Testside

Her er en test

Skjul/vis indlæg
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments

Lektionen

Program

  • Opstart og eventuelle spørgsmål til dagens tekst
  • De første 30 minutter af dokumentarprogrammet Why the industrial revolution happened here
  • Gruppearbejde på baggrund af film og refleksion: Hvad var de fem vigtigste årsager til den industrielle revolution?
  • Pause
  • De tre indgangsvinkler til teknologihistorie: Den filosofiske, den tekniske og den samfundsmæssige.
  • Diskussion af årsagerne. Hvilke er filosofiske, hvilke er tekniske og hvilke er samfundsmæssige?
  • Resten af forløbet.
  • Brainstorm til projekterne.

Gruppearbejde

Niels
Signe S
Charlotte
Anders
Mette
Andryana
Laura
Mathias
Sarah
Maggie
Alexander
Manja
Amanda
Iben
Marie
Waldemar
Romsan
Mia
Signe L
Julie
Mikkel
Keena
Sif
Lykke

På baggrund af dokumentarprogrammet og nedenstående refleksioner som er udvalgt blandt dem, I selv har lavet i forberedelsen, skal I udvælge de fem forudsætninger, som I mener var de vigtigste for den industrielle revolution.

Jeres arbejde skrives ind i boksen under refleksionerne.

Klik her for at åbne/lukke refleksionerne

– Minedrift var nyopdaget, og derfor noget af det som var indkomstgrundlag for mange indbyggere.
– Grundlaget for Watts dampmaskine var viden omkring atmosfærisk luft og tryk.
– En anden forudsætning for at dampmaskinen kunne komme i brug var økonomisk støtte og organisering af projektet, som Boulton støttede Watt med.
– John Wilkinsons boremaskine der kunne bore cylinderne.


Grunden til, at dammaskinerne i først omgang kunne opfindes var fordi, at der allerede der, var en hvis forståelse af, hvordan damptryk og lign. kunne være med til at lave et stykke arbejde. Derudover var hestegangen (trækfunktionen) en teknologiinternforudsætning for de efterfølgende dampmaskiner, da man benyttede tidligere funktioner derfra. Herunder kan ventiler, cylinder og lign. også nævnes, bl.a. Watt konstruerede hans dammaskiner ud fra en kombination af kendte funktioner brugt i andre sammenhænge, samt nogle nye udviklinger selvfølgelig. Grunden til at det kunne udbredes var bl.a. grundet den store efterspørgsel fra minearbejdernes side af. Hestegangen var meget dyr og besværlig, som nænvt tidligere i teorien, hvilket lagde op til, at nye og forbedrede udviklinger af dette ville falde i god jord.

I 1700′ tallet var der bl.a forudsætninger, udover tidligere nævnte, som;
– En række forskellige udviklinger af dampmaskinen som har været forudsætninger for hinanden, feks. hvordan Watts første dampmaskine var en forudsætning for hans efterfølgende videreudvikling, herunder den dobbeltvirkende rotationsmaskine
-En række forsøg omhandlende noget teori vedr. damp- og vands temperaturafhængighed som lå bag funktioner i dammaskinerne
-Et samfund eller en samfundsgruppe, som var klar på, at købe/finansiere denne udvikling af dampmaskiner, samt en kollektiv accept af teorien og lign. der lå bag de forskellige konstruktioner.


Den “første” dampmaskine af Newcomen udnyttede vakuum, en forudsætning for denne maskine var altså kendskab til vakuum, som Otto von Guericke havde lavet forsøg på. Tekniske forudsætninger til Watts maskine blev også grundlagt både ved denne og ved den forrige maskine af Savery, som dog aldrig fungerede.

De næste optimerede dampmaskiner af Watts behøvede nogle flere videns forudsætninger omkring varme og vand. Dette førte opdagelsen af latentvarme og fortætning, hvilket også blev uafhængigt forskert i af naturvidenskaberen Balck.

Udbredelsen var mulig da der var en efterspørgelse for denne maskine, som selvfølgelig gør marked, hvilket er en samfundmæssig nødvendig forudsætning.

Hele tilblivelsen af Watt’s ideer ville heller ikke være mulige uden Boulton’s økonomiske støtte – der er altså også en afgørende økonomisk forudsætning.


Der er en del teknologiinterne forudsætninger der skulle til for at dampmaskinen kunne blive opfundet og udviklet. Først og fremmest skal der kunne fremstilles kedler, beholdere og rør, der er stærke og tætte nok til at kunne holde på et højt tryk. Det vil sige, at der skulle være opfundet værktøj til smedene der kunne bruges til at fremstille det. Derudover var den økonomiske støtte som Watt og Roebuck fik fra Boulton meget vigtig da det var årsagen til at de havde resurserne til at videreudvikle. En af de store tekniske udfordringer var faren for at højtrykskedler ville eksplodere. Det resulterede i at Watt som havde patent på dampmaskiner forbød udviklingen af dem. Højtrykskedler var mere effektive, men da materialet som de var lavet af ikke var stærkt nok, skete der en arbejdsulykke der dræbte fire personer efter Watts patent udløb.


