Blokade og luftbro

Ved delingen af Tyskland havde de vestlige lande som bekendt fået hver en bid af Berlin. Det lå nu som en lille ø 175 kilometer inde i den sovjetiske besættelseszone, og det passede faktisk Sovjetunionen rigtig dårligt. Det blev ikke bedre af, at USA, England og Frankrig slog deres zoner sammen til et samlet Vestberlin, hvor folk kunne færdes frit.

I juni 1948 besluttede Sovjetunionen at lave en blokade af Vestberlin i et forsøg på at presse de veslige allierede til at opgive deres besættelse af byen og overlade den til sovjetterne. De nægtede vestlige forsyninger adgang via de veje og jernbaner, som gik gennem deres zone, hvilket vil sige alle veje og jernbaner til Vestberlin.

De to en halv million indbyggere i Vestberlin kunne i sagens natur umuligt forsyne sig selv med mad, brændstof og andre fornødenheder og var dybt afhængige af de forsyninger. Med blokaden havde de nu udsigt til at sulte.

Vesten opgav ikke Vestberlin. De iværksatte i stedet verdenshistoriens største flyvemission i form af den såkaldte luftbro.

Vi læser teksten på Lectio og besvarer følgende arbejdsspørgsmål:

• Hvorfor indledte Sovjetunionen en blokade af Vestberlin?
• Hvorfor valgte vesten netop flytransport til at bryde blokaden?
• Hvor ofte landede der et transportfly i Berlin under luftbroen?
• Hvad blev løsningen på krisen?
• Hvad handler historien om Gail Halvorsen om, og hvorfor tror du den slags historier var vigtige for vesten?

Vi ser nedenstående video, som er en britisk video produceret under luftbroen.

• Er der nogen kildekritiske problemer ved denne video?
• Hvilke spørgsmål er videoen bedst egnet til at give os svar på?

Berlinmuren

I 1949 blev der oprettet to nye stater i Tyskland. Bundesrepublik Deutschland (BRD) i de tre vestlige zoner og Deutsche Demokratische Republik (DDR) i den sovjetiske zone.

I DDR opstod der dog hurtigt et problem. BRD blev takket være Marshall-planen hurtigt meget rigere og mere attraktivt at bo i. Derfor begyndte befolkningen at sive mod vest. Det vurderes, at omkring 2,7 millioner mennesker flyttede fra DDR til BRD i perioden 1949 til 1961. Omkring halvdelen af dem var unge under 25. Lidt groft sagt kan man sige, at dem der forsvandt, var dem der først og fremmest skulle ‘yde efter efter’, mens dem der skulle ‘nyde efter behov’ blev tilbage.

Det var ulovligt at rejse ind i vest uden tilladelse, og sådan en tilladelse var vanskelig at få. Fra 1952 forstærkede DDR grænsen mod Vesten. Det egentlige, fysiske jerntæppe begyndte at tage form med ingenmandsland, bevæbnede vagter i tårne, pigtråd, alarmer og overvågning.

Det var dog stadig muligt at rejse til Vesten igennem Berlin. Som nedenstående video viser, var det faktisk forbløffende nemt, når man tænker på, hvor meget man gjorde for at lukke grænsen andre steder. Når man først var kommet ind i Vestberlin, kunne man rejse videre til BRD og ud i resten af verden.

Tidligt om morgenen den 12. august 1961 – mindre end to måneder efter, at DDRs leder Walter Ulbricht havde lovet, at ingen havde til hensigt at bygge en mur – blev alle grænser mellem Øst- og Vestberlin lukket og bevogtet af bevæbnede politifolk, mens byggearbejdere gik i gang med at opføre en fire meter høj mur gennem byen.

DDR selv kaldte muren for den “antifascistiske beskyttelsesmur”, men den virkelige hensigt med muren – at forhindre folk i at rejse fra øst mod vest – stod klart for de fleste.

Ich bin ein Berliner

Muren mødte fordømmelse overalt i Vesten. Da den amerikanske præsident John F. Kennedy to år senere besøgte Vestberlin og holdt tale ved rådhuset i Schöneberg, adresserede han muren. Vi ser talen her. Transkription står under videoen.

