For at deltage i dette forløb er det nødvendigt, at alle er bekendt med de vigtigste grundrids af DDRs historie, så det lægger vi ud med.

Da Tyskland tabte 2. verdenskrig i 1945 blev det besat af fire af de vindende magter. USA besatte den sydlige del, Frankrig den vestlige del, Storbritannien den nordlige og nordvestlige del og Sovjetunionen den østlige del. Sovjetunionen var den kommunistiske stat som opstod efter at den russiske zar faldt under 1. verdenskrig. Det bestod af Rusland, Ukraine, Hviderusland og en masse andre lande fra den region.

Storbritannien, Frankrig og USA forblev allierede, mens der var et stort modsætningsforhold mellem de vestlige og Sovjetunionen. Nu hvor de ikke længere var samlet mod en fælles fjende i form af Nazityskland, blev de hinandens værste fjender. Kapitalismen mod kommunismen.

Marshall-hjælp og udplyndring

De besatte områder blev behandlet meget forskelligt. De vestlige blev i 1948 en del af USAs Marshall-plan. Det var en enorm hjælpepakke til Vesteuropa opkaldt efter den amerikanske udenrigsminister George Marshall, som tog initiativ til den. Milliarder af dollars blev pumpet ind i de vesteuropæiske lande, som hurtigt kom økonomisk på benene igen efter krigen.

Anderledes gik det for den østlige zone. Her tog den sovjetiske besættelsesmagt ting af værdi og flyttede til Sovjetunionen. Ikke alene fik de ikke støtte til genopbygningen, de få ting af værdi der stod tilbage efter krigen og som kunne have hjulpet dem, forsvandt.

BRD og DDR

I 1949 blev der oprettet to nye stater. De tre vestlige zoner blev til BRD (Bundesrepublik Deutschland, forbundsrepublikken Tyskland eller blot Vesttyskland), den østlige del blev til DDR (Deutsche Demokratische Republik, den tyske demokratiske republik eller blot østtyskland). Demokratisk lå mest i navnet. I virkeligheden var det det socialistiske og Sovjettro parti SED som bestemte i al den tid, DDR eksisterede.

Deres metoder var alt andet end det, vi i dag forbinder med demokrati. Borgernes frihedsrettigheder var stærkt begrænsede. Det for eksempel forbudt at kritisere socialistpartiet og planlægge at flytte ud af DDR. Folk blev overvåget af STASI (Staatssicherheit = statsikkerhed) for at sikre, at de ikke forbrød sig mod disse love. Staten sad på alting. Medier, universiteter og lignende blev til at udbrede den socialistiske idé og sikre staten.

Grænsedragning

Grænsen mellem de to nye tyske stater blev trukket ved besættelseszonernes grænser, som var aftalt af de fire vindene parter fra 2. verdenskrig. Det var altså ikke en grænse som tyskerne selv var indforståede med. De følte sig ikke som BRD-borgere eller DDR-borgere, før de fik at vide, at de var det.

Berlin blev delt i to, selvom den lå langt inde i DDR. En del blev hovedstad i DDR, en anden blev en lille, vesttysk ø midt i DDR. Hvis man har besøgt Berlin har man garanteret oplevet resterne af denne historie.

Flugt og jerntæppe

BRD blev hurtigt rigt, blandt andet takket være Marshall-hjælpen. DDR blev til gengæld fattigt. Lønningerne og mulighederne for det gode liv i BRD var langt, langt bedre. Derfor tog mange borgere fra DDR flugten til BRD, hvor de blev budt velkommen. Det var ofte folk med muligheder for at skabe gode karrierer, som tog flugten, hvilket betød, at DDR langsomt blev tømt for især højtuddannet arbejdskraft. Det endte med at være flere hundrede tusinder om året, som tog flugten til vesten.

De fleste flygtede gennem Berlin. Den øvrige grænse var langt bedre bevogtet end grænsen i Berlin, hvor man kunne bevæge sig relativt ubesværet rundt mellem vest og øst. I 1961 tog DDR konsekvensen af dette. De lukkede grænsen i Berlin og opførte Berlinmuren, en 3,5 meter høj mur, som adskilte øst og vest. Det skete over natten til den 13 .august. Med et, var der folk der ikke kunne komme på arbejde, ikke kunne besøge venner og familie og ikke kunne bevæge sig i deres vante cirkler.

Murens fald

Muren stod i 28 år. Et pres fra befolkningen i DDR, en lille smule opblødning fra Sovjetunionens leder Mikhail Gorbatjov og en misforstået ordre hos en østtysk grænsevagt gjorde, at grænsen pludselig blev åbnet. Da den var åbnet, kunne den ikke lukkes igen. Vesttyskere og østtyskere vrimlede frem og tilbage over den og gav sig til at hugge muren ned, som det kan ses herunder.

Med grænseåbningen mistede socialistpartiet sit greb om DDR. I 1990 blev det første frie valg afholdt. Partiet som vandt valget med næsten hveranden stemme, Allianz für Deutschland, var gået til valg på at nedlægge DDR som stat og blive en del af BRD. Det skete formelt set den 3. oktober samme år. DDR var ophørt med at eksistere, og folk som havde følt sig som borgere i landet skulle nu igen til at vænne sig til at have en ny nationalitet.