Dampmaskinen kunne opfindes og udbredes, fordi der i 1700-tallet var en stor videnskabelig nysggerighed, som før havde været undertrykt af kirken. Der var et stigende befolkningstal, som gjorde, at flere skulle brødfødes, hvilket gjorde nye metoder til nødvendigheder.
Forudsætninger:
– Den roterende kraft var tidligere blevet brugt vha. vind og vand, men man ønskede en mere effektiv kilde.
– Som sagt, så var nysgerrigheden stor, hvilket udvidede forskernes viden på kort tid.
– Staten så potentiale i mekanik, da det kunne effektivisere produktioner.
– Kirken var ikke længere styrende.


– Videnskabelige forudsætninger:
I løbet af 1600-tallet var man blevet klogere på atmosfæren og tryk. I denne sammenhæng lavede Otto von Guerickes bl.a. et forsøg, der viste de stærke kræfter, der kunne skabes ved at have vakuum og atmosfærisk tryk på hver sin side af et stempel.

Dette gjorde, at fysikeren Christian Huygens allerede i 1673 foreslog at udnytte trykket.
(Nu manglede bare den praktiske ekspertise, som skulle vise sig at komme af observationer og erfaringer (empiri).

Derudover blev professoren Joseph Black i stand til at beskrive fænomenerne varmefylde og latentvarme, som
James Watt dog vha. en serie af forsøg havde lært at gennemskue, hvor især kendskabet til matematik og naturvidenskab havde spillet en stor rolle for Watt.

– Tekniske forudsætninger:
Med opfindelser som vandmøllen og vindmøllen i middelalderen, så havde man allerede erfaring med at bruge mekanik til at danne mekanisk energi vha. fx vand- og vindkraft.

Håndværksmæssigt mødte James Watt et problem, da han manglede håndværkere, der havde teknikken til at lave cirkulære cylindre, som var en forudsætning for den dobbeltvirkende rotationsmaskine.
– Dette propblem blev løst af John Wilkinson, der fremstillede en boremaskine, der ordnede problemet.

– Samfundsmæssige (økonomiske) forudsætninger:

James Watt fik både økonomisk støtte af forretningsmanden John Roebuck og Matthew Boulton, hvor den sidstnævnte især har spillet en stor rolle i forhold til Watts forbedrede udgave af dampmaskinen, da han troede på projektet og finansierede den fornødne kapital.

Der eksisterede et behov (pull) for en teknologi, der kunne pumpe vand op af mineskakter, hvilket dampmaskinen kunne udføre.
– Det betød, at vigtigheden af en velfungerende dampmaskine blev indset af bl.a. en masse forretningsfolk som Boulton, der kunne se fremtiden for teknologien.

Skriv jeres fem vigtigste årsager samt begrundelser her

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments

De tre indfaldsvinkler

Teknologihistorie arbejder helt overordnet med tre indfaldsvinkler, her citeret fra læreplanen.

Den filosofiske

Erkendelsesteoretiske karakteriseringer af teknologier og de etiske og værdimæssige aspekter ved udvikling og implementering af teknologi.

Den samfundsfaglige

Samspillet mellem teknologi og andre kulturformer, f.eks. kunst, religion, økonomi og samfundsplanlægning, samt udvikling af teknologiske netværk.

Den tekniske

Teknologiinterne og videnskabelige karakteriseringer af teknologiformer, teknologiernes kausale interaktioner med omgivelserne.

Resten af forløbet

  1. Forudsætningerne for den dampmaskinen og dermed den industrielle revolution
  2. Den tekniske indfaldsvinkel: Den teknologiske udvikling herunder jernbane og tekstilindustri.
  3. Den filosofiske indfaldsvinkel: Etiske problemstillinger, herunder børnearbejde, slaveri og forurening.
  4. Den samfundsmæssige indfaldsvinkel: De samfundsmæssige konsekvenser, herunder urbanisering og arbejderbevægelsen.
  5. Opsamling og tråde frem mod i dag.

Brainstorm på projekter

Start med idéudvikling. Træk hver tre begreber og prøv at få en problemformulering ud af det. I skal ikke føle jer forpligtede af de tre begreber, men måske kaster det nogle uforudsete og spændende vinkler af sig.

Diskutér jeres idé med de andre i gruppen. Hvordan kan den omsættes til en god problemformulering. Stil jer selv og hinanden spørgsmål som:

  • Lever problemformulering op til opgavebeskrivelsen?
  • Hvordan kan I komme helt op på den taksonomiske skala?
  • Hvordan kan I dække forskellige indfaldsvinkler (filosofisk, samfundsmæssigt, teknisk)
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments