Münsteroprøret

Martin Luther satte kristendommen fri. Hans tanker og idéer inspirerede mange til at fortolke kristendommen på nye måder, og hans oversættelse af biblen gjorde det praktisk muligt. Mange gik nok meget længere, end Luther havde forestillet sig eller ønsket.

En gruppe, der fortolkede biblen og kristendommen på en ny måde, var gendøberne, også kaldet anabaptisterne efter det græske ord for gendøber. Gendåben handler om, at man skal døbes igen som voksen, fordi det lille barn ikke er i stand til bevidst at opsøge forbindelsen med gud.

Som mange andre reformister, var gendøberne ikke en central organisation, men mange små sekter, som lagde vægt på forskellige ting. Mange af dem lagde også vægt på Jesus fattigdom og forkærlighed for fattige mennesker, og så det som forlæg til selv at dele jordisk gods med hinanden, og dermed gøre op med middelalderens feudale hierarki.

Nogle mente også, at kunne bevise, at dommedag nærmede sig og enkelte kunne endda sætte sted og dato på, hvornår Jesus igen ville vise sig på jorden. Det gjaldt blandt andet for Melchior Hoffmann, som mente at vide, at det ville ske i Strasbourg i 1534.

Mange af disse radikale reformister, og måske særligt gendøberne, blev set som en stor trussel, og derfor blev der slået hårdt ned på dem. Mange blev brændt på bålet eller druknet alene på baggrund af deres tro. Det blev også skæbnen for en stor del af dem, som fulgte med Melchior Hoffmann til Strasbourg i 1534. Hoffmann selv slap dog med at komme i fængsel i resten af sit liv.

Jan Matthias/ Jan Matthys

Efter Hoffmanns fængsling blev bageren Jan Matthias fra Haarlem en af lederne af sekten. Hvor Melchior Hoffmann nok havde ventet vold i forbindelse med Jesus tilbagevenden på jorden, var (eller blev) Matthias af den opfattelse, at vold var nødvendigt for at rydde ud i de vantro inden Jesus ankom.

Troen på, at Jesus snart kom tilbage, var nemlig intakt. Man mente kun, at Melchior Hoffmann havde taget fejl af tid og sted. Inden længe lagde man sig fast på, at det ville ske kort efter i byen Münster.

Münster

De fleste byer på den tid var enten overvejende katolske eller overvejende reformistiske. Sådan var det ikke i Münster. Den var nogenlunde delt lige mellem de to parter. Nok var der stridigheder imellem dem, men det lykkedes i det store hele at få det til at fungere.

Blandt reformisterne var der to vigtige personer, som begge hed Bernhardt. Bernhardt Knipperdolling, som var en velstående købmand og aktiv i byens delvist demokratiske og delvist selvstyrende politiske liv, og Bernhard Rothmann, som var prædikant. Begge var protestanter, og da der i januar 1534 kom en hollandsk gendøber til byen, var de begge meget lydhøre og endte med at slutte sig til bevægelsen.

Den hollandske gendøber var Jan Bockelson fra Leiden, som også bare blev kaldt Jan van Leiden. Han tilhørte den sekt, som hans navnebror Jan Matthias var en central skikkelse i, og han stillede borgerne i Münster i udsigt, at der snart ville ankomme en profet til byen. Profeten var Jan Mathias, som ankom umiddelbart efter. Han betragtede Münster som det nye Jerusalem.

Gendøberbevægelsen fik hurtigt tag i byen. Dels fordi de karismatiske hollændere lykkedes med at overbevise mange mennesker meget hurtigt, og dels fordi mange forfulgte gendøbere fra området hurtigt ankom til byen.

I februar kulminerede det hele i massehysteri, som det er beskrevet i teksten Münster 1 på lectio.

Arbejdsspørgsmål: Tekstens hovedkilde er Hermann Kerssenbrock, som langt senere har beskrevet begivenhederne i en bog om Münsters historie fra 1524-1554. Hvilke kildekritiske problemer kunne der være med ham som kilde?

Det blev begyndelsen til et oprør mod Franz von Waldeck, som var katolsk fyrstebiskop over byen. Han var altså på en gang gejstlig og verdslig leder, og rangerede over byrådet. Det var derfor, at de kun delvist var selvstyrende.

Von Waldeck boede ikke selv i byen, og dens tykke mure og svære fæstningsværker var derfor i oprørernes hænder. Fyrstebiskoppen kunne ikke stille så meget andet op, end at belejre byen, og selv det viste sig at være svært. Der var masser af huller og muligheder for at slippe igennem.

Bernhardt Knipperdolling blev valgt som borgmester, men den virkelige leder blev profeten Jan Matthias. Han hævdede at være i direkte kontakt med Gud, som han gik og førte samtaler med. I en dybt religiøs og fanatisk sekt, som beskrevet i det ovenstående, er det vanskeligt at modsige en person, som ikke alene er i stand til at udlægge guds ord fra biblen, men også kan tjekke efter, hvis man er i tvivl.

