Katastrofer

  1. afgørende vending ell. vendepunkt i en udvikling, en persons (et folks) liv olgn.; vigtig begivenhed (der hidfører en stor forandring); ogs.: afsluttende begivenhed.
  2. pludselig indtrædende ulykkelig vending ell. begivenhed; (ulykkeligt) sammenbrud; (stor) ulykke (især: fremkaldt ved en indretnings, et systems svigten).

Ordbog over det danske Sprog, 1928

Med andre ord: En katastrofe er en vigtig begivenhed, som fører til store forandringer og som ofte er fremkaldt ved et systems svigten.

Ifølge Charles Perrow, som citeres i den ene af dagens tekster, er mennesket selv med til at bane vejen for de store katastrofer gennem en stor koncentration af tre ting: Energi, befolkningscentre og politisk og økonomisk magt. Disse tre faktorer vil vi støde på flere gange i løbet af dette forløb. Et helt aktuelt eksempel er eksplosionen i Beirut den 4. august.

Selvom vi endnu ikke kender alle detaljer synes det sandsynligt, at de tre faktorer spiller en afgørende rolle i katastrofen.

  • Meget tyder på, at Libanons myndigheder har tilladt, at flere tusinde tons eksplosive kemikalier blev opbevaret i årevis i et befærdet område i en storby.
  • Eksplosionen kan kun blive så kraftig, fordi vi er i stand til – og villige til – at producere kemikalier med så stor eksplosionskraft og energikoncentration.
  • Eksplosionen er kun en katastrofe, fordi den foregår i en stor by. Var den sket i en ørken eller et andet øde sted, havde vi sandsynligvis betragtet det mere som en ulykke end en katastrofe, og vi havde sandsynligvis aldrig hørt om den.

I dette forløb vil vi behandle katastrofer med hjælp fra metoder hentet fra hvert af idéhistoriefagets tre ben. Vi vil bruge almenhistorisk metode til at behandle katastrofer som vigtige begivenheder, bruge idéhistorisk metode og teori til at se på forandringerne, som de medfører og bruge teknologihistorisk metode til at se på teknologiske systemer og måden de kan svigte på.

I anden del af forløbet vil I gruppevis selv få mulighed for at vælge en katastrofe og dykke ned i, og vi slutter af med, at I fremlægger resultaterne af jeres undersøgelse for resten af klassen.

Vi nærmer os så småt SOP, så derfor vil vi undervejs i forløbet have fokus på nogle af de ting, man skal gøre i en SOP. I vil således selv få lov at vælge den case og lægge det fokus, som I ønsker, ligesom vi vil være opmærksomme på Blooms taksonomi undervejs i forløbet.

Aktør/struktur

Når der er sket en katastrofe, vil et af de første spørgsmål, der stilles som regel være hvordan det kunne ske. Her kan det være nyttigt at undersøge aktører og strukturer.

Det er det, I (blandt andet) har læst om i bogen På sporet af historien.

De to tilgange kan betragtes som to forskellige måder at anskue historien på. Den ene tilgang (Max Weber) ser historien, som noget der drives frem af bevidste, rationelle individer og andre aktører (stater, organisationer), mens den anden tilgang (Karl Marx) ser samfundets strukturer som afgørende for historiens gang. Det er selvfølgelig stadig menneskene, som udfører handlingerne – det kan en struktur ikke gøre – men de udfører dem på foranledning af strukturerne, ikke ud fra rationelle, selvstændige, bevidste valg.

En mere konstruktiv tilgang end de rendyrkede aktør- og strukturtilgange er at se det som to sameksisterende sider af historien. Næsten alle historiske cases vil have et aktør-niveau og et struktur-niveau. Aktører, som sætter historiens begivenheder (gode eller dårlige) i gang, og strukturer, som muliggør, at det sker og måske forstærker begivenhedernes gang. Manden som smider tændstikken i hjuldamperens redskabsrum, og de samfundsmæssige og økonomiske strukturer, som betød at hjuldampere kunne bygges i brandbare materialer.

