I middelalderen var al tænkning kraftigt præget af kirken. Det påvirkede også opfattelsen af, hvad viden er. I praksis blev meget tænkning forsøg på at forene filosofi med teologi. At forene viden med tro.

Samtidig blev nogle af de gamle græske filosoffer genopdaget, og nyfortolket ind i en kristelig kontekst. Deres modeller for tænkning blev i vid udstrækning brugt til at bevise guds eksistens.

Et af disse beviser kom fra Anselm af Canterbury (1033 – 1109) og kaldes det ontologiske bevis eller ontologiske argument. Ontologi kan defineres som læren om det, der eksisterer eller læren om det værende.

• Hvad er Anselms argument for Guds eksistens? Kan vi bryde det ned i mindre dele og forklare det med egne ord?
• Køber du argumentet? Hvorfor? Hvorfor ikke?
• Er det a priori eller a posteriori? Er det et problem eller ej? Hvorfor? Hvorfor ikke?
• Mange middelalderlige tænkere var præget af de Aristoteles og Platon. Kan du se noget af de to tænkere i argumentationen?

Thomas Aquinas

Platon og især Aristoteles blev altså genopdaget i Middelalderen hvor de blev genfortolket ind i en kristen kontekst. Blandt dem, som gjorde det var teolog og filosof Thomas Aquinas (1225-1274), som stammede fra nutidens Italien. Han kom med fem beviser for Guds eksistens. Vi begynder med at se de første fire her, kaldet det kosmologiske argumenter.

Det teleologiske argument

Vi har tidligere talt om Aristoteles’ teleologi, som kan kaldes læren om endemål eller læren om formål.

• Den stoflige årsag, som beskriver det stof, noget er gjort af.
• Den formelle årsag er den form, som tingene har.
• Den handlende årsag er det, der satte gang i den proces, som har givet tingen sin nuværende form.
• Hensigtsårsagen er formålet med tingen, og den centrale ting i teleologien.

Opgave: Hvordan ville du tolke teleologien i en kristen kontekst? Hvordan kan den bruges i et verdensbillede, som er fuldstændigt præget af idéen om gud? Hvordan vil den tage sig ud?