Blogs om 1. verdenskrig

Da meget få havde meldt sig på den mindre komplekse opgave, har jeg lavet lidt om på det. Nu er der i stedet to middelkomplekse og en meget kompleks opgave. De, der har valgt det middelkomplekse er blevet tilfældigt fordelt på de to opgaver.

Formkrav

  • Der skal kunne kommenteres på jeres indhold
  • I skal bruge både kilder udleveret af læreren og kilder I selv finder
  • Jeres blog skal være klar til vores lektioner i uge 16. I får to lektioner til at lave den. Samtidig bliver det jeres eneste lektie i forløbet. Tænk derfor også hjemmearbejde ind i det.
  • I må bruge det system og design, i ønsker. Wix er en udmærket løsning.
  • I vælger selv, hvordan jeres blog/hjemmeside skal struktureres.

Generelt om indholdet

  • Emnet for jeres blog skal være det af de nedenstående, I er blevet tildelt. I skal ikke læse eller skrive om de andre emner.
  • Under hvert emne står nogle underemner til inspiration. I kan bruge de af underemnerne, I ønsker og selv komme ind på andre underemner.
  • Vær bevidste om, hvilke(n) indfaldsvinkel/vinkler I bruger (den teknologiske, den filosofiske eller den samfundsmæssige). Brug gerne alle tre, om muligt.

Middelkompleks I: Soldaternes oplevelser

Grupper

  • Gruppe 1: Signe L, Andryana, Manja
  • Gruppe 2: Signe S, Sif, Laura, Alexander

70 millioner soldater kæmpede i 1. verdenskrig. Mange af dem skrev dagbøger og breve hjem, for at fortælle om deres oplevelser i krigen. Rigtig mange af de breve er tilgængelige på nettet og er siden skrevet om til bøger. Flere af disse er i øvrigt skrevet på dansk. Det skyldes, at en del af Sønderjylland dengang var indlemmet i det tyske rige, og at sønderjyder derfor blev indskrevet til tjeneste i den tyske hær.

Jeres blog skal handle om soldaternes oplevelser af krigen. I må bruge de kilder, I vil blandt de nedenstående og alle dem, I kan finde online. Også gerne videoklip, billeder og lydklip.

Lidt inspiration til, hvad I kan komme ind på: 

  • Soldaternes forventninger til krigen
  • Soldaternes konkrete oplevelser og forhold og levevilkår ved fronten og i skyttegravene
  • De nye våbenteknologier og soldaternes oplevelser af dem.
  • Kendte, der kæmpede i krigen og hvordan krigen påvirkede dem. Blandt de kendte var Ringenes Herres forfatter JJR Tolkien, forfatteren Ernest Hemingway (ambulancefører, ikke soldat), den tyske maler Max Ernst, den tyske komponist Carl Orff, den tyske arkitekt Walter Gropius og Adolf Hitler.
  • Hvordan påvirkede soldaternes oplevelser samfundet, kunsten og det generelle menneskesyn efter krigen?

Kilder

Viktor Frandsen var en 18 år gammel dansk soldat, som kæmpede i den franske fremmedlegion. Undervejs skrev han breve hjem til sin familie. Han skrev mange breve, men her er to. Et før han var i kamp og et efter at han var i kamp for første gang.

Brev hjem fra en engelsk soldat, som har skudt med et Maxim Maskingevær

En tysk soldat har skrevet om det første gasangreb i sin dagbog. Her er det i engelsk oversættelse. 

Den 19-årige engelske officer Edwin Campion Vaughan førte dagbog fra krigen, som han blev en del af i 1917. Begyndelsen af dagbogen er meget optimistisk, men i de to nedenstående citater er stemningen mere dyster. Baggrunden for citaterne er væsentlige. De stammer fra slaget Passchendaele i Belgien, som betragtes som et af de værste slag. Udover at der dør flere hundrede tusinde soldater, betød langvarigt regnvejr, at alting blev til mudder. Også granathullerne (shell-holes). Det er her de sårede soldater i det første udklip ligger. Billedet her giver en fornemmelse af slagmarken. 

Første udklip Andet udklip.

