De brølende 20’ere

Afslutningen af 1. verdenskrig førte til det, man med et moderne ord kan kalde disruption.

Den russiske zar faldt og blev afløst af kommunister, som i 1922 oprettede Sovjetunionen.

Østrig-Ungarn gik i opløsning og afløstes af Østrig, Ungarn, Tjekkoslovakiet (senere Tjekkiet og Slovakiet) og Jugoslavien (senere Serbien, Kroatien, Bosnien og Slovenien) og måtte afgive områder til Rumænien og Polen.

Tysklands kejser faldt og kejserdømmet blev afløst af den demokratiske Weimarrepublik, som fik svære vilkår, da den måtte tage ansvar for at underskrive Versaillestraktaten og betale enorme krigsskadeserstatninger til de vindende parter.

Men også kulturelt skete der en stor disruption. Da 70 millioner mænd blev sendt til fronten som soldater kom millioner af kvinder ind på arbejdsmarkedet, hvilket kun havde været almindeligt i bestemte stillinger og for unge kvinder inden.

Dels var der en meget høj grad af bortkastelse af det etablerede og de gamle normer. Der synes at have været en opfattelse af, at den måde, man havde anskuet verden på, havde spillet fallit. Det førte til det, der er kendt som De Brølende 20’ere: En tid præget af jazzmusik, kabaret, nyskabende kunst, frigjort seksualitet og leg med kønsidentiteter – i hvert fald i de større byer.

Der skete også en masse inden for videnskab, ikke mindst i Tyskland, hvor forskere som Max Planck og Albert Einstein – i øvrigt sammen med danske Niels Bohr – gjorde store opdagelser inden for blandt andet atomfysik.

Samtidig tog industrien fart, ikke mindst på baggrund af Fordfabrikkernes effektive samlebåndsteknikker. Det gjorde forbrugsgoder tilgængelige for langt flere mennesker, hvilket grundlagde det, man kan kalde forbrugerisme.

Billedet af 1920’ernes fest skal dog nuanceres. Der var masser af forhold, som mildest talt var mindre festlige, særligt i Tyskland, men også i andre dele af verden.

• Sundhedsforholdene var generelt dårlige. Den spanske syge, som raserede fra 1918-1920 kostede omkring 50 millioner mennesker livet. Børnedødeligheden i nogle områder i Berlin var på over 330 ud af 1.000 børn i de tidlige 1920’ere.
• Generelt var der mange, der levede under ret kummerlige forhold. Der var stadig masser af mennesker, der levede i fattigdom, og sammen med normløsheden førte det til en tilnærmelsesvis normalisering af prostitution nogle steder. Det blev i øvrigt legaliseret i Tyskland i 1927.
• Det var også en tid præget af meget stor politisk uro og vold. Især i det unge demokrati i Tyskland var fronterne mellem højre og venstrefløjen trukket hårdt op, og det samme var fronterne mellem demokraterne og antidemokraterne. Det førte til masser af gadekampe med tilskadekomne og dødsfald og også til deciderede mord. Rigsdagsmedlem Matthias Erzberger, som havde underskrevet våbenhvilen i 1918, blev myrdet af en højreekstremistisk, ultranationalistisk gruppe kaldet Organisation Consul i august 1921. I juni 1922 blev udenrigsminister Walther Rathenau myrdet af unge mennesker samme gruppe, som også stod bag flere andre mordforsøg på politikere.
• Endelig var der også en vis økonomisk uro. I 1921-1923 var Tyskland ramt af hyperinflation. Som eksempel steg prisen på et stykke brød fra 160 mark i 1922 til 200.000.000.000 mark i slutningen af 1923. Hyperinflationen var dog begrænset til Tyskland og hang til dels sammen med den store krigsskadeserstatning, de skulle betale.

Sorte tirsdag

I oktober 1929 gik det for alvor galt, da børsen på Wall Street krakkede og indledte en stor depression. Vi skal beskæftige os med to tekster om det, som begge ligger på Lectio.