I am proud to come to this city as the guest of your distinguished Mayor, who has symbolized throughout the world the fighting spirit of West Berlin. And I am proud — And I am proud to visit the Federal Republic with your distinguished Chancellor who for so many years has committed Germany to democracy and freedom and progress, and to come here in the company of my fellow American, General Clay, who — who has been in this city during its great moments of crisis and will come again if ever needed.

Two thousand years ago — Two thousand years ago, the proudest boast was civis Romanus sum. [Latin for: Jeg er romersk borger] Today, in the world of freedom, the proudest boast is “Ich bin ein Berliner.”

(I appreciate my interpreter translating my German.)

There are many people in the world who really don’t understand, or say they don’t, what is the great issue between the free world and the Communist world.

Let them come to Berlin.

There are some who say — There are some who say that communism is the wave of the future.

Let them come to Berlin.

And there are some who say, in Europe and elsewhere, we can work with the Communists.

Let them come to Berlin.

And there are even a few who say that it is true that communism is an evil system, but it permits us to make economic progress.

Lass’ sie nach Berlin kommen.

Let them come to Berlin.

Freedom has many difficulties and democracy is not perfect. But we have never had to put a wall up to keep our people in — to prevent them from leaving us. I want to say on behalf of my countrymen who live many miles away on the other side of the Atlantic, who are far distant from you, that they take the greatest pride, that they have been able to share with you, even from a distance, the story of the last 18 years. I know of no town, no city, that has been besieged for 18 years that still lives with the vitality and the force, and the hope, and the determination of the city of West Berlin.

While the wall is the most obvious and vivid demonstration of the failures of the Communist system — for all the world to see — we take no satisfaction in it; for it is, as your Mayor has said, an offense not only against history but an offense against humanity, separating families, dividing husbands and wives and brothers and sisters, and dividing a people who wish to be joined together.

What is — What is true of this city is true of Germany: Real, lasting peace in Europe can never be assured as long as one German out of four is denied the elementary right of free men, and that is to make a free choice. In 18 years of peace and good faith, this generation of Germans has earned the right to be free, including the right to unite their families and their nation in lasting peace, with good will to all people.

You live in a defended island of freedom, but your life is part of the main. So let me ask you, as I close, to lift your eyes beyond the dangers of today, to the hopes of tomorrow, beyond the freedom merely of this city of Berlin, or your country of Germany, to the advance of freedom everywhere, beyond the wall to the day of peace with justice, beyond yourselves and ourselves to all mankind.

Freedom is indivisible, and when one man is enslaved, all are not free. When all are free, then we look — can look forward to that day when this city will be joined as one and this country and this great Continent of Europe in a peaceful and hopeful globe. When that day finally comes, as it will, the people of West Berlin can take sober satisfaction in the fact that they were in the front lines for almost two decades.

All — All free men, wherever they may live, are citizens of Berlin.

And, therefore, as a free man, I take pride in the words —

“Ich bin ein Berliner.”

Arbejdsspørgsmål

• Hvorfor mener Kennedy, at man kan være stolt af at være berliner?
• Hvem er det Kennedy vil lade komme til Berlin (Let them come to Berlin) og hvorfor?
• Hvorfor mener Kennedy, at muren er en åbenlys demonstration af, at kommunismen har fejlet?
• Hvad tror du overordnet set, at Kennedy gerne ville sige med sin tale?

Flugt

Over 100.000 mennesker menes at have forsøgt at tage flugten mens muren stod. Det skete ofte med imponerende kreativitet og ihærdighed, som man kan se i videoen herunder.

Af dem, der forsøgte at tage flugten, døde mere end 600 i forsøget. De blev skudt af vagter, kom til skade under flugten, tog deres eget liv da de blev fanget eller druknede, for eksempel i forsøget på at krydse Østersøen og komme til Danmark.

Vi læser en artikel om dem, som forsøgte at flygte til Danmark.

• Hvorfor forsøgte mange at komme til Danmark, i stedet for bare at tage et par kilometer op langs kysten til Vesttyskland?
• Hvorfor gjorde Danmark ikke ret meget ud af at fortælle om de mennesker, man reddede?
• Hvorfor tror du Vesttyskland gerne ville fortælle om de mennesker, der flygtede der til?