Stop the steal

Trump blev valgt som præsident i 2016. Den 3. november 2020 var der igen præsidentvalg og denne gang stillede han op mod Joe Biden.

Amerikanske præsidentvalg foregår med et såkaldt valgmandssystem. Hver stat i USA har et antal valgmænd, som afhænger af statens størrelse. Den, der får flest stemmer i hver stat, får alle statens valgmænd, og den som i sidste ende har flest valgmænd bliver præsident.

Nogle stater regnes som sikre til den ene eller anden kandidat. For eksempel har republikanerne vundet Texas hver gang siden 1980, mens demokraterne har vundet Californien hver gang siden 1988. Derfor er der mest opmærksomhed på de såkaldte svingstater.

I begyndelsen så flere af de afgørende svingstater ud til at falde ud til Trumps fordel. Men efterhånden som flere stemmer fra de større byer og flere brevstemmer blev talt op, tippede flere af dem over til Joe Biden, som endte med at blive erklæret som vinder fire dage efter, at det var blevet afholdt.

På det tidspunkt havde Donald Trump allerede erklæret sig som vinder og havde hævdet, at demokraterne forsøgte at snyde sig til sejren. Det tændte yderligere op under hans base. For at opsummere forløbet, er der på dette tidspunkt følgende faktorer i spil.

  • En historisk splittelse i USA mellem det, man kan kalde det liberale og det konservative.
  • Et oprør mod alt det etablerede, også det etablerede republikanske.
  • En medievirkelighed, hvor der ikke længere er nogen etableret sandhed, som alle er enige om.
  • En lang stemmeoptælling, et forløb hvor Trump så ud til at vinde, men endte med at tabe og Trump-lejrens påstand om, at der har været tale om snyd.

Vi lytter til Podcast fra Berlingske om stormen på kongressen her.

Stop the Steal lanceres

Trump begyndte allerede på valgnatten at lancere forestillingen om Stop The Steal. Det skete på en pressekonference i Det Hvide Hus, som vi ser en lille del af herunder.

Diskussionsspørgsmål:

  • Er der nogen kildekritiske problemer med Donald Trumps tale? Det kunne for eksempel være tendens.
  • Kan vi ved hjælp af det funktionelle kildebegreb sige, hvad det er en god kilde til, og hvad det er en mindre god kilde til?

Retssager og politisk pres

I de følgende uger fulgte et væld af retssager, som Trumplejren anlagde for at få omgjort valgresultater eller erklæret demokratiske stemmer ugyldige. Indsatsen fokuserede på svingstater som Georgia og Arizona, som Biden begge havde vundet med ganske lille margin på omkring 10-12.000 stemmer.

Det blev et surrealistisk forløb. I alt 62 retssager blev anlagt, men de blev stort set alle sammen afvist. Trumpkampagnens advokat Rudy Giuliani stod for en væsentlig del af arbejdet.

Giuliani er ikke hvem som helst. Han var borgmester i New York under terrorangrebet den 11. september 2001, og vandt stor respekt og anerkendelse for sin håndtering af det. Siden har han flere gange forsøgt at blive republikanernes præsidentkandidat. Under retsforløbet efter valget blev han i høj grad latterliggjort. Både på grund af de mange nederlag, men også på grund af måden, det foregik på, eksemplificeret ved en høring i Michigan, som kan ses i uddrag herunder.

Samtidig lagde de et betydeligt pres på republikanske politikere i svingstaterne for at få dem til at snyde sig til sejren, som her hvor Trump prøver at overbevise Georgias State Secretary Brad Raffensperger til at finde de nødvendige stemmer.

6. januar 2021

USAs institutioner holdt fast. Retssagerne og anmodningerne om at deltage i snyd blev afvist. Trump-lejrens sidste chance var at stoppe den formelle godkendelse af valgresultatet, som skulle finde sted i kongressen i Washington DC den 6. januar.

Under demonstrationen er der flere, der taler meget opildnende til folk. Blandt andet Rudy Giuliani, som opfordrer til trial by combat.