Storyboards

KIE-modellen

KIE-modellen beskriver de tre rum, som man typisk arbejder i, når man (blandt meget andet) producerer kommunikation. Det kreative rum, det innovative rum og det entrepenante rum.

I det kreative rum arbejder man helt åbent. Man finder på idéer, som først og fremmest skal være nye, kreative og originale. Om de passer til konceptet er i første omgang mindre vigtigt. Det er her, vi er, når vi for eksempel arbejder med idékort.

Fra det kreative rum bevæger vi os over i det innovative. Her udvælger vi den bedste idé fra det kreative rum og tilpasser den til sit koncept. Vi kigger på vores afsender- og modtageranalyse og sørger for, at idéen er tilpasset begge dele.

Herfra bevæger vi os ned i det entrepenante rum. Her omsættes idéen til et kommunikationsprodukt i praksis. Den proces begynder med skitser, eller når man laver film, et storyboard.

Storyboards

Storyboards er skitser til filmklip. Man tegner simpelthen en lille tegning, som viser hvad der vil være på skærmen, hver gang der er et nyt klip. Her er et eksempel fra en lille sekvens af filmen Forrest Gump.

Og her er det færdige filmklip. Bemærk, at det endelige resultat er klippet lidt anderledes end storyboardet. Der er byttet rundt på nogle klip og tilføjet lidt. Et storyboard er bare en skitse. Det endelige resultat vil ofte afvige.

Det behøver ikke være så detaljeret, som ovenstående eksempel. Nogle tændstikmænd med noget forklarende tekst er rigeligt. Formålet med storyboardet er, at man stille og roligt i fællesskab kan overveje hvordan scenerne skal filmes. Hvor skal det filmes fra, hvad skal med, hvor tæt skal vi på, osv?

Der er mange flere eksempler på storyboards lige her.

På den måde tager man kontrol over processen. Man får lejlighed til at overveje, hvordan tingene skal gøres. Uden storyboard risikerer man, at det bliver lidt tilfældigt, hvilke optagelser, man får med hjem.

Det letteste er nok at tegne sit storyboard i hånden. Der findes dog også online værktøjer, hvor man kan lave dem med sin computer.