Antikkens Rom

I det første nedslag om antikkens Rom, skal vi fokusere på historieforståelsens betydning for et samfund og dets mentalitet, de idéhistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer, som kan trækkes fra antikkens Rom og helt frem til i dag samt brud og kontinuitet i historieteoretisk forstand.

Vi vil tage udgangspunkt i Podcasten Kongerækkens udsendelsesrække om antikkens Rom, mere specifikt fire afsnit af den: Afsnit 1, 7, 17 og 20. Man er naturligvis meget velkommen til at lytte til hele podcastrækken. Der er i alt 20 afsnit, som er velfortalte, informative og ganske gratis populærvidenskabelig historie.

Roms grundlæggelse

Vi begynder med at kigge på, hvilket historisk tankegods, Rom var bygget på.

Der er forskellige, konkurrerende skabelsesberetninger om antikkens Rom. Det beskrives i podcastens afsnit 1, Brodermord og voldtægt – skabelsesmyter og #metoo banede vej for republikken.

Find det i din foretrukne podcastafspiller eller lyt til det her.

Arbejdsspørgsmål til Roms grundlæggelse:

  • Kan man overhovedet bruge skabelsesmyten som historisk kilde? Hvordan skal det gribes an rent kildekritisk?
  • Hvilke vigtige begivenheder og personer nævnes i Roms skabelsesmyter.
  • Hvad kan vi sige om mentaliteten i antikkens Rom ud fra skabelsesmyterne. Husk på, at myterne er skrevet længe efter, at de foregår. Husk i den forbindelse på begreberne forestillingsverden, mentalt værktøj og forklaringsunivers.
  • Hvordan smitter disse begivenheder og personer af på Roms selvforståelse? Hvad kan deres fortidsfortolkning have betydet for deres nutidsforståelse? Hvilke bud har podcasten?
  • Kan du perspektivere til andre samfund til andre tider? For eksempel vores eget? Hvilke fortidsfortolkninger har betydning for vores egen nutidsforståelse?

Kulturen i Rom

Lyt til afsnit 7 af Kongerækkens serie om det antikke Rom, som hedder #7: Helte og sex – Roms digtere løb en stor risiko, når de skrev deres værker i din foretrukne podcastafspiller, eller find det her.

Antikkens Rom handler om fire store forfattere. Kort opsummeret, stærkt forsimplet og i stikordsform nævnes:

Catul: Kærlighedshistorier om længsel efter nogen, man ikke kunne få og begær efter nogen, som behandlede en dårligt, herunder eksperimenter med kvindelige og mandlige strukturer, hvor kvinden blev den stærke og manden den svage.

Vergil: Disciplin og opofrelse i det størres tjeneste. Manden bag det episke værk Æneiden, som blev en del af Roms skabelsesberetning, som nævnes i afsnit 1.

Ovid: Skrev Elskovskunsten om hvordan man forfører, men også Metamorfoserne, som er en fortælling om den mytologiske verdenshistorie. En af myterne herfra er om Narcissus og Ekko, som har givet navn til ekko og narcissisme. En anden er om Pyramus og Thisbe, hvis skæbne blandt andet går igen i Shakespeares Romeo og Julie.

Seneca: Stoiker, hvis grundtanke opsummeres til ‘Det er ikke hvordan man har det, men hvordan man tager det’. Stoicismen opstod først i det oldtidens Grækenland, men det er i dag romerske tænkere som Marcus Aurelius, Epiktet og altså Seneca, som er kendte.

Gå de fire forfattere igennem en for en og diskutér, hvilket præg, de har sat på deres eftertid. Kom for eksempel ind på følgende:

  • Hvilken påvirkning har de haft på vores måder at fortælle historier på? Både i forhold til handling, tema og fortælleteknik? Podcasten nævner selv et par eksempler. Kan du finde flere?
  • Hvilken status har de haft i deres eftertid? Hvorfor var nogen ildeset i middelalderen, men bliver hyldet i dag?
  • Hvorvidt og hvordan har de formet vores måde at tænke? Hvor kan man se rester af deres idéer, idealer og forestillinger i dag?
  • I 2016 udkom bogen Stå Fast af psykologiprofessoren Svend Brinkmann. Bogen blev en stor succes og er solgt i titusinder af eksemplarer. Den gør op med det, som Brinkmann kalder “Tidens udviklingstvang” og peger i stedet netop på de romerske stoikere. Læs dette interview med Brinkmann og diskutér hvad vi kan bruge Seneca og de andre stoikere til i dag.

Vi følger op i fællesskab.

Brud og kontinuitet: Romerrigets fald

Lyt til afsnit 17 i Kongerækkens serie om det antikke Rom, som hedder #17: Hunner og vandaler hærgede Rom i kejsertidens sidste dage. Det kan høres her, eller der hvor du plejer at høre podcasts.

Derefter besvares følgende arbejdsspørgsmål:

  • Hvorfor betragter vi netop år 476 som året, hvor Romerriget faldt? Hvad skete der det år, og hvorfor tillægges det betydning?
  • Hvordan kunne man ellers definere Romerrigets fald? Og hvilke konsekvenser ville det have for vores syn på Romerriget?
  • Podcasten nævner nogle andre eksempler på begivenheder, hvor brud og kontinuitet bliver lidt mudret, altså hvor bruddet ikke er helt så klart, som vi gør det til i dag. Kan du komme på flere eksempler?
  • Er der nogle eksempler på begivenheder, hvor bruddet er meget åbenlyst, og hvor det ikke giver mening at tale om kontinuitet? Hvilke og hvorfor?
  • Hvad kan placeres i den korte tid, hvad kan placeres i den mellemlange og hvad kan placeres i den lange, når det handler om Romerriget?

Sporene i dag

Lyt til afsnit 20 i Kongerækkens serie om det antikke Rom, som hedder #20: Rom lever videre overalt i nutiden. Det kan høres her, eller der hvor du plejer at høre podcasts.

Arbejdsspørgsmål:

  • Hvilke politiske rester lever videre fra antikkens Rom i den moderne verden? Hvad nævner podcasten, og kan I komme på flere?
  • Hvilke juridiske rester lever videre fra antikkens Rom i den moderne verden? Hvad nævner podcasten, og kan I komme på flere?
  • Hvilke kulturelle rester lever videre fra antikkens Rom i den moderne verden? Hvad nævner podcasten, og kan I komme på flere?
  • Hvilke religiøse rester lever videre fra antikkens Rom i den moderne verden? Hvad nævner podcasten, og kan I komme på flere?
  • Er der andre ting, I kan komme i tanker om, hvor antikkens rom lever videre i den moderne verden?