Osten og ormene

En anden ekstraordinær case, som kan fortælle os om tiden omkring reformationen er historien om Menocchio, som er beskrevet i Carlo Ginzburgs bog Osten og Ormene fra 1976.

Den handler om mølleren Menocchio (egentlig Dominico Scandella) født i 1532, som levede i den lille norditalienske by Friuli. Han havde sit eget helt hjemmelavede verdensbillede og opfattelse af den kristne religion. Han blev to gange dømt af den romerske inkvisition, som havde til formål at retsforfølge kættere, altså folk, som udfordrede den almindelige troslære.

Under en af processerne beskrev Menocchio selv sin tro på følgende måde.

Jeg har sagt, at ifølge min tanke og overbevisning var alt kaos, det vil sige, at jord, luft, vand og ild var blandet sammen og at der af den mængde efterhånden opstod en masse, netop ligesom ost bliver til i mælk, og i den opstod orme, og det blev til englene. I skaren af engle var tillige Gud, også han bev skabt af den masse på samme tid og han blev herre med fire kaptajner, Lucifer, Michael, Gabriel og Rafael. Denne Lucifer ville gøre sig til herre og være lig med kongen, som var Guds majestæt, og for hans hovmod befalede Gud, at han skulle jages ud af himlen med hele sin skare og sit følge, og denne Gud skabte så Adam og Eva og en stor mængde folk for at fylde pladserne efter de fordrevne engle. Og da denne mængde ikke fulgte Guds befalinger, sendte han dem med sin søn, som jøderne tog til fange, og han blev korsfæstet.

Osten og ormene i dansk oversættelse ved Ole Jorn, side 33.

Historien er fascinerende i sig selv, og Carlo Ginzburg gør en pointe ud af, at en jævn møller har samme ret til at få sin historie fortalt og husket, som konger og biskopper har. Men ud over det, er der især to oplagte overordnede spørgsmål, som er interessante at stille: Hvor kom troen fra, og hvordan reagerede omverdenen på den?

Hvor kom det fra?

Man kender ikke alt det litteratur, som Menocchio har læst (og langt henad vejen misforstået) for at forme sit billede. Men vi kender til de bøger, som blev beslaglagt i forbindelse med processen, fordi de var ulovlige at eje eller læse.

Det drejer sig blandt andet om biblen i italiensk oversættelse, sandsynligvis koranen i italiensk oversættelse, en hel del forskellige folkekrøniker og nogle religiøse tekster udgiver af munke og andre gejstlige.

Menocchio har fejlfortolket og misforstået en del af teksterne, ligesom han nogle gange simpelthen synes at have husket dem forkert. Det kan Carlo Ginzburg påvise ved at sammenligne den måde, han refererer dem på i udskrifterne fra processerne mod ham med det, der faktisk står i bøgerne.

Hvis vi skal sammenligne det med noget moderne, kan det måske give mening at sammenligne det med fladjordsteoretikere eller vaccineskeptikere, som ‘foretager deres egen research’, og faktisk opsøger videnskabelige kilder, men i mange tilfælde fejllæser eller misforstår dem og kommer frem til konklusioner, som der ikke er videnskabelig dækning for.

Der er (mindst) tre interessante oplysninger i det ovenstående, som fortæller noget om den kontekst, Mennochio levede i:

  1. Selvom han var en jævn møller fra en lille italiensk landsby, havde han adgang til masser af bøger.
  2. Selvom han var en jævn møller fra en lille italiensk landsby, var han i stand til at læse bøgerne. Sandsynligvis fordi han havde fået en skolegang i en nabolandsby.
  3. En væsentlig del af de bøger han læste, var ulovlige at eje eller læse.

Øvelse

Formulér en problemstilling til ovenstående.

Omverdenens reaktion

Mennochio blev dømt to gange ved den romerske inkvisition. Man kan få en fornemmelse af, hvordan sådan en proces foregik i teksten på Lectio, som er et uddrag fra bogen Osten og Ormene. Det er et oversat afskrift fra referatet fra retssagen.

Første gang han blev dømt var i 1584, hvor han blev idømt fængselsstraf. Efter 20 måneder blev han benådet efter en appel fra hans sønner og hævdede at være reformeret og at han ville indordne sig under kirken. Det kunne han ikke gennemføre, og i 1599 blev han igen dømt for kætteri og brændt på bålet.

Hans umiddelbare omgivelser i landsbyen tog afstand fra hans tanker om religion og undgik at tale med ham om det, og nogen – muligvis en præst fra nabolandsbyen – må også have anmeldt ham til inkvisitionen.

Men Menocchio var ikke udstødt af landsbyen. Folk har gerne villet tale med ham om alt muligt andet, og hans møllerforretning gik fint. Der var altså ikke tale om, at almindelige mennesker i landsbyen undgik ham, hverken som menneske eller forretningsmand. De undgik kun hans historier, sandsynligvis af bekymring for selv at blive forfulgt af inkvisitionen.

Der er (mindst) to vigtige oplysninger i ovenstående.

  1. Det var et stort problem for kirken, når folk ikke accepterede deres version af kristendommen, uanset hvor alene de stod med deres tro, uanset hvor mærkelig den var, og uanset at den ikke nægtede eksistensen af en kristen gud eller foreslog andre måder at dyrke denne gud på.
  2. Kætteriet har tilsyneladende været kirkens sag, ikke noget som har fået almindelige mennesker til at vende sig imod Mennochio.

Øvelse

Formulér en problemstilling til ovenstående.