Dyb historie

Historiefagets klassiske selvforståelse er, at det handler om at analysere tekster. Man tolker på fortiden ved at analysere de tekster (suppleret af fysiske levn), som er efterladt fra den.

Denne forståelse er gået så vidt, at man taler om en historisk tid og en forhistorisk tid. Den historiske tid er den tid, der er skriftlige kilder fra, den forhistoriske tid er den før skriftlige kilder.

Hvad er dyb historie

Problemet med denne forståelse er selvfølgelig, at man afskærer sig selv fra at undersøge langt størstedelen af menneskehedens historie, nemlig alt det, der er foregået inden skriftsproget blev opfundet og udbredt til de enkelte kulturer. Derfor har mange historikere i dag gjort op med forståelsen, og er begyndt at interessere sig for den dybe historie, altså tiden inden skriftlige kilder.

Det giver en masse nye perspektiver, og også nogle nye problemer, vi skal forholde os til. For hvornår begynder historien så? Hvornår er noget menneskets historie? Hvornår opstod mennesker? Og hvad skal der egentlig til, for at man er et menneske? Et af buddene er, at vi bliver til mennesker, når vi begynder at bruge teknologi.

Hvordan?

Hvordan undersøger man så noget historisk, når man ikke har tekster at gå ud fra? Man indskriver en masse andre videnskabelige metoder til at finde data, som man kan bruge til at fortolke fortiden.

Det kan være geologi, arkæologi, biologi, fysik, kemi, teknologihistorie, kunsthistorie eller hvad som helst, som kan bruges til at give os svarene. Kilder er ikke længere tekster, men kan være landskaber, mosefund, DNA, flintesten og alt andet, som kan indeholde oplysninger om tiden.

Som eksempel kan vi tage en lur fra bronzealderen, altså et kostbart og rigt udsmykket blæsemusikinstrument. Ved at se på den med forskellige

  1. Arkæologien kan hjælpe med at fortælle, hvor og i hvilken kontekst, de er fundet. Var de for eksempel fundet sammen med mange dyre smykker og mønter, kunne det fortælle en historie om et kostbart statussymbol. Var de fundet på slagmarker, kunne det fortælle om musikken som noget, der blev brugt til at opildne krigere. Er de – som tilfældet faktisk er – som regel fundet i moser omhyggeligt adskilt og sammenpakkede, kan de fortælle om ofringer i moser.
  2. Anskuer man lurene som musikinstrumenter, kan musikvidenskaben hjælpe. Der findes i dag 12 danske lure, som det kan lade sig gøre at spille på. De kan spille op til 12 naturtoner. Dermed kan man fortælle om de skalaer og toner, som datidens lurblæsere havde til deres rådighed.
  3. Kigger man i stedet på lurenes udsmykninger, kan kunsthistorien hjælpe med at tolke genstandene. De kan fortælle, hvordan formen formentlig er inspireret af hornene på okser og kan være med til at tolke på de 6-10 bukler, der næsten altid er på lurens prydplade.
  4. Hvis man ser bort fra alt andet og udelukkende anskuer lurene som det metal, de er skabt af, kan kemien hjælpe med at give nogle svar. Her kan vi blandt andet få at vide, at lurene er lavet af bronze og hvordan legeringen er foretaget og hvornår det er sket.

Øvelse: Find kilderne

Se første afsnit af Historien om Danmark.

Hele afsnittet foregår længe før skriftssproget er opfundet. Derfor stammer alle oplysninger fra andre typer af kilder.

Notér hver gang, du hører en kilde nævnt og hvad det er en kilde til. Skriv (om muligt) også ned, hvilke(n) videnskab(er), der er brugt til at analysere kilden, så man har fået noget data, som kan anvendes historiefagligt.

Bemærk, at de andre videnskaber ikke nødvendigvis nævnes eksplicit. Nogle gange skal man selv tænke sig frem til, hvad der siges implicit. Når det for eksempel nævnes, at istiden har formet landskabet, er det geologi, der anvendes.

I skal ikke skrive et langt essay hver gang, bare stikord. For eksempel:

Læsioner i dyreknogler fra stenalderen viser, at stenaldermennesket jagede med pilespidse af flint.

Jeres noter kopieres ind i formularen nedenunder i slutningen af timen. Der føres fravær på baggrund af, om det afleveres.

Sammenskrivning af bidrag

Landskaber

  • Kan fortælle om levevilkår.
  • Kan fortælle om klimaændringer, for eksempel vejen ud af istiden.
  • Kan fortælle om mulighed for folkevandringer.
  • Menneskeskabte landskaber kan fortælle om faste bopladser, landbrug og begravelsesritualer.

Dyreknogler

  • Kan ved fortælle om hvilke dyrearter, der levede og kunne jages i bestemte områder.
  • Læsioner i dyreknogler kan fortælle om hvilke våben, menneskene jagede med.
  • Kan fortælle om husdyr, for eksempel hunde, som kunne hjælpe med at jage.

Menneskeknogler

  • Kan fortælle om kosten, for eksempel, at der blev spise meget kød, og at det blev tilberedt.
  • Kan fortælle, hvordan mennesker så ud og hvor gamle de typisk blev.
  • Kan fortælle, hvor hårdt arbejdet var på den tid.
  • Læsioner i menneskeknogler kan fortælle om fjendtlighed og andre farer.
  • Kan fortælle om begravelsesritualer ud fra måden, de er fundet på, og ting de har haft med i graven, hvilket igen kan fortælle om åndsliv og religiøsitet.

Flint og ting

  • Fortæller, hvilke våben og redskaber, menneskene havde til rådighed.
  • Fortæller om menneskenes evne til at forarbejde råstoffer.
  • Amuletter, talismaner og anden udsmykning kan fortælle om åndsliv og religiøsitet
  • Biologi og DNA-forskning, teknologihistorie, arkæologi, geologi, antropologi, palæontologi, kemi, biokemi.

Videnskaber, som bliver brugt til at analysere med: Biologi og DNA-forskning, teknologihistorie, arkæologi, geologi, antropologi, palæontologi, kemi, biokemi.

Hvorfor dyb historie?

Gå sammen i grupper af 3-4. Ud fra artiklen Hvorfor må fortidsmennesket ikke være en del af vores historie, diskuterer I følgende spørgsmål:

  • Hvad har vi ifølge artiklen til fælles med mennesker, der levede for over en halv million år siden?
  • Hvad er årsagerne til, at man traditionelt set har arbejdet med historisk og forhistorisk tid?
  • Hvad er argumenterne imod at inddele historien på den måde?
  • Kan man argumentere for, at inddele historien på den måde? Er der historieforståelser eller historiske discipliner, hvor dyb histories begrænsninger bliver for store?

Case: Neandertalerne

Vi slutter det korte forløb af med et kort besøg i en dyb historisk case, nemlig neandertalerne.

Lyt til podcasten Neandertalerne og mig fra DRs programrække Supertanker. Programmet kommer rundt om studiet, både hvorfor emnet stadig er relevant i dag, hvad det betyder i vores bevidsthed, hvordan vores viden om det har udviklet sig og fortsat udvikler sig og hvilke nye opdagelser og forskningstraditioner, der gør dette muligt.