I disse uger og måneder er det 100 år siden, at Sønderjylland igen blev en del af Danmark efter 56 år som en del af det tyske rige.

Det bruger vi i dag som udgangspunkt til at repetere noget af det stof, vi har været igennem i løbet af skoleåret. Det vil vi gøre gennem fem små øvelser, som hver især samler op på noget af det, vi har lavet tidligere, og samtidig gør os klogere på genforeningen.

Arbejdsgangen bliver sådan, at vi præsenterer øvelsen, arbejder med den allesammen og samler op i fællesskab, inden vi går i gang med den næste øvelse.

Første øvelse: Overblik og informationssøgning

I forbindelse med DHO’en arbejdede vi med informationssøgning. Vi havde blandt andet fokus på bøger og arkiver, hvilket selvfølgelig ikke er realistisk i en lille øvelse, som den vi er i gang med nu.

Til gengæld kan I bruge forskellige kilder på nettet på en reflekteret og kritisk måde til at danne overblik over forløbet med genforeningen. Tilstræb at bruge en ny kilde til at besvare hvert af de nedenstående spørgsmål, så de ikke allesammen bare stammer fra wikipedia. Reflektér også gerne over, hvorvidt du bruger den strukturerede eller ustrukturerede søgemetode.

• Hvorfor og hvornår blev Sønderjylland oprindeligt delt fra resten af Danmark?
• Hvorfor og hvornår opstod muligheden for, at det igen blev en del af Danmark?
• Hvordan foregik beslutningen om genforeningen? Hvem traf beslutningerne?
• Hvor stor en del af det daværende Tyskland var i spil til at blive en del af Danmark? Hvor stor en del blev det faktisk, og hvorfor gik det sådan?
• Hvad var den danske konge Christian den 10.s reaktion på genforeningen?

Anden øvelse: Valgkamp og historiebrug

Op til afstemningerne blev der ført massiv valgkamp i de fleste dele af Sønderjylland. Som det fremgår af videoen herunder blev der brugt mange forskellige argumenter, til at få folk til at stemme på at blive enten tyske eller danske.

Vi skal koncentrere os om de historiske argumenter. Bemærk i den forbindelse, at argumenterne ikke kan opdeles helt så skarpt, som det sker i videoen, som jo skal formidle noget komplekst på meget kort tid. De økonomiske og følelsesladede argumenter kan for eksempel sagtens indeholde noget historisk også.

• Find en valgplakat fra genforeningen, som på en eller anden måde bruger historien. Rigsarkivet har for eksempel en lille samling her. Alternativt kan du søge dig frem til nogle andre, men du skal sikre dig, at de er autentiske.
• Beskriv, hvorledes historien bliver brugt. Hvad er det for en historie? Hvordan formidles den? Hvordan bruges den som argument?
• Kan du placere den blandt Klas-Göran Karlssons forskellige typer af historiebrug?
• Hvorfor er det overhovedet et argument? Historien handler jo om, hvordan tingene var engang, men det betyder jo ikke, at det skal være sådan igen.

Tredje øvelse: Påskekrisen og kildekritik

Påskekrisen blev udløst, da kongen Christian den 10. fyrede statsministeren Carl Theodor Zahle.

For at gøre en lang og noget kompleks historie kort, så var der mange – særligt konservative kræfter – som var stærkt utilfredse med, at den nye grænse mellem Danmark og Tyskland kom til at gå nord om Flensborg, som de ville have med ind i Danmark. Blandt dem var kongen.

Der var flertal i folketinget for at acceptere grænsedragningen nord om Flensborg. Derfor pressede kongen på for at få et hurtigt folketingsvalg i håb om, at dette kunne skabe et flertal for en anden politik.

Zahle nægtede. Han nægtede også at trække sig tilbage, da kongen bad ham om dette, hvorefter kongen i stedet fyrede ham – den demokratisk valgte statsminister – på stedet. I stedet indsatte han sagføreren Otto Liebe som ny statsminister. Det foregik i påsken 1920, hvorfor det siden er blevet kendt som påskekrisen.

Det udløste en krise. Folk gik på gaden og krævede kongens afgang og kongehusets afskaffelse med råbet “Christian væk, republik!”

Det endte med, at kongen fik lov at sidde, Otto Liebes ministerium blev fyret efter fem dage, og der blev udskrevet nyvalg, hvor Zahles radikale og socialdemokraterne i øvrigt tabte stort. Den senere statsminister, socialdemokraten Thorvald Stauning, spillede i øvrigt en stor rolle i forhold til at løse krisen.

Avisen Socialdemokraten udkom med en ekstraudgave den dag, hvor kongen fyrede Zahle. Det er denne avis, vi skal arbejde kildekritisk med.

Avisen kan læses her. Fokusér på første side og den artikel, der ligger yderst til venstre på side 2.

• Vurdér siden kildekritisk. Brug de begreber, som vi har arbejdet med og tag dem et for et.
• Vurdér hvad avisen er en god kilde til, og hvad avisen ikke er en god kilde til.

Fjerde øvelse: Pontoppidan, nationen og kontekstualisme

I 1918, før selve genforeningen, men da det blev stadig mere klart, at Sønderjylland ville blive dansk, skrev Henrik Pontoppidan digtet Det lyder som et eventyr, som siden også blev til en sang.

Digtet er en klar tilkendegivelse af, at selvom Sønderjylland i fem et halvt årti havde været en del af den tyske stat, var det i Pontoppidans øjne aldrig holdt op med være en del af den danske nation.

Læs digtet og diskutér det. Kom blandt andet ind på:

• Hvad Pontoppidans syn er på Danmark, på Sønderjylland og på Tyskland.
• Hvad I vurderer, at sådan et digt har haft af betydning for sønderjydernes nationalfølelse, både de dansktalende og de tysktalende.
• Hvilken kontekst er digtet skrevet i, og hvad betyder det for læsningen af det i dag?
• Som en lille afstikker til historiebrug, kan I også diskutere, hvordan Pontoppidan bruger historien i sig digt.

Femte øvelse: Nationalisme og begrebshistorie

Vi slutter af med et genbesøg til begrebshistorien, hvor vi skal se nærmere på begrebet nationalismen.

I den forbindelse skal vi høre en podcast om Sønderjylland længe før genforeningen. Her var de tyske hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg (i dag den tyske delstat Schleswig-Holstein) en del af den danske helstat.

• Begynd med at diskutere, hvad I forstår ved begrebet nationalisme i dag.
• Lyt herefter til podcasten Nationalismen samlede befolkningerne, men splittede riget fra Kongerækken. Hør den her eller find den i din podcast-app.
• Diskutér hvordan begrebet nationalisme har udviklet sig gennem tiden. Husk at have fokus på selve begrebet, altså hvad man har forstået ved ordet, og ikke nationalisme som sådan.
• Diskutér hvad forskellen i opfattelsen af ordet siger om vores tid og den tid, som podcastafsnittet foregår på.