Den industrielle revolution tog sin begyndelse i 1700-tallets England.
Først en kort idéhistorisk og almenhistorisk kontekst:
I det 15. århundrede (eller det 14., afhængigt af, hvem man spørger og hvilke kriterier der lægges til grund), begyndte Europa at bevæge sig ud af middelalderen og ind i renæssancen. Renæssance betyder genfødsel, og det skal forstås som en genfødsel af antikkens idealer, særligt inden for kunsten.
Som med alle perioder er det groft generaliserende og ikke specielt retvisende. Almindelige bønder har ikke oplevet nogen stor forskel fra middelalderen, og kirken havde stadig stor indflydelse i renæssancen. I Danmark blev renæssancen præget af enevælde og hekseprocesser, så vi er stadig et stykke vej fra moderne tid.
Oplysningstiden
Vi tog et langt større skridt mod det moderne, da vi i slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet bevægede os ind i oplysningstiden. Danmark var som altid nogle år efter. Her regnes oplysningstidens begyndelse fra cirka 1750.
Men hvad betyder egentlig oplysning i denne forstand? Den tyske oplysningsfilosof Immanuel Kant (som vi blandt andet kender fra pligtetikken) beskrev i et essay fra 1736 oplysning på følgende måde: “Oplysning er menneskets udgang af dets selvvalgte umyndighed.”
Den selvvalgte umyndighed er det vigtige begreb i denne sammenhæng, og det kan eksemplificeres med små børn. Børn er umyndige i forholdet til de myndige forældre. Forældrene tager al ansvaret på sig, og børnene kan finde svar og løsninger på alting hos forældrene. Uanset om det handler om materielle goder, mad, følelser, viden, hjælp eller alt muligt andet.
Nogle mennesker bliver i dette umyndige forhold i hele deres liv. Når forældrene glider i baggrunden, finder de en anden myndig person eller institution, som kan give dem alle svarene. Det kan være en religion, en sekt eller kult, en politiker, en guru, en ideologi eller andet, som man kan udlicitere al sin dømmekraft til og lade tage ansvaret for sit liv. Det kan være fristende at gøre, og der er masser der gør det – også den dag i dag – for det er svært at skræmmende selv at tage ansvaret.
Ifølge Kant er oplysning altså når man skiller sig af med denne myndighedsperson eller -institution og selv begynder at forholde sig frit til verden. At man for eksempel bruger sin egen rationalitet og dømmekraft til at beslutte, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert.
Rationalisme og empirisme
En gammel diskussion, som blev aktuel i oplysningstiden var, hvordan man bedst når frem til erkendelser: Ved rationalisme eller empiricisme.
Rationalisme er forestillingen om, at mennesket ved hjælp af sin egen fornuft, logik og rationalitet kan tænke sig frem til erkendelser, altså til løsninger og svar. Alting har en indre logik, og hvis først man forstår denne logik, behøver man ikke gøre erfaringer for at nå erkendelser. For eksempel: Hvis du ved hvad ild er og forstår ild, behøver du ikke røre ved en masse forskellige brændende objekter, for at vide, at ilden vil brænde dig.
Empirisme er idéen om, at man opnår erkendelser gennem sine sanser. Det er altså konkrete erfaringer, som for eksempel kan opnås gennem opstillede og gentagne forsøg, som er grundlaget for erkendelse.
Rationalisme blev især fremherskende på kontinentaleuropa, først og fremmest i Tyskland og Frankrig, mens empirisme især blev fremherskende i England. Det er værd at bemærke og huske på, når vi nu ved, at den industrielle revolution netop tog sit udgangspunkt i England.
Begge tilgange er i øvrigt stadig meget aktuelle. Rationalisme fylder især i fag som matematik og filosofi. Hvis vi i forbindelse med et forsøg erfarer, at 2+2 giver 5, antager vi, at der har været en fejl i forsøget, fordi vi med vores rationalistiske tilgang ved, at det 2+2 er 4. Empirisme fylder til gengæld meget i det naturvidenskabelige fag.
Trekassemodellen og den industrielle revolution
I 1700-tallet begyndte industrialiseringen i England. Opfindelsen af dampmaskinen og den gradvise opdagelse af dens mange anvendelsesmuligheder blev afgørende. Vi skal se nærmere på industrialiseringen ved hjælp af trekassemodellen.
Vi tager udgangspunkt i dampmaskinen i vores analyse, men får rig lejlighed til at perspektivere til industrialiseringen generelt.
Vi begynder med øverste kasse, som er teknologi. Se nedenstående video og læs teksten om dampmaskinen på Lectio, og diskutér den teknik, viden og organisation, som var omkring udviklingen af dampmaskinen.
Herefter kigger vi nærmere på årsagskassen. Til det formål bruger vi nedenstående film fra BBC til at beskrive de økonomiske, politiske og kulturelle årsager, der var til at dampmaskinen netop blev opfundet og vandt udbredelse i 1700-tallets England.
Vi slutter af med at tale om konsekvenserne af dampmaskinen og i bredere forstand den industrialisering, som den førte med sig. En væsentlig effekt var urbanisering, altså det fænomen at folk flytter fra landet og ind til byerne.
Maskinerne overtog meget af det manuelle arbejde på landet, hvilket betød at mange landarbejdere mistede deres arbejde og indtægtsgrundlag. Til gengæld betød de mange nye fabrikker i byerne, at der var masser af arbejde at få der. Det fik folk til at søge fra land til by.
Der var tale om en enorm folkevandring. Manchester – som blev en stor by for tekstilindustri – voksede på 100 år fra 1750 til 1850 fra 1.700 til 400.000 indbyggere. I Tyskland gik Berlin fra 200.000 1820 til 4 millioner i 1925. Herhjemme femdoblede København sit indbyggertal fra 100.000 i 1800 til 500.000 i 1900.
Det gik ikke problemfrit. Hverken samfundet eller infrastrukturen var gearet til det. Der var ingen love, som forhindrede fabrikkerne i at forurene eller fabriksejerne i at udnytte arbejderne med børnearbejde og (med nutidens øjne) åbenlyst urimelige løn og arbejdsvilkår.
Der var heller ikke nok boliger til de mange tilflyttere og utilstrækkelige kloakeringssystemer betød. at der hurtigt blev spredt sygdomme. Se klippet herunder for at få et indtryk af forholdene i Manchester.
Med tiden fandt arbejderne ud af at organisere sig i fagforeninger og politisk. Man opdagede, at man havde en temmelig stor magt i sin mulighed for simpelthen at nægte at arbejde, altså strejke. Dermed ville produktionen gå i stå og fabriksejerne ville tabe penge.
Det blev begyndelsen på arbejderbevægelsen og flere store betydningsfulde ideologier, for eksempel socialisme og kommunisme, som man sagtens kunne behandle idéhistorisk. Vi vil dog især se almenhistorisk på det med fokus på udviklingen i Danmark.
Vi skal se et klip fra DRs Historien om Danmark. Det begynder ved minuttal 35:20 og varer resten af udsendelsen, som kan ses her.