Midt i 1930’erne begyndte Tyskland systematisk at bryde Versaillestraktaten.
Versaillestraktaten forbød Tyskland at have mere end 100.000 soldater, men i 1935 genindførte man værnepligten og indkaldte langt flere. Ved 2. verdenskrigs udbrud i 1939 havde Tyskland 2,7 millioner soldater.
I 1938 annekterede Tyskland Østrig, selvom dette var i strid med Versaillestraktaten. Det er det, som er kendt som Anschluss, og det skete helt frivilligt fra Østrigs side. Samme år annekterede de Sudeterlandet, som var en del af Tjekkoslovakiet. Året efter blev områder i Litauen og Polen annekteret.
Europas stormagter ville gå langt for at undgå krig. England og Frankrig godkendte for eksempel annekteringen af Sudeterlandet i den såkaldte Münchenaftale et par dage efter, at Tyskland havde taget det. Det var efter den aftale, at den engelske Premierminister Neville Chamberlain udtalte ordene ”Peace for our time”. Forsøgene på at undgå krig ved at finde sig i Tysklands aggressioner blev kendt som appeasement-politik.
Også Sovjetunionen ville gerne undgå krig, og indgik i 1939 Molotov-Ribbentrop-pagten (opkaldt efter udenrigsministrene Joachim von Ribbentrop og Vyacheslav Molotov) med nazisterne. Det var en ikke-aggressionspagt, hvor de to lande lovede ikke at angribe hinanden.
Krigen begynder
En uge efter, at pagten var underskrevet – den 1. september 1939 – angreb Tyskland Polen. Den officielle forklaring var, at det var en forsvarskrig, for at forsvare Tyskland mod polske aggressioner. Den reelle forklaring var, at Tyskland længe havde planlagt angrebet. Det var en del af planen om Lebensraum – plads hvor tyskere kunne leve – som allerede var formuleret i punkt tre i nazisternes program fra 1920. Her står i dansk oversættelse: ”Vi kræver land og jord (kolonier) til at ernære vort folk og til bosættelse for vort befolkningsoverskud.”
Angrebet på Polen blev enden på England og Frankrigs appeasement-politik. De erklærede Tyskland krig den 3. september. I første omgang blev det dog mest i form af mobilisering og forberedelse til krig.
Det gav Tyskland mulighed for at slå først. Den 10. maj 1940 satte de et overraskelsesangreb ind på Frankrig. Det blev en overvældende succes. Bare godt en måned senere, den 14. juni, faldt Paris og Tyskland havde besat hele Frankrig. Det er det, der er kendt som Blitzkrieg – altså lynkrig.
Efter 1. verdenskrig havde Frankrig bygget et enormt forsvarsværk, den såkaldte Maginot-linje, langs hele grænsen til Tyskland. Den kom dog aldrig i brug, for tyskerne kørte simpelthen uden om den gennem Holland og Belgien, som også blev besat.
I 1941 blev to stormagter involveret i krigen. Tyskland brød ikke-angrebspagten med Sovjetunionen og invaderede den 22. juni i den såkaldte Operation Barbarossa. Den 7. december angreb Japan den amerikanske flådebase i Pearl Harbour i Hawaii og trak på den måde USA ind i krigen.
Danmark besat
Allerede inden angrebet på Frankrig blev Tyskland og Norge besat. Angrebet med kodenavnet Operation Weserübung (=Weserøvelse, Weser er en flod i det nordlige Tyskland) blev sat ind den 9. april 1940 og Danmark valgte efter få timer at opgive modstanden og indlede den såkaldte samarbejdspolitik.
Den gik i al sin enkelthed ud på, at tyskerne fik lov at operere som de ville i Danmark, mod at Danmark fik lov at beholde en vis selvstændighed og for eksempel selv styre de dele af Danmarks politik, som ikke havde konsekvenser for besættelsen.
Vi ser de sidste 15 minutter af Historien om Danmarks afsnit 9.
I forbindelse med besættelsen nedkastede tyskerne flyveblade over Danmark. Det kan ses herunder. Det er dels skrevet på gammeldags dansk, men indeholder også en del sproglige fejl, blandt andet i titlen.
Lykken vender
I begyndelsen af 1943 begyndte krigslykken at vende. Tyskerne begyndte at blive slået tilbage på Østfronten. Særligt slaget ved Stalingrad (i dag Volgograd) tillægges stor betydning. Det var det første væsentlige slag, som nazisterne tabte. Det blev også krigens længste og mest blodige med mere end en million dræbte.
Samtidig med, at tyskerne blev trængt tilbage på østfronten, blev der åbnet en vestfront. Det skete den 6. juni 1944, da de allierede anført af USA og Storbritannien invaderede det besatte Frankrig gennem en enorm landsætning i Normandiet. Omkring 7.000 skibe med næsten 200.000 mand deltog. Det er det, som kaldes D-dag.
Sovjetunionen og de vestlige allierede fortsatte gennem de næste 11 måneder med at æde sig ind på Tyskland og dets besatte områder fra hver sin side. I slutningen af april nåede Sovjetunionen Berlin, hvor Hitler den 30. april skød sig selv. Efter en uge – og flere kluntede forsøg på at køre regimet videre – overgav Tyskland sig. Krigen i Europa var slut.
USAs krig mod Japan fortsatte indtil begyndelsen af september. De overgav sig efter, at USA smed en atombombe over Hiroshima den 6. august og Nagasaki den 9. august med mere end 350.000 primært civile ofre som resultat. Atombomben var blandt andet udviklet med hjælp fra Albert Einstein, som nazisterne selv havde fordrevet fra Tyskland knap 15 år tidligere.
Danmark i anden halvdel af besættelsen
Efterhånden som krigslykken ude i verden vendte, ændrede danskernes syn på besætterne sig også. Vi ser et uddrag fra afsnit 10 af historien om Danmark.