For at forstå reformationen, er der fire historiske kontekster, som det er vigtigt at forstå.
Guds eksistens var selvfølgelig
Der var ingen i middelalderen, der satte spørgsmålstegn ved Guds eksistens. Alle tog det som en selvfølgelighed at Gud, himlen, Fanden og Helvede eksisterede på en helt håndgribelig og konkret måde. Det kan man undre sig over i dag, men det er værd at huske på, at man levede i en helt anden kontekst dengang.
Det kan illustreres med denne lille refleksion: Er du i tvivl om, hvorvidt USA’s præsident eksisterer i virkeligheden? Du har formentlig aldrig set ham, så hvordan kan du egentlig vide det? Begrund svaret.
Kirken var bindeleddet mellem mennesket og Gud
Kirken betragtede sig selv som bindeleddet mellem menneskerne og Gud og som en nødvendighed for at opnå frelse, altså komme i himlen, når man var død.
Der var syv sakramenter (ritualer), som skulle udføres af præster, og som var vigtige for at opnå frelse. For eksempel kunne man ikke selv bede gud om tilgivelse for sine synder, men skulle afgive skriftemål hos en præst, som forklaret herunder.
Andre sakramenter var dåb, konfirmation, nadver, den sidste olie til meget syge eller døende personer, ægteskab og præstevielser.
Kirkens rolle som bindeled mellem mennesket og Gud blev også understreget af, at almindelige mennesker ikke nødvendigvis forstod ret meget af, hvad der foregik under gudstjenester, selvom de deltog hver søndag. Meget af gudstjenesterne foregik nemlig på latin, som de færreste talte. Det var mindre væsentligt, om man forstod det. Man havde tillid til den kirkelige institution og dens evne til at hjælpe en til at opnå frelse.
Det kunne være en lukrativ forretning for kirken at være bindeled mellem mennesket og Gud. Det var ikke ualmindeligt at velstående mennesker testamenterede deres ejendom og deres jord til kirken, som mange steder var meget velstående i senmiddelalderen.
En mere kynisk praksis, som skulle få stor betydning for reformationen, var de såkaldte afladsbreve. Her skal vi lige have introduceret endnu et begreb: Skærsilden.
Helvede var for de fortabte og himlen var for de frelste. Men for langt de fleste almindelige, fejlbarlige mennesker gik vejen til himlen gennem Skærilden. Det var en rensende ild, hvor man kunne blive renset for sine synder. Jo syndigere et liv, desto længere tid i Skærsilden inden man kunne komme i himlen.
Man kunne forkorte sin tid i Skærsilden, men det gik som udgangspunkt igennem kirken. Det kunne være gennem fromme gerninger, som bøn, skriftemål og donationer til kirken. Men mod slutningen af middelalderen blev det også mere almindeligt, at man kunne gøre det gennem såkaldte afladsbreve. Det var dokumenter, som man kunne købe og som afkortede tiden i Skærsilden for en selv eller andre, som man måtte ønske af afkorte tiden for.
Reklameplakat fra afladshandleren Johann Tetzel. Plakaten slutter med ordene: “Sobald der Gülden im Becken klingt im huy die Seel im Himmel springt“, som kan oversættes med “Så snart pengene i kassen klinger, sjælen ind i himlen springer”.
Kirken var magtfuld
Når man tænker på de to ovenstående punkter, bliver man næppe overrasket over, at kirken var meget magtfuld i middelalderen. I et samfund, hvor alle tog Guds, himlens og Helvedes eksistens som noget selvfølgeligt, sad kirken med nøglen til sjælens evige frelse.
Kirken havde således enorm åndelig magt over almindelige mennesker, men de havde også økonomisk magt og var mange steder blandt de største jordbesiddere. De havde politisk magt og biskopper var ofte tæt placeret på konger og fyrster som rådgivere. De havde juridisk magt og havde ofte deres egne retsinstanser. Og de havde intellektuel magt og var ofte dem, som stod for uddannelse af de nye generationer.
Alt i alt var kirken var et magtcentrum på linje med kongemagten. Afhængigt af tid, sted og hvem der bestred de vigtige positioner i kirke- og kongemagten kunne de konkurrere om magten eller samarbejde om den.
Det er vigtigt at vide, fordi reformationen ikke kun handlede om interne kirkelige anliggender. Det var også ren rå magtpolitik.
Der var kun én kirke
Kirken havde i store træk monopol på åndslivet i middelalderen og der var i store træk kun én måde at dyrke kristendommen på. Og de kirkelige insitutioner var villige til at gå langt for at sikre, at det fortsatte på den måde. Og det er måske ikke så mærkeligt:
For det første gav tilstanden dem, som beskrevet ovenfor, en meget stor magt og rigdom. Men det er nok også værd at huske på, at Gud, himlen og Helvede også var meget reelt og virkeligt for dem. Der har givetvis været en ægte frygt for, at det at eksperimentere med gudsdyrkelsen kunne føre til et evigt tab af deres sjæle.
I hvert fald kunne det være forbundet med stor fare at udfordre kirken og dens måde at fungere på. Det måtte præsten Jan Hus fra det daværende Bøhmen og nuværende Tjekkiet sande i 1415, altså cirka 100 år før reformationen.
Ligesom Luther 100 år senere kritiserede Jan Hus kirken. Han mente, at biblen var den eneste sande kilde til Gud, ikke den kirkelige institutions fortolkninger af den. Det tog noget af kirkens indflydelse ud af ligningen. Jan Hus blev i første omgang bandlyst og nægtet at prædike, men i 1415 blev han lokket til Konstanz i Tyskland hvor han blev dømt som kætter og brændt på bålet.
Jan Hus er langt fra den eneste, som blev dødsdømt for kætteri i middelalderen. Tværtimod skete det for titusindvis af mennesker, særligt under de såkaldte inkvisitioner, hvoraf den spanske inkvisition nok er den mest berømte.
Vi læser en tekst om den Spanske Inkvisition på Lectio.
Vi læser Reformationen til og med Luthers 95 teser i bogen hos Systime.
Arbejdsspørgsmål
- Hvordan var synet på Gud i middelalderen?
- Hvor meget magt havde kirken som institution i middelalderen, og hvorfor havde den denne magt?
- Omkring 1500-tallet begyndte kirken at møde modstand. Hvilke politiske og sociale faktorer medvirkede til det?
- Omkring 1500-tallet opstod den nye intellektuelle retning humanisme. Hvilket pres lagde det på kirken?
- Omkring 1500-tallet opstod bogtrykkerkunsten som teknologi. Hvilket pres lagde det på kirken?
- Martin Luthers var modstander af afladshandel og mente, at menneskets forhold til Gud godt kunne gå uden om kirken som mellemled. Hvorfor var det farligt for kirkens magt?
Brud og kontinuitet
Reformationens begyndelse kan tidsfæstes til den 31. oktober 1517, da Martin Luther offentliggjorde sine 95 teser, angiveligt ved at hamre dem op på kirkedøren i Wittenberg.
- Hvad kan betragtes som brud i forhold til reformationen?
- Hvad kan betragtes som kontinuitet i forhold til reformationen?
- Hvorfor tror du, at det lykkedes for Martin Luther, at sætte gang i reformationen, når det var mislykket for Jan Hus 100 år tidligere?
- En anden tvedeling i historiefaget er delingen mellem aktører og strukturer. I hvilken grad er reformationen udtryk for, at samfundets strukturer var modne og i hvilken grad kan forandringen tilskrives aktører.