Vi har lyttet til Politiken Histories Podcastafsnit Den unge Luther led for sin tro, men intet var godt nok.

Hvis man skal koge reformationen ned til én forsimplet sætning, kan man sige, at den fratog kirken en del af sin magt i forhold til kristendommen.

Indtil reformationen, havde den katolske kirke haft monopol på at udlægge teksten. Biblen og gudstjenester foregik på latin, som de færreste almindelige mennesker kunne tale eller forstå. Derfor var det op til kirken og dens præster og biskopper at udvælge, fortolke og formidle de tekststykker, som de syntes var mest relevante.

Kirken stod på alle måder imellem almindelige mennesker og gud. Det var også derfor, at de kunne sælge de afladsbreve, som kunne forkorte folks tid i Skærsilden, som var den ild, som skulle rense folk fra deres synder, inden de kunne komme i himlen.

Da Martin Luther (1483-1546) i 1517 skrev sine 95 teser og (måske) sømmede dem op på kirkedøren i Wittenberg, var det et opgør med hele denne tankegang og især praksissen omkring aflad.

Luther mente, at forholdet til gud var personligt, og altså ikke behøvede gå gennem kirkens institutioner og personer. Det var også denne tankegang, der lå bag, at han i 1522 oversatte biblen til tysk, og altså gav almindelige mennesker muligheden for at læse og tolke dens tekster.

Opbrud i samfundetordenen

Det kan måske være svært at forstå, hvorfor reformationen er så vigtig, men det skyldes først og fremmest, at religion ikke fylder nær så meget, som den gjorde i 1500-tallet. I den forbindelse er der især to forhold, som er vigtige at forstå.

For det første var gud, himlen, helvede og skærsilden meget konkrete, virkelige og nærværende for mennesker i middelalderen. Det er værd at huske på, at folk på den tid generelt ikke havde ret mange informationer at forholde sig til. Når autoritetspersoner fortalte, at gud og kongen begge eksisterede i virkeligheden, begge havde magten til at bestemme over dem og straffe dem, og begge krævede respekt, så havde man ikke nogen grund til at tvivle på nogen af delene. De færreste havde set nogen af dem i virkeligheden, men alle havde hørt fortællinger.

For det andet var hele samfundsstrukturen gennemsyret af religionen. Når nogle mennesker havde meget og nogen havde lidt, var det guds vilje. Dem som havde lidt kunne trøste sig med, at hvis de arbejdede hårdt og samvittighedsfuldt, så ventede belønningen i himlen når livet på jorden var slut.

Kirken sad også tungt på rigtig mange af samfundets institutioner, for eksempel uddannelse. De var en reel magtfaktor på linje med kongemagten, og middelalderen er fuld af eksempler på kampe mellem de to magter, om hvem der skulle bestemme over hvem.

Når der blev stillet spørgsmålstegn ved kirkemagtens indretning, var det hele samfundsordenen, der blev stillet spørgsmålstegn ved.

Samfundsordnen var dog på mange måder allerede i gang med at erodere, da reformationen kom, og måske var det medvirkende til, at det der ikke var lykkes for Jan Hus lidt over 100 år tidligere, lykkedes for Luther.

Byerne begyndte at blive præget af rige købmænd, som ikke havde samme status som adelen, men hvis penge på mange måder gav dem mere magt. Bønderne var blevet en mangelvare på grund af de mange pestepidemier, og krævede bedre vilkår. Nogle steder blev det slået ned og forhindret med nye love (stavnsbåndet, for eksempel) og andre steder kom det til oprør og krig. Samtidig betød trykpressen, at man kunne mangfoldiggøre og dele informationer langt hurtigere og nemmere end tidligere.

Arbejdsspørgsmål: Hvad kan betragtes som brud i historien om reformationen og hvad kan betragtes som kontinuitet. 

Arbejdsspørgsmål: En anden tvedeling i historiefaget er delingen mellem aktører og strukturer. I hvilken grad er reformationen udtryk for, at samfundets strukturer var modne og i hvilken grad kan forandringen tilskrives aktører. 

Beskyttet af fyrster

Til forskel fra tidligere reformatorer som for eksempel Jan Hus, nød Martin Luther beskyttelse fra fyrster, særligt Frederik den Vise af Sachsen. Det betød helt konkret, at de ikke ville tillade kirken at brænde ham på bålet, og var parat til at sætte deres magt, og i sidste ende soldater, ind på at forhindre det.

Når de var interesserede i at beskytte Luther, var det sandsynligvis mere af politiske end af religiøse årsager. De var ikke nødvendigvis overbevist om det åndelige, men så en politisk fordel i, at kirkens magt blev svækket, særligt fordi kirken faktisk i stadig mindre grad levede op til de forpligtelser, der fulgte med sådan en magt.

Da paven ville have Luther til Rom for at forhøre ham om de tanker, han gik og spredte, blev det afvist af fyrsterne. Processen – kaldet rigsdagen – kom i stedet til at ligge i Worms i Tyskland i 1521.

Til manges overraskelse stod Luther ved sin kritik og sine holdninger til kirken. Det kostede ham i sidste ende en dom som fredløs, hvilket betød, at enhver kunne slå ham ihjel uden at forvente sanktioner fra hverken kirken eller kejseren, men var også medvirkende til, at hans tanker blev spredt så hurtigt og vidt og bredt, som de gjorde.

På rejsen hjem fra Worms blev Luther angiveligt bortført af røvere. Alt tyder dog på, at det var et fingeret overfald af hans beskyttere, for at undgå at andre med onde hensigter skulle gøre noget lignende. I hvert fald blev han bragt i sikkerhed til borgen Wartburg i Eisenach midt i landet i maj 1521. Det var her, han oversatte biblen til tysk.