Middelkompleks II: Versaillestraktaten

Grupper

  • Gruppe 3: Niels, Lykke, Julie,
  • Gruppe 4: Mia, Keena, Waldemar, Iben

Versaillestraktaten var den fredsaftale, der blev indgået mellem de kæmpende magter i krigen. Den er opkaldt efter slottet Versailles, hvor den blev underskrevet. Aftalen var en ydmygelse af Tyskland, som blandt andet skulle betale i alt 132 milliarder mark (svarende til cirka 2.650.000.000.000 nutidskroner) til de sejrende magter, skulle begrænse deres militær betydeligt og skulle afgive store landområder, blandt andet Sønderjylland, som havde været tysk siden 1964.

Det var særligt Frankrig, som ønskede en hård behandling af Tyskland. USA mente, at freden var for hård, mens England stod et sted i midten. Den berømte amerikanske økonom John Maynard Keynes kritiserede aftalen i hårde vendinger og forlod forhandlingerne i protest.

Jeres blog skal handle om Versaillestraktaten. I må bruge de kilder I vil, også dem, I kan finde online. Det gælder også videoklip, billeder og lydklip.

Lidt inspiration til, hvad I kan komme ind på: 

  • Hvorfor blev traktaten så hård mod Tyskland?
  • Hvilke konsekvenser fik traktaten. Både på kort sigt og lidt længere sigt?
  • Hvad fik aftalen kritik for? Inddrag gerne både Keynes og andre kritikere, i selv måtte finde.
  • Hvorfor var de allierede så interesserede i at forbyde tyskerne at have fly, ubåde og tanks?

Kilder

Et kort uddrag af John Maynard Keynes bog The Economic Consequences of the Peace fra 1920.  

Uddrag af Versaillestraktaten om afvæbning af Tyskland

Uddrag af Versaillestraktaten om Krigsskadeserstatning og skyldsspørgsmålet

Versaillestraktaten i sin helhed

Meget kompleks: Haag-konventionen

Grupper

  • Gruppe 5: Amanda, Mathias, Charlotte
  • Gruppe 6: Romsan, Mette, Mikkel
  • Gruppe 7: Sarah, Maggie, Marie

Haagkonventionen var en aftale, der blev indgået på en konference i Haag i 1899 (der blev afholdt en ny i 1907, men den vil vi ikke gå ind i her). De blev afholdt på initiativ af den russiske zar Nikolaj 2., som ønskede nedrustning, en form for regler for krigsførelse og en krigsforbryderdomstol. De fleste af forslagene blev dog ikke til noget. Især Tyskland satte sig imod og sørgede for, at de ikke kunne vedtages. Derfor blev det kun til nogle meget begrænsede aftaler, som alligevel endte med at blive brudt i 1. verdenskrig. Blandt andet forbud mod giftgasser.

Jeres blog skal handle om Haag-konventionen med fokus på den del, der har at gøre med nedrustning. I må bruge de kilder I vil, også dem, I kan finde online. Det gælder også videoklip, billeder og lydklip.

Lidt inspiration til, hvad I kan komme ind på:  

  • Hvad var formålet med konferencen?
  • Hvad var argumenterne for og imod nedrustning?
  • Hvad er sammenhængen mellem våbenteknologi og konferencen?

Kilder

Dan Carlins podcast om 1. verdenskrig, afsnit 2. Begynd efter 4 minutter og lyt frem til cirka 28:30. Det er en del af en podcast-serie og der er derfor enkelte henvisninger og referencer til andre episoder. Lyt særligt efter våbenteknologi, baggrunden for våbenkontrol og argumenter for og imod.

Zar Nikolaj 2.s forslag til et program for Haag-konventionen. Det var dette, zaren ønskede skulle blive resultatet af konventionen.

Helmut von Moltke (den ældre) om krigens natur (oversat fra tysk til engelsk). Moltke var en tysk feltmarskal i det 19. århundrede. Moltkes idéer om krig fremgår allerede af de første afsnit, så det er ikke nødvendigt at læse hele teksten.

Uddrag af analyse i magasinet Advocate of Peace through Justice fra juni 1924. Magasinet hedder i dag World Affairs. Det udkommer seks gange årligt og har eksisteret under forskellige navne siden 1837. Da ovenstående artikel udkom, var udgiveren American Peace Society.

Liste over lande, som har tilsluttet sig konventionen. Bemærk årstallene, som angiver hvornår de har tilsluttet sig. Kun lande, som har tilsluttet sig i 1900, var med på den første kongres. Resten af landene har tilsluttet sig efterfølgende.