Fanatisk regime

Hvis nogen havde været i tvivl om, hvorvidt Jan Matthias og hans tilhængere mente det hele alvorligt, kom tvivlen ikke til at vare længe.

Jan Matthias beordrede alle ikke-gendøbere dræbt, men lod sig – efter en konsultation med gud – overbevise om blot at forvise dem, altså smide dem ud af deres huse og forlade alle ejendele og forlade den by, hvor mange familier havde boet i flere generationer.

Han beordrede også alle bøger, som ikke var eksemplarer af biblen, brændt. I overensstemmelse med forestillingen om Jesus’ fattigdom forbød han i praksis privat ejendomsret, slettede al gæld og forbød folk at arbejde for penge.

Hvis nogen dristede sig til at kritisere regimet, blev der slået benhårdt ned på det. Det oplevede smeden Herbert Rusher, som havde stået vagt ved byporten og brokket sig over tjansen. Det er beskrevet i teksten Münster 2 på Lectio.

Arbejdsspørgsmål: Hvad fortæller teksten om måden, regimet manifesterede sig i Münster og de forventninger, Münsterborgerne havde haft inden? Kan vi udlede noget af teksten, som ikke står ordret? 

Jan Matthias’ endeligt

Jan Matthias fik ikke længe, som regimets åndelige leder. I påsken fandt han ud af, at tusinder af gendøbere, som havde været på vej til byen, var blevet stoppet, fanget eller dræbt på vej dertil. Det betød, at den ventede forstærkning, som skulle have hjulpet med at bekæmpe fyrstebiskoppen, ville udeblive.

Under et bryllup havde Jan Matthias en af sine samtaler med Gud, en voldsom en af slagsen. Det stod klart, at han måtte tage ud og bekæmpe biskoppen selv, hvilket han gjorde den efterfølgende dag, foran en stor del af byens borgere.

Det er altsammen beskrevet i teksten Münster 3 på Lectio.

Arbejdsspørgsmål: Hvad fortæller beskrivelsen om Jan Matthias' egen tro på sin egen rolle? Kan vi udlede noget af teksten, som ikke står ordret? 

Jan van Leiden tager over

Borgerne i Münster var forståeligt nok chokerede over Jan Matthias’ død. Manden, de havde regnet med ville sikre dem frelse – både fra fyrstebiskoppens soldater, som havde omringet Münster, og i det evige liv efter døden – bare blevet slået ihjel så let som ingenting uden at gud havde grebet ind.

I de følgende dage gik der rygter om, at han ville genopstå ligesom Jesus havde gjort det 1500 år forinden, men de rygter satte den anden Jan – Jan van Leiden – en stopper for. Han kaldte folk sammen til en lille kirke i Münster.

Fra et af kirkens vinduer erklærede han, at det var guds vilje, at Jan Matthias var død. Det havde han nemlig fortjent. Han havde været så forfængelig og stolt i sin kamp mod fyrstebiskoppen, at han havde forsømt at bede Gud om hjælp. Det havde Gud straffet, ved at lade ham dø den ydmygende død på slagmarken.

Faktisk kunne Jan van Leiden fortælle forsamlingen, at Gud havde inddraget ham i sin plan. Otte dage før Jan Matthias’ død havde han vist sig for Jan van Leiden og fortalt ham, at det ville ske. Bernhard Knipperdolling viste sig i vinduet og kunne bekræfte, at Jan van Leiden havde fortalt ham om sin samtale med Gud allerede inden Jan Matthias’ død.

Jan van Leiden havde altså – angiveligt – ikke alene forudset Jan Matthias’ helt fortjente død. Han havde også overtaget den direkte kontakt med Gud. I en og samme omgang havde han altså afmonteret Jan Matthias som profet og indsat sig selv i hans sted. Jan van Leiden var den nye åndelige leder i byen, og inden længe skulle han også blive den reelle leder af navn.

Kong Jan

Det skete efter, at han fik en åbenbaring fra Gud. Hvad den gik ud på, og hvordan han fik den, kan man læse i teksten Münster 4 på Lectio.

Teksten beskriver, at han blivere “dumb” i tre dage. Det betyder i denne sammenhæng ikke dum, men stum. Bemærk også de mange henvisninger til Jerusalem, Zion, Israel og så videre. Det viser tilbage til, at både Jan Matthias og Jan van Leiden betragtede Münster som den nye hellige by, og derfor brugte disse udtryk om den. Det er altså stadig Münster, der henvises til.

Arbejdsspørgsmål: Hvordan tog og konsoliderede Jan van Leiden magten i Münster? Hvilke argumenter brugte han til at han skulle være leder, og hvorfor var det vanskeligt for nogen at modsige ham? Skriv dit svar i boksen herunder. 