Den første handler om årsagerne til krakket. Det er første del af et interview, som er udgivet i Louis “Studs” Terkels bog Hard Times, som udkom i 1970. Læs teksten og overvej følgende undervejs:

• Hvad var årsagerne til, at Wall Street krakkede?
• Kan du karakterisere teksten som historisk kilde? Er den god, og hvilke kildemæssige problemer kunne der være med den?

Den anden kilde peger fremad mod hvad krakket førte med sig. Læs teksten og overvej følgende undervejs.

• Hvorfor blev blandt andre Tyskland og Østrig ramt hårdere end lande som Frankrig, England og de skandinaviske lande?
• Hvilken betydning fik den efterfølgende økonomiske krise for Europas unge demokratier?
• Hvordan bidrog krisen til at bane vejen for Hitler og nazisternes magtovertagelse?

Nazisterne til magten

Krisen gav vind i sejlene til Nazist-partiet, som hidtil mest havde gjort sig bemærket ved et mislykket kupforsøg i 1923, som betød at flere af lederne – inklusive Hitler – måtte i fængsel.

I 1928 havde Nazisterne fået 2,6 procent af stemmerne ved det tyske rigsdagsvalg. I 1930 fik det 18,3 procent og blev næststørst. I juli 1932 fik de 37,7 procent og blev størst og i januar 1933 blev Hitler udnævnt som rigskansler med støtte fra nationalister og konservative.

Fire uger senere blev der sat ild på Rigsdagsbygningen i Berlin. En ung hollandsk kommunist blev dømt og henrettet for ildspåsættelsen. Nazisterne udnyttede branden til det yderste. De fik afmonteret Weimarrepublikkens rettigheder og banede vejen for, at Hitler året efter kunne udråbes til diktator eller Führer over Tyskland. Weimarrepublikken var slut og Nazityskland var begyndt.

Nazisterne var dygtige til at iscenesætte sig selv og bruge mange af de midler, som var vokset frem i 1920’erne, blandt andet scene- og filmkunst. Den talentfulde filminstruktør Leni Riefenstahl stod bag flere af filmene, blandt andet Viljens Triumf fra 1935.

Samtidig oplevede mange reel økonomisk fremgang under nazisterne. De satte store infrastrukturprojekter i gang, blandt andet motorvejene, og fjernede kvinder og udlændinge fra arbejdsmarkedet, så arbejdsløsheden (blandt tyske mænd!) faldt drastisk. Senere bidrog tvangsarbejde i arbejdslejre også til at forbedre landets samlede økonomi.

Nazisterne havde allerede i 1920 formuleret et 25 punktsprogram, som de nu i vid udstrækning gik i gang med at implementere. Programmet kan læses i dansk oversættelse her.

Programmet kan noget forsimplet og i stikordsform opsummeres med fremmedfjendsk, antisemitisk, nationalchauvinistisk, præget af solidaritet mellem tyskere (heraf nationalt+socialistisk=nationalsocialistisk), reaktionært og præget af drømmen om at genrejse Tyskland efter ydmygelserne efter 1. verdenskrig.

Udover den eksplicitte antisemitisme i punkt 4 og 24 er der også implicit antisemitisme i programmet. Når der står, at stormagasiner skal overgå til fællesskabet i punkt 16, skal det læses i kontekst af, at samme stormagasiner i mange tilfælde var ejet af jøder. Når punkt 12 fordømmer berigelse på krigs, er det på baggrund af en konspirationsteori om, at jøder havde tjent penge på 1. verdenskrig. Det samme gjaldt den omtalte jordspekulation i punkt 17.

Antisemitismen blev yderligere formaliseret i Nürnberglovene fra 1935. Udover en klassifikation af forskellige grader af jøder på baggrund af forældre, bedsteforældre og så videre, fratog lovene jøder en lang række grundlæggende rettigheder. Blandt meget andet måtte de ikke længere gifte sig med ikke-jødiske tyskere.