Undervisningsbeskrivelsen kan downloades her.
Hvad der står: Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt materiale af et omfang på tre til fire normalsider a 2400 enheder.
Hvad det betyder: I går udleveret tre til fire siders kilder, vi ikke har været igennem i undervisningen.
Hvad der står: Prøvematerialet skal tilsammen i al væsentlighed dække de faglige mål og de gennemførte forløb.
Hvad det betyder: Man kan trække kilder fra hvilket som helst af de seks forløb, vi har været igennem. Alle de kilder man får hører dog til samme forløb.
Hvad der står: Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold.
Hvad det betyder: Højst tre af jer kan komme op i det samme.
Hvad der står: Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 90 minutters forberedelsestid. I forberedelsestiden opstiller og besvarer eksaminanden to til tre relevante problemstillinger på baggrund af det udleverede materiale og relevant materiale fra undervisningen.
Hvad det betyder: I går 90 minutter til at opstille og besvare to til tre problemstillinger på baggrund af kilderne. I må bruge kilderne og alt materialet fra undervisningen, men ikke mere end det.
Hvad der står: Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens besvarelse og formidling af de opstillede problemstillinger og former sig herefter som en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i fagets mål.
Hvad det betyder: Du holder et oplæg. I vejledningen til faget står der, at det bør vare i cirka 10 minutter. Herefter spørger eksaminator ind til oplægget og til emnet generelt.
Hvad der står: Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.
Hvad det betyder: Vi vurderer jer på, i hvor høj grad, I opfylder de faglige mål. I forventes ikke at opfylde ALLE de faglige mål på en gang, og ikke alle forløb lægger op til, at I kan dette.
Faglige mål:
Hvad der står: demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling .
Hvad det betyder: At I ved noget om det emne, I har trukket, udover det, der står i de kilder, I får udleveret.
Hvad der står: demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
Hvad det betyder: At I ved noget om styreformer og ideologier, såfremt det er relevant for problemstillingen. Vi har fx haft om demokratiseringer og menneskerettigheder i forløbet Danmark bliver nationalstat og Industrialiseringen og om ideologier i Verdenkrige og mellemkrigstid, Stormen på kongressen, samt Den kolde krig.
Hvad der står: analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde.
Hvad det betyder: At I kan gennemskue hvorfor konflikter opstår og hvordan de kan løses igen. Det har vi blandt andet berørt i Danmark bliver nationalstat og Verdenkrige og mellemkrigstid samt Den kolde krig.
Hvad der står: reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
Hvad det betyder: At I, i det omfang det er relevant, kan gennemskue menneskets betydning for naturen og naturens betydning for mennesket. Det kunne fx være relevant i forhold til de danske landskabers betydning for nationalromantikken og industrialiseringens betydning for naturen.
Hvad der står: analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
Hvad det betyder: At I, i det omfang, det er relevant, kan gennemskue hvordan magt og midler fordeles i verden og påvirker hinanden. Det kunne fx være relevant i forhold til det store krak i 1929, Industrialiseringen og i forløbet Stormen på Kongressen.
Hvad der står: skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Hvad det betyder: Det første kunne for eksempel være forskellige ideologiers syn på, hvad der driver samfundsmæssige forandringer. Det andet betyder, at I er opmærksomme på, at mennesket skaber historien, men at historien også skaber mennesker i kulturel forstand.
Hvad der står: demonstrere viden om fagets identitet og metoder anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
Hvad et betyder: At I kan jeres metoder, for eksempel kildearbejde, og at I kender til historiebrug.
Hvad der står: formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Hvad det betyder: At I også bliver bedømt på jeres evne til at skrive problemformuleringer.
Øvelse
Vi laver en øvelse, som simulerer forberedelsen til en eksamen. Oplægget kommer på lectio. I modsætning til forberedelsen til eksamen, står jeg til rådighed undervejs til at besvare tvivlsspørgsmål om formen på opgaven. I må tilgå alt på min hjemmeside inkl. links og alt på lectio.