En traditionel og meget forenklet og generaliserende tidslinje over historien fra et europæisk perspektiv kunne tage sig sådan her ud.
Stenalderen (indtil cirka 3.300 fvt)
Mennesket kan lave redskaber og våben af sten. I de første mange år lever man som jægere og samlere, men fra omkring 10.000 fvt begynder man at opdyrke jorden og går ind i bondestenalderen.
Bronzealderen (cirka 3.300 – 1.200 fvt)
Mennesket opfinder legeringen bronze, som bliver udbredt og en populær handelsvare. Det lukker verden op mod hinanden i både handel og krig og skaber nogle meget store, rige og teknologisk avancerede bysamfund, indtil det hele kollapser igen.
Jernalderen (cirka 1.200 – 500 fvt)
Bronzealderen efterfølges af jernalderen. Jern er nemmere og billigere at lave våben og redskaber af end bronze, og det er nemmere at få fat i. Derfor behøver man ikke længere handle med hinanden, og verden lukker sig om sig selv igen.
Vi talte om, hvordan man kan skrive historie fra stenalderen, bronzealderen og jernalderen i forløbet om dyb historie, som kan tilgås herunder.
Antikken (cirka 900 fvt (Grækenland)/500 fvt (Rom) – 500)
Først Grækenland og siden Rom bliver center for en enorm teknologisk, filosofisk, økonomisk, politisk, militær og kunstnerisk udvikling.
Middelalderen (cirka 500 – 1500)
Efter at romerriget går til grunde går Europa ind i middelalderen. Det betragtes traditionelt set som en mørk tid, hvor mange af de fremskridt, som foregik i antikken gik i stå og ligefrem blev rullet tilbage. Kirken og kongen sad tungt på magten, og der var ikke meget plads til andre tanker om filosofi eller politik.
Som nedenstående video vil vise, er det måske et lidt unuanceret billede af middelalderen, selvom det ikke kommer af ingenting.
Vi har talt om middelalderen under forløbet om trykpressen, som kan tilgås herunder.
Tidlig moderne: Renæssancen (cirka 1500 -1789)
Renæssancen betyder genfødsel. Det skal forstås som en genkomst af antikkens dyder om kunst, kultur og frie tanker og en vej ud af middelalderen. Slutdatoen varierer, men sættes ofte ved den franske revolution i 1789.
Moderne tid: Industrialiseringen (cirka 1789 – 1914)
Renæssancen og oplysningstidens fritænkning kaster også ny teknologi af sig. Det ender i den industrielle revolution, som vi (formentlig) vil behandle i et fremtidigt forløb.
Perioden kaldes også det lange 19. århundrede og betragtes ofte som afsluttet ved første verdenskrigs udbrud i 1914. Vi behandlede 1. verdenskrig i et selvstændigt forløb, som kan tilgås herunder.
Samtidshistorie (1914/1945 til i dag)
Nogle gange defineret som efter starten på 1. verdenskrig, andre gange defineret som afslutningen på 2. verdenskrig i 1945.
Diskussionsspørgsmål
- Hvad er fordelene ved at inddele historien på ovenstående måde?
- Hvilke problemer og risici er der ved at inddele historien på den måde?
- Hvis historie skriver man, når man inddeler historien på den måde? Er der nogen, hvis historie, man udelader?
- Kan I komme med alternative bud på, hvordan historien kunne inddeles i perioder? Tag gerne udgangspunkt i teksterne?
- Hvad vil det betyde for historieskrivningen, hvis man inddeler perioderne på den måde, som I har tænkt?