I en katastrofesammenhæng kan det sammenlignes med James Reasons aktive og latente fejl. De aktive fejl vil som regel foregå på aktørniveau, mens de latente ofte ligger og lurer på strukturniveauet. Begge niveauer rummer dog meget andet end fejl.

Der kan føjes en ekstra dimension til aktør/struktur, nemlig om det er eksterne eller interne aktører og strukturer, som det illustreres på denne hjemmeside.

Hurtig fælles analyseøvelse: I 2012 forliste Costa Concordia med 4.252 mennesker ombord. Heraf blev 4.220 (99,25 procent) reddet. 100 år inden forliste Titanic med cirka 2.200 ombord, hvoraf knap en tredjedel blev reddet. Hvorfor lykkedes det at redde så mange flere fra Costa Concordia? Hvilken rolle spillede Titanics forlis i, at Costa Concordias katastrofe ikke blev værre? Hvilke aktører og strukturer, eksterne og interne, kan du få øje på?

Tenerifekatastrofen

Verdenshistoriens (hidtil) største flykatastrofe skete den 27. marts 1977 i Los Rodeos lufthavn i Tenerife. Her følger en grov tidslinje over begivenhederne.

  • Kl.13:15 udføres der et terrorangreb i Las Palmas lufthavn på Gran Canaria. Otte personer bliver såret og lufthavnen lukkes, mens politiet leder efter flere bomber.
  • Fly på vej mod Las Palmas omdirigeres til Los Rodeos på naboøen Tenerife. Det er en lille lufthavn med kun én start/landingsbane, som er vant til få, mindre fly. Blandt de omdirigerede fly er to Boeing 747 jumbojets, en fra hollanske KLM og en fra amerikanske Pan Am.
  • Kaptajnen på KLM-flyet Jacob van Zanten benytter lejligheden til at få tanket op. Da Las Palmas lufthavn åbner igen, har han stadig 35 minutter tilbage af optankningen. Fordi flyet holder foran Pan Am-flyet, må de vente på, at KLM-flyet får tanket færdigt. Pan Am-besætningen er utålmodige, hvilket efter alt at dømme stresser Jacob van Zanten. Det kan have bidraget til presset på kaptajnen, at han med forsinkelserne risikerede at overtræde KLMs hviletidsbestemmelser, indført få år inden. Van Zanten er ikke hvem som helst. Han er chefinstruktør i KLM og har blandt andet uddannet 2. piloten på flyet. Han er en indflydelsesrig mand, som ikke er vant til at blive skyndet på eller sagt imod.
  • Mens de venter, bliver lufthavnen indhyllet i en tæt tåge. Sigtbarheden bliver derfor meget dårlig.
  • Omkring kl 17 sendes KLM-flyet ned af startbanen. Når det når enden, skal det vende og lette i modsat retning.
  • Fire minutter senere sendes Pan Am-flyet samme vej med instruktioner om at forlade startbanen ved taxibane nummer 3.
  • Taxibanerne er dårligt afmærkede. Pan Am-flyets besætning ser nummer et og to, men ikke nummer tre. Selvom de havde opdaget den, er det næppe muligt for en Boeing 747 at tage så skarpt et sving, som det havde været nødvendigt, da taxibanen går skråt bagud.
  • Kl 17:05 har KLM-flyet nået enden af startbanen og er vendt rundt. Kaptajn Jacob van Zanten gasser op for motorene, men advares af andenpiloten, som minder ham om, at de ikke har fået tilladelse til at lette.
  • Van Zanten erkender dette og beder andenpiloten anmode om tilladelse, hvilket han gør med ordene: ‘The KLM four eight zero five is now ready for take-off and we are waiting for our ATC clearance’.
  • Kontroltårnet svarer følgende: KLM eight seven zero five you are cleared to the Papa beacon (et sted på flyruten), climb to and maintain flight level nine zero, right turn after take-off, proceed with heading four zero until intercepting the three two five radial from Las Palmas VOR.’
  • Ovenstående er instruktioner til, hvad besætningen skal gøre, når de er lettet, ikke en tilladelse til at lette. Men sådan tolkes det fra KLM-besætningen, som gasser op og begynder at accelerere ned af startbanen. Andenpiloten melder følgende i radioen: ‘Ah roger, sir, we are cleared to the Papa beacon flight level nine zero, right turn out zero four zero until intercepting the three two five. We are now at take-off’
  • Tårnet opfatter ikke sidste del af beskeden. De svarer ‘OK. Stand by for take-off, I will call you.’
  • Pan Am-flyet har til gengæld forstået beskeden. De kalder op for at gøre opmærksom på, at de er på vej op ad startbanen med beskeden ‘And we’re still taxiing down the runway, the clipper one seven three six.’ Tårnet beder dem melde ind, når de er væk fra startbanen, hvilket de lover.
  • Besætningen i KLM-flyet hører ikke de ovenstående to beskeder. Uheldigvis kommer de nemlig samtidig og går derfor indover hinanden som støj. Det eneste man hører tydeligt i KLM-flyets cockpit er først del af tårnets besked: ‘OK’.
  • Et af besætningsmedlemmerne i KLM-flyet giver dog udtryk for, at han er i tvivl om Pan Am-flyet stadig er på startbanen. ‘Er de ikke væk, Pan Am-flyet?’, spørger han. ‘Jo’, svarer van Zanten.
  • I virkeligheden er Pan Am-flyet kørt forbi taxibane 3 og befinder sig mellem den og taxibane 4.
  • I optagelserne fra cockpittet på Pan Am-flyet kan man høre besætningen tale om Jacob van Zanten. De taler om, at han pludselig har fået travlt, efter at han forsinkede dem i en halv time, og at de må skynde sig at komme væk fra startbanen.
  • Ti sekunder senere ændrer optagelserne karakter, da besætningen ser KLM-flyet nærme sig gennem tågen. ‘There he is. Look at him. Goddamn that son-of-a-bitch is coming,’ siger kaptajnen. ‘Get off! Get off! Get off!’ siger andenpiloten.
  • Pan Am-piloten gasser op og drejer til venstre væk fra startbanen, men når kun at komme delvist væk.
  • KLM-besætningen har også opdaget Pan Am-flyet og forsøger at lette henover det. Det lykkes at komme i luften, men flyet rammer Pan Am-flyets bageste del og falder ned på startbanen og bryder i brand. Pan Am-flyets bageste del bliver totalt ødelagt i kollisionen og resten af flyet bryder i brand.
  • Alle ombord på KLM-flyet bliver øjeblikkeligt dræbt. Det samme gør alle i Pan Am-flyets bageste del. 61 fra Pan Am-flyets forreste del overlever. 583 mennesker mister livet.
  • På grund af tågen opdager redningspersonalet i første omgang kun det brændende KLM-fly. Derfor forsinkes redningsindsatsen til Pan Am-flyet. _
  • Efter ulykken blev en række procedurer strammet op. For eksempel er det ikke længere tilladt at bruge ordene take-off i kommunikationen med flyene, med mindre det er for at give tilladelse til at lette.

Øvelse

  • Gå sammen i grupper á 3-4.
  • Ovenstående tidslinje er en redegørelse for Tenerifekatastrofen.
  • Analysér på baggrund af ovenstående redegørelse Tenerifekatastrofen. Brug aktør/struktur inklusive interne og eksterne aktører og strukturer samt Max Webers fire idealtyper for aktørers adfærd (rationaliteter).
  • Diskutér hvad de væsentligste årsager til katastrofen var. Begrund jeres valg.