    Hvis Jan Matthias’ styre havde været rabiat, tog det endnu en drejning under Jan van Leiden. Han indførte en række love, som folk næsten ikke kunne undgå at overtræde, og som alle blev straffet med dødsstraf. Når nogen overtrådte dem, var det op til ham selv, om de skulle benådes eller henrettes. I praksis kunne han altså bestemme om hver enkelt borger i byen skulle leve eller dø.

    Den nok mest kontroversielle lov, han indførte var polygami, altså flerkoneri. Det stred på mange måder mod alle de værdier, som indbyggerne så fanatisk gik ind for, men det lykkedes at få de fleste borgere til at acceptere det. At afvise et frieri blev en af de mange forbrydelser, der blev straffet med døden, og kvinder helt ned til 12-årsalderen blev giftet væk.

    Jan van Leiden selv fik 16 koner, herunder Jan Matthias enke, Bernhard Knipperdollings datter og kvinden Elisabeth Wandscherer, som han lod halshugge, efter at hun havde kritiseret ham for at leve i luksus, selvom byens borgere sultede.

    Belejring

    Årsagen til, at byens borgere sultede var, at fyrstebiskoppen efter flere forgæves forsøg på at storme byen, havde besluttet sig for at belejre den. Han fik lukket den helt af, blandt andet ved hjælp af andre fyrsters hære og ved at bygge en ekstra mur hele vejen rundt om byen, som han selv kontrollerede.

    Det betød, at det ikke længere var muligt at få forsyninger ind til byen, og det var derfor, man sultede helt ud til det punkt, hvor der var eksempler på kannibalisme. Jan van Leiden og hans hof sultede dog ikke. De omgav sig med stor luksus, hvilket ifølge van Leiden selv, ikke var for deres egen skyld, men fordi det var “Guds vilje”.

    Jan van Leiden holdt dog alligevel moralen i byen oppe. Meget tyder på, at hans helt særlige karisma har gjort en stor forskel, og samtidig stillede han folk i udsigt, at de ville blive frelst af mirakler fra gud ved påsken i 1535, altså et år efter, at Jan Matthias’ død, efter at den første frelse var udeblevet.

    Da man nåede påske, og miraklet udeblev, lavede Jan van Leiden om i sin historie. Han sagde, at det ikke var frelse på jorden, men frelse i efterlivet, som Gud ville give. Münster ville altså ikke blive befriet fra belejringen, men alle byens indbyggere var sikret en plads i himlen.

    Til sidst gik det ikke længere. I juni 1535 lykkedes det fyrstebiskoppens soldater at indtage byen, godt hjulpet af en forræder inden for murene og andre fyrster, både protestantiske og katolske. De udsultede Münster-borgere kæmpede fanatisk imod, men denne gang kunne de ikke klare overmagten. Byens ledere blev fundet og anholdt, bortset fra Bernhard Rothmann, som ingen nogensinde så igen. Måske døde han i kampene, måske lykkedes det ham at flygte.

    Dømt, tortureret og henrettet

    Jan van Leiden, Bernhardt Knipperdolling og en tredje leder, der hed Bernhardt Krechting, blev idømt en times offentlig tortur efterfulgt af dødsstraf. Dommene blev eksekveret den 22. januar 1536, næsten to år efter, at oprøret var begyndt.

    De tre dømte blev bundet til en pæl med ryggen mod hinanden, så de kunne følge med i de andres tortur. Jan van Leiden blev tortureret som den første, og da Knipperdolling oplevede hvordan det foregik, forsøgte han at kvæle sig selv i de kæder, han var bundet med. Loven var sådan, at man skulle tortureres en time, hvis det var den dom, man havde fået. Hvis man besvimede undervejs, blev man vækket igen, og den tid, man havde været væk, blev lagt til i den anden ende.

    Da de alle tre var døde, blev de hængt op i bure i kirketårnet til skræk og advarsel. Her sad de i de følgende 50 år indtil deres jordiske rester blev fjernet. Burene hænger der endnu.

    Refleksionsspørgsmål

    Münster 5 er en populærvidenskabelig fremstilling af begivenhederne, som kan tjene til at give et ekstra overblik. Læs den, og besvar følgende spørgsmål.

    Münsteroprøret er på mange måder helt ekstraordinært, og er altså ikke et typisk eksempel på reformationen. Der er ikke andre eksempler på, at religiøse fanatikere lykkede med at tage magten i en hel by og indføre et ekstremistisk regime. Kan Münsteroprøret alligevel fortælle os noget om reformationen generelt? Er der ligefrem ting, vi kan blive klogere på netop fordi det er en usædvanlig historie? Skriv gerne flere svar og send dem via kontaktformularen herunder.