I renæssancen blev Europa groft sagt opdelt af to forskellige måder at tænke videnskab på: Den britiske empirisme og den kontinentaleuropæiske rationalisme.

Rationalisme er kort fortalt forestillingen om, at man gennem sin rationalitet og fornuft kan tænke sig frem til viden. En af de kendte tidlige rationalister er franskmanden René Descartes, som sagde “Jeg tænker, altså er jeg”.

Han var på jagt efter nogle grundlæggende sandheder, som man kunne være sikker på uanset hvad. Sådan en grundsandhed er ovenstående udsagn. Selv hvis alt omkring os er falsk, selv hvis alt er en illusion, en simulation som en ond dæmon har opstillet for at narre os, så kan vi fastslå, at alene det faktum, at vi er i stand til at tænke den tanke betyder, at vi eksisterer i en eller anden form.

Rationalisme er stadig i dag udbredt i for eksempel matematik. Selvom vi ikke er i stand til at efterprøve alle regnestykker i praksis, mener vi os sikre på, at kunne tænke os frem til matematisk vished.

Empirismen er til gengæld troen på, at man kan opnå viden ved at generalisere sig frem til den gennem observationer og erfaringer. Hvis en sten falder til jorden 100 gange i træk når vi giver slip på den, så kan vi godt generalisere og sige, at alle sten falder til jorden, når vi slipper dem.

Empiristerne var ikke naive og havde selvfølgelig blik for, at man skulle efterprøve tingene under forskellige forhold og med forskellige forbehold, men grundlæggende troede det på, at man kunne generalisere sig til viden ved hjælp af empiri.

Endelig er det selvfølgelig værd at påpege, at de færreste enten var rendyrkede empirister eller rendyrkede rationalister. Langt hovedparten kunne sagtens se pointen i den anden sides metode, men var fortrinsvis påvirket af deres egen.

Arbejdsspørgsmål

Industrialiseringen blev sat i gang af opfindelsen af dampmaskinen. Diskutér hvilken betydning det kan have haft for den opfindelse, at man havde en empiristisk tilgang til videnskab i England.

Måneselskabet

The Lunar Society of Birmingham var en middags- og diskussionsklub for fremtrædende personer i byen. Den var ledet af Erasmus Darwin, hvis barnebarn Charles Darwin nogle år senere skulle grundlægge darwinismen, men i denne sammenhæng var de to mest interessante skikkelser givetvis James Watt, John Roebuck og Matthew Boulton.

James Watt, som kom fra Skotland, var en opfinder, ingeniør og instrumentmager. Han havde midt i 1760’erne nogle gode idéer til forbedringer af den dampmaskine, som Thomas Newcomen havde udviklet i begyndelsen 1712, men han manglede økonomi til at gennemføre dem.

Han gik derfor sammen med industrimanden John Roebuck om at udvikle, patentere og producere den nye maskine. Det lykkedes at udvikle og patentere den, men Roebuck gik konkurs inden den for alvor blev sat i produktion.

Matthew Boulton havde også økonomiske midler, og han gik ikke fallit. Han var en mekanisk ingeniør og sølvsmed, som havde tjent gode penge på sine forretninger og var ejer af the Soho Manufactory, verdens første egentlige fabrik, som vi stiftede bekendtskab med i filmen sidste uge.

De to slog sig i 1775 sammen i firmaet Boulton & Watt om at sætte Watts forbedrede dampmaskine i produktion, hvilket for alvor satte gang i industrialiseringen.

Når de overhovedet mødtes i The Lunar Society, hang det sammen med, at man i Storbritannien havde en anden tilgang til viden, end man havde i Kontinentaleuropa, hvor viden først og fremmest var noget, der foregik på universiteterne og aldrig for alvor kom videre.

I Storbritannien var det noget, der skulle bruges i praksis til udvikling. Derfor var det oplagt, at forretningsfolk og videnskabsfolk mødtes uformelt og dannede partnerskaber, som det skete med Boulton og Watt.

Hvis man vil trække en moderne parallel, kan man måske se mod Silicon Valley i USA. Her er der også opstået en kultur, hvor risikovillige investorer og opfindsomme programmører trækker hinanden til området, indgår partnerskaber og lancerer ny teknologi.

Øvelse

Læs kapitlet om Dampmaskinen på Lectio.

Diskutér hvorfor, den netop blev opfundet og udbredt i Storbritannien i 1700-tallet.

• Hvilke videnskabelige erkendelser og teknikker nævnes som forudsætning? Er der nogen, der ikke nævnes, men som også er forudsætninger?
• Hvilken betydning havde The Lunar Society, og hele kulturen med, at opfindere og industrifolk mødtes med hinanden?

Andre årsager

Vi læser kapitlet om økohistorie frem til overskriften Menneskets betydning for naturen og samler op på hovedpointerne i fællesskab.

Vi læser kapitlet Hvorfor var England først i Systimes bog Industrialiseringen.

• Hvilke økonomiske faktorer nævnes som afgørende for, at industrialiseringen kom til at foregå i England?
• Hvilke væsentlige politiske faktorer nævnes som udslagsgivende for, at England kom først og længe bevarede sin position som førende industriland?
• Hvilke geografiske og økologiske faktorer er afgørende for, at industrialiseringen kom til at foregå i England, og at de beholdt deres position. Teksten nævner nogle stykker, men har I selv andre bud?