressens historie.
  • Afslut med at diskutere, hvad kontekstualismen kan give, som hverken internalisme eller eksternalisme kan. Er der en synergieffekt? Bliver vi mere end dobbelt så kloge af at inddrage to tilgange.