Forfatterarkiv: admin

Lønforhandlinger 2021

Vi skal snart i gang med at forhandle løntillæg for 2021.

På HSU-mødet mandag blev det meldt ud, at rammen er den samme som sidste år. Det betyder, at der er 0,45 procent af lønsummen at forhandle om, men at faste tillæg belaster puljen dobbelt. I det omfang, at alle tillæg skal være faste, vil der altså kun være tale om 0,225 procent af lønpuljen.

Samtidig har vi i Slagelse muligheden for, at forhandle om effektivitetstillæg, altså tillæg som følger en øget arbejdsbelastning.

Der er ikke nogen tvivl om, at det er et alt, alt for lille beløb. Vi er blevet lovet en arbejdsgruppe, som skal diskutere rammen. Jeg mener, at alene det, at beløbet der kan forhandles om inden forhandlingen finder sted, er naturstridigt.

Vi må se, hvordan det udvikler sig, og hvad der kan lade sig gøre fremadrettet, men ovenstående er rammen for i år. Håbet var, at lokalløn ville blive styret strammere af overenskomsten 2021, men det er der ikke udsigt til.

I hører mere fra Niels-Erik (formentlig) eller undertegnede inden de konkrete forhandlinger går i gang.

Penge til ungdomsuddannelserne

I efteråret, blev det besluttet, at finansloven for i år skulle føre nogle af de penge, der blev taget fra ungdomsuddannelserne med omprioriteringsbidragene tilbage til sektoren.

Min og flere andre tillidsrepræsentanters holdning er, at de penge bør gå tilbage i driften, hvor de kom fra, hvilket mærkes i form af stigende arbejdspres, men bestyrelsens og direktionens holdning har været, at de skal gå målrettet til at understøtte nogle strategiske målsætninger gennem projekter.

Det er ikke endeligt vedtaget endnu, men der er lagt op til, at de for gymnasiernes vedkommende skal gå til fire forskellige initiativer:

  • Kompetenceløft i form af en projektlederuddannelse i relation til professionelle læringsfællesskaber,
  • Arbejdet med materiale til forlaget Praxis, hvor folk, som har lyst til at skrive vil blive understøttet af ZBC, ligesom der vil blive oprettet forfatterteams.
  • En lokal pulje til lokale initiativer og udviklingsprojekter, som lærerne måtte byde ind med.
  • Afprøvning af nye studieretninger og opgradering af eksisterende.

Det er positivt, at vi som tillidsrepræsentanter har været inddraget i processen, og selvom vi ikke kunne få vores førstevalg – at pengene blev ført tilbage i driften – er der flere ting at glæde sig over.

Udviklingen af materialer, som vil kunne bruges af flere lærere vil for eksempel kunne aflaste i forhold til undervisning ligesom det er godt, at pengene som udgangspunkt bruges på eksisterende lærere, som har mod på at gå ind i forskellige projekter, og ikke eksterne konsulenter eller lignende.

Jeg har selv engageret mig i arbejdet med at skrive materialer til Praxis.

Test af elever og lærere

Flere har henvendt sig vedrørende testprocedure, både i forhold til hvad der konstituerer arbejdstid for lærere og hvornår man altså skal kompenseres, men også i forhold til, proceduren for at tjekke elevernes tests.

På HSU-mødet mandag blev det gjort klart, at arbejdstiden er fra 8-17, og at der ikke kompenseres for tests i denne periode. Det er op til lærerne selv at prioritere hvilke opgaver, der må udsættes, forenkles eller ikke kan løses for at man kan nå at blive testet i arbejdstiden, eventuelt i samarbejde med nærmeste leder.

Efter påske – senest den 12. april – begynder ZBC selv at stå for testningen. Det vil blive selvtest med hjælp fra en supervisor.

Det vil være muligt for lærere at få foretaget testen der, ligesom elever vil blive testet. Det betyder, at den nuværende procedure, hvor kontaktlærerne står for at registrere testresultaterne efter alt at dømme ændres, så elever, der måtte blive testet positiv får direkte besked fra ZBC og sendes hjem.

Lokallønforhandlinger gennemføres

I foråret blev forhandlingerne om lokalløn udskudt til efteråret på grund af den usikre økonomisk situation i kølvandet på corona-situationen.

Alt tyder dog på, at det ikke ender med en aflysning, og at forhandlingerne kan igangsættes snart. På et bestyrelsesmøde tirsdag skal ZBCs bestyrelse tage stilling til et de økonomiske dispositioner resten af året, og indstillingen er, at lønforhandlingerne gennemføres. Dem, som får tildelt tillæg vil få dem med tilbagevirkende kraft fra 1. august.

