Hvem har egentlig retten til det arbejde, man udfører for ZBC i sin arbejdstid? Det er der ved at blive indgået en aftale om.
Som udgangspunkt er det meget ligetil: Det har man nemlig selv ifølge ophavsretsloven. Men ZBC er – ikke overraskende og ganske naturligt – interesserede i en smidigere løsning, som blandt andet giver mulighed for, at lærere kan bruge hinandens materialer uden først at skulle indhente skriftlig tilladelse.
Der er udarbejdet en aftale, som i øjeblikket er inde hos GL til gennemsyn. Den kan læses i udkast her, lægger kort fortalt og i grove træk op til, at:
- ZBC får ret til alle materialer, som er lavet i arbejdstiden med henblik på undervisning. Materiale lavet i fritiden er ikke en del af aftalen.
- ZBC kan distribuere materialet til lærere og elever uden skaberens forudgående accept. De kan også bearbejde og redigere i materialet, sålænge det foregår på en måde, som ikke krænker skaberens faglige og litterære anseelse.
- Skaberen har ret til at få sit navn på alle udgaver af materialet og ret til at få det fjernet.
- ZBC må videresælge og udgive materialet mod betaling til skaberen og med dennes accept.
- Skaberen må gerne selv benytte sine materialer, også på en eventuel fremtidig arbejdsplads, med mindre der er tungtvejende grunde imod.
Aftalen skal skrives under på fredag. Lige afventer vi GLs vurdering af den.
I don’t think the title of your article matches the content lol. Just kidding, mainly because I had some doubts after reading the article.