En anden måde at imødegå problemerne med tyveriet af historien på er mentalitetshistorie.
Ligesom mikrohistorie betragter mentalitetshistorien tingene nedefra og op i stedet for oppefra og ned. Den har ikke fokus på de store filosoffer eller store ideologier, men på hvordan almindelige mennesker har tænkt og hvilke forestillinger de har haft.
- Man kan læse mere om mentalitetshistorie i kapitlet om mentalitetshistorie i På sporet af historien.
- Vi skal blive enige om, hvad mentalitetshistorie er.
- Vi skal diskutere hvilke forskelle og uligheder der er mellem mikrohistorie og mentalitetshistorie.
- Vi skal diskutere hvorvidt og hvordan mentalitetshistorien kan hjælpe os til at blive klogere på Grønlændernes historie.
Analyseøvelse
Hvad kan vi sige om grønlændernes mentalitet på baggrund af denne podcast om Grønlandske Sagn og Myter (find den alternativt ved at søge på “Arktiske historier” i en podcastapp og vælge nr 15 i rækken), teksten ‘De første mennesker’ og teksten om åndemaneren Aua. Vær opmærksom på, at denne type analyser typisk vil kræve langt flere kilder, og at dette kun er øvelser, som skal introducere tilgangen.
Tag udgangspunkt i de tre spørgsmål fra teksten (nederst på siden) og uddybningen af dem:
- Hvad kendetegner mentaliteten i den undersøgte kultur? Hvilken forestillingsverden lever de i?
- Hvilke mentale værktøjer har menneskene, i den undersøgte kultur til rådighed? Hvad giver de i det hele taget mulighed for at tænke og forestille sig?
- Hvordan er kulturens forklaringsunivers? Hvilke eksempler er der på, at de bruger tidens mentalitet til at forklare ting på en anden måde, end vi ville gøre i dag?
- Hvilket præg sætter forklaringsuniverset og mentaliteten generelt på den måde, de indretter deres samfund og hverdag?