Indstillingen fra klubbestyrelsen er, at vi gennemfører forhandlingerne ud fra de principper, som vi vedtog sidste år med over 90 procents flertal. Der der dog to små justeringer:

  • Kolleger som blev tilgodeset med lønløftstillæg i sidste forhandling får ikke lønløftstillæg igen.
  • Vi undgår stadig en proces, hvor man skal ansøge om tillæg, men hvis man ønsker at gøre ledelsen opmærksom på, at man opfylder kriterierne for et fastholdelsestillæg, er man velkommen til dette.

Hele lønrammeaftalen skal evalueres med direktionen og de øvrige gymnasietillidsrepræsentanter på ZBC til næste år, hvor vi også får en ny overenskomst. Derfor giver det også mening at tage stilling til vores lokale kriterier til den tid, men i denne omgang gennemføres den altså med de kriterier, vi vedtog sidste år.

Kriterierne er indskrevet herunder:

Udover effektivitetstillæggene, hvor tillæggene følger arbejdsbelastning, arbejdes med to typer af tillæg. (Effektivitetstillæggene er IKKE en del af denne afstemning. De er indskrevet i den allerede vedtagne lønaftale). 

Fastholdelsestillæg

Kriterierne for dette tillæg kan være:

  • Relevant undervisningserfaring
  • Relevant erhvervserfaring
  • Relevant ekstra uddannelse
  • Anden relevant erfaring eller personlige kompetencer, som må vurderes at bidrage positivt til den enkeltes kvalifikationer.

Lønløftstilllæg

Der løftes fra bunden. GL har en lønstatistik, hvor man kan se, hvor den enkelte placerer sig i forhold til andre gymnasielærere med tilsvarende anciennitet, alder osv., hvilket kan bruges til dette.

For at komme i betragtning til et tillæg er det en forudsætning, at man har bestået pædagogikum. Dette gælder for begge typer af tillæg.

Det vil være to simple kriterier, som imødekommer en meget stor del af de indkomne forslag.

Samtidig virker det som om, at der er bred opbakning til, at vi IKKE ønsker, at løfteevne, elevtilfredshed og lignende skal være kriterier for løndannelsen.

Nyt ansigt i klubbestyrelsen

Torben Elleby indtræder i vores lokale GL-klubbestyrelse. GL lægger op til, at et medlem af pædagogisk udvalg deltager i bestyrelsesarbejdet. Det har vi ikke haft indtil videre, men det rettes der hermed op på.

Bestyrelsen består dermed af Per Sabroe (TR-suppleant), Henrik Fenlev, Søren Boysen Møller, Christina Lykke Pil, René Tybirk, Torben Elleby og undertegnede.

Diskursanalyse

Dagens lektie om diskursanalyse kan tilgås her

Første november – allehelgensdag – 1755 blev Europa bogstaveligt talt rystet af et enormt jordskælv. Skælvet havde epicenter i Atlanterhavet ud for Portugal, men kunne mærkes så langt væk som Finland.

Jordskælvet gik især ud over Lissabon, som på det tidspunkt var en af Europas største, rigeste og vigtigste byer. Fordi det var allehelgensdag havde mange af byens beboere tændt lys for de døde. Ved jordskælvet væltede lysene og satte store dele af byen i brand.

Cirka 40 minutter efter jordskælvet blev byen endvidere ramt af en tsunami, som dræbte og kvæstede mange af de mennesker, som var flygtet ned mod kysten og havnen for at komme væk fra brande og sammenstyrtende huse. 5 – 10 procent af Lissabons 200.000 mennesker store befolkning mistede livet og meget store dele af byen blev ødelagt.

Den bedste af alle verdener?

Der er masser af idéhistoriske cases at gribe fat i, i forhold til katastrofen. Den fik blandt andet stor betydning for udviklingen af – og synet på – videnskab.

Casen vi vil kigge nærmere på her er mere filosofisk og handler om synet på verden vi lever i. Inden katastrofen var synet stærkt religiøst betinget. Gud var ufejlbarlig og havde skabt den bedste af alle verdener til mennesket, som formuleret af G.W. Leibniz i teksten, I har læst.

Den overbevisning indeholder et klassisk paradoks. For hvis Gud virkelig er både ufejlbarlig og god, hvorfor har han så skabt en verden, hvor der findes onde ting.

