Vi skal snart i gang med at forhandle løntillæg for 2021.
På HSU-mødet mandag blev det meldt ud, at rammen er den samme som sidste år. Det betyder, at der er 0,45 procent af lønsummen at forhandle om, men at faste tillæg belaster puljen dobbelt. I det omfang, at alle tillæg skal være faste, vil der altså kun være tale om 0,225 procent af lønpuljen.
Samtidig har vi i Slagelse muligheden for, at forhandle om effektivitetstillæg, altså tillæg som følger en øget arbejdsbelastning.
Der er ikke nogen tvivl om, at det er et alt, alt for lille beløb. Vi er blevet lovet en arbejdsgruppe, som skal diskutere rammen. Jeg mener, at alene det, at beløbet der kan forhandles om inden forhandlingen finder sted, er naturstridigt.
Vi må se, hvordan det udvikler sig, og hvad der kan lade sig gøre fremadrettet, men ovenstående er rammen for i år. Håbet var, at lokalløn ville blive styret strammere af overenskomsten 2021, men det er der ikke udsigt til.
I hører mere fra Niels-Erik (formentlig) eller undertegnede inden de konkrete forhandlinger går i gang.