Leibniz (1646 -1716) peger på, at en del af de onde ting er skabt af mennesker selv, som igen er skabt med en fri vilje – og dermed evnen til at gøre onde ting – af Gud. De ting, som ikke er menneskeskabte, for eksempel jordskælv, forklarer Leibniz med noget, som kan betragtes som lidt af et cirkelbevis:

Hvis en verden uden jordskælv havde været en bedre verden, havde Gud skabt den i stedet for den, vi er endt med, altså er en verden med jordskælv bedre end en verden uden.

Selvom det kan virke mærkeligt i dag, var den opfattelse af verden langt henad vejen almindeligt accepteret på Leibniz’ tid. Man accepterede, at der var en mening med al den ulykke, man måtte blive udsat for, at det var en del af Guds meningsfulde plan, som man blot ikke selv forstod, fordi man – i modsætning til Gud – ikke var fuldkommen.

Voltaire (1694 – 1778) var en af de store oplysningsfilosoffer, som var med til at gøre op med den tankegang. I 1759 udgav han bogen Candide, som er en bidende satire over det optimistiske verdenssyn. Candide er en ung man, som bevæger sig rundt i Europa, og udsættes for den ene ulykke efter den anden, og løbende undrer sig over, hvordan det kan foregå i denne – den bedste af alle verdener.

I det kapitel, vi skal beskæftige os med, er han nået til Lissabon umiddelbart efter jordskælvet. Der er et par ord, som det kan være nødvendigt at forklare.

  • Autodafé er en religiøs afbrændelse af kættere, som foregik under den spanske og portugisiske inkvisisation.
  • Pangloss er Candides lærermester, en filosof, som har mange lighedpunkter med Leibniz, og nok kan betragtes som en slags parodi på ham.
  • Biskayer er en person fra biscayen.
  • Sanbenito er en klædedragt, som kættere blev iklædt, når de skulle brændes på bålet.
  • Gendøberen og Kunigunde er personer, som Candide tidligere har fulgtes med, men som er blevet ramt af nogle af de ulykker, han kommer ud for.

Lønforhandling 2020 udskudt til oktober

På et HSU-møde i fredags den 1. maj meldte direktionen ud, at lønforhandlingerne for 2020 vil blive udskudt til oktober for hele ZBC, og dermed også gymnasieområdet. Baggrunden er selvfølgelig corona-virusset og den økonomiske usikkerhed den medfører, også i ZBC.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en aflysning. Direkte adspurgt ville direktionen ikke udelukke, at det endte med en aflysning af forhandlingerne i år, men det vil i givet fald være en ny situation og en ny diskussion.

En aflysning vil være et direkte brud på den lønaftale, vi har med direktionen, mens der ikke er noget i aftalen som siger, at forhandlingerne ikke kan udskydes til oktober.

Det er i øjeblikket uklart, om udskydelsen betyder, at tillæggene vil blive givet med tilbagevirkende kraft til 1. august 2020, hvor den slags tillæg ofte begynder.

Udskydelsen har ikke noget at gøre med de tillæg fra 2018 og 2019 som for nyligt blev forhandlet hjem. Det gælder for næste runde af forhandlinger.

Forsinket udbetaling af løntillæg

Jeg har hørt fra et par stykker, at de ikke har fået deres nye løntillæg udbetalt med aprillønnen.

Jeg har spurgt HR, som er ved at undersøge sagen. Mit umiddelbare gæt er, at de ikke har nået at taste den nye løn inden lønkørslen, og at den dermed bliver udbetalt enten midt på måneden eller med maj-lønnen. Hvis jeg hører andet, giver jeg besked om det.

Ingen tillæg to år i træk

Nogle af dem, som har modtaget tillæg for 2018 og 2019 ligger stadig højt i forhold til lønefterslæb, selvom de har fået tillæg. Ganske få ligger stadig så højt, at de vil kunne komme i betragtning til at modtage tillæg igen i de forhandlinger, som snart går i gang.

GL-klubbestyrelsen har diskuteret denne situation, og vi er enige om, at det lige nu bør prioriteres at så mange kolleger som muligt får et tillæg. Derfor vil lønløftstillæggene i 2020 udelukkende blive givet til kolleger, som IKKE har modtaget lønløftstillæg for 2018 og 2019.

Generelt er indstillingen, at man ikke kan få tillæg to år i træk, hverken lønløftstillæg eller fastholdelsestillæg. Dette skyldes, at der som bekendt er forhandlet en fast pulje på 0,45 procent af lønsummen med direktionen, som vi skal fordele, og at vi gerne vil prioritere at mange får tillæg.

Jeg håber, at der er opbakning til beslutningen. Hvis man er uenig, må man meget gerne henvende sig til mig. Så vil vi tage en større diskussion og om nødvendigt en afstemning om det.