FIMME – Teknologihistorie – 3. tilsyn

Formål

Lektionen er den sidste af seks lektioner i et forløb om første verdenskrig med fokus på våbenteknologi.

Hele forløbet har haft tre overordnede formål.

  • For det første har eleverne skullet tilegne sig viden om emnet første verdenskrig med særligt fokus på våbenteknologien. Forløbet dækker tidsperioden industrisamfundet, som beskrevet i bekendtgørelsen.
  • For det andet har eleverne skullet arbejde med kilder og på den måde få viden og berøring med kildekritik.
  • For det tredje har forløbet indeholdt et element af digital dannelse, idet det skal danne en del af grundlaget for teopæd-opgaven, som netop har dette som sit (ene) tema. Den digitale dannelse tager udgangspunkt i Jesper Tækkes og Michael Paulsens SME-model, hvor digital dannelse bliver brudt ned i fire forskellige kompetencer: Indtryk, udtryk, refleksivitet og deltagelse.

I den første lektion blev eleverne introduceret til første verdenskrig, herunder dens kontekst, baggrund, deltagere og teknologi.

I den anden og tredje lektion havde eleverne til opgave at udfærdige en simpel hjemmeside (udtryk) om et af tre emner. Eleverne blev forinden bedt om at vælge sig ind på en meget kompleks, en middelkompleks eller en lidt kompleks opgave. Dette skete for at imødekomme fokuspunktet om differentieret læring fra andet tilsynsbesøg. Da kun en enkelt ønskede den lidt komplekse opgave, blev der i stedet oprettet to middelkomplekse og en meget kompleks.

Opgaverne omhandlede hhv soldaternes oplevelse af krigen, Versaillestraktaten med særligt fokus på nedrustning og Haag-konventionen med særligt fokus på nedrustning. Elever fik nogle kilder udleveret, som de kunne bruge og blev samtidig opfordret til selv at finde yderligere kilder.

I fjerde og femte lektion skulle eleverne læse hinandens sider og kommentere på hinandens tekster (indtryk og deltagelse) ud fra nogle spørgsmål. I første omgang skulle de behandle tekster om samme emne, som de selv havde læst om. Herefter skulle de læse og sammenligne tekster om emner, de ikke havde stiftet bekendtskab med.

I sjette lektion er det planen, at vi skal arbejde med refleksivitetsdelen af digital dannelse.

Formålet med lektionen er ligesom forløbet flersidet. Dels skal eleverne repetere deres viden om første verdenskrig ud fra ovenstående betragtninger, dels skal de lære om kildekritik og endelig skal de reflektere over digitale medier som kilder og dermed opnå en form for digital dannelse.

Indhold

Indholdet i lektionen vil først og fremmest være de hjemmesider, som eleverne selv har lavet. Derudover vil eleverne blive introduceret for nogle grundbegreber inden for kildekritik. Begreberne er: Første/andenhåndsberetning, tilblivelsessituation, historisk kontekst, tendens og levn/beretning.

Lektionen planlægges gennemført på følgende måde:
[su_table]

Tid Overskrift Socialformer Læringsrum Formål/Indhold
11:00-11:10 Opstart Formidlingsorienteret klasseundervisning Tavleundervisning Protokol, kort intro, sekvensering på tavlen.
11:10-11:25 Kildekritik Formidlingsorienteret klasseundervisning  Tavleundervisning Formidling af kildekritiske grundbegreber
11:25-11:50 Gruppearbejde om kildekritik Formidlingsorienteret gruppeundervisning Gruppearbejde Refleksion over de i forløbet anvendte kilder + de selvproducerede som kilder.
11:50-12:10 Opsamling på gruppearbejde Procesorienteret klasseundervisning Klassedialog Fælles opsamling af pointer fra gruppearbejdet og afslutning

[/su_table]

Metode

Eleverne har i anden og tredje lektion (+ forberedelse til 2. -5. lektion) produceret simple hjemmesider i et gruppearbejde med differentiering som eleverne selv har kunnet vælge sværhedsgraden på. De hjemmesider er efterfølgende blevet brugt som selvstændige kilder i det videre forløb.

Der er flere fordele i denne tilgang. I forhold til digital dannelse kan hjemmesiderne fungere som både indtryk og udtryk, fordi eleverne selv producerer og efterfølgende bruger hinandens.

Samtidig giver det, at skulle formidle stoffet i et produkt god mulighed for at fordybe sig i det faglige indhold, i det omfang ganske få lektioner tillader sådan en fordybelse.

I denne konkrete lektion er eleverne færdige med deres hjemmesider, men vil stadig arbejde i grupper. Det vil være de samme grupper, som har udarbejdet hjemmesiderne, således at gruppearbejdet også kan få karakter af evaluering af deres proces set i forhold til kildekritik.

Den efterfølgende klassedialog sker for at få samlet op på hinandens pointer og få gjort dem til fælles viden. Den foregående tavleundervisning sker for at formidle nogle pointer om kildekritik.

Materiale

Hele forløbet er netmedieret og alt materiale er lagt op på siden jakobhorn.dk.

Forløbets materiale er dels elevernes egne hjemmesider, og dels de kilder der er brugt. Det drejer sig både om kilderne udleveret af læreren, og om kilder eleverne selv er opfordret til at finde frem til.

De kilder der er udleveret af læreren er fortrinsvis skriftlige førstehåndskilder. Det drejer sig om følgende:

  • To breve fra den unge danske soldat Viktor Frandsen. Et fra før han var i kamp og et fra efter.
  • Brev fra den engelske soldat Gilbert Williams, efter at han har skudt med et maskingevær
  • Brev fra den tyske soldat Willi Siebert, som har medvirket til et gasangreb (i engelsk oversættelse).
  • Billede fra slagmarken i Passchendaele
  • Uddrag fra fra den engelske soldat Edwin Campion Vaughans dagbog
  • Kort uddrag fra John Maynard Keynes bog The Economic Consequences of the Peace fra 1920.
  • Uddrag af Versaillestraktaten om afvæbning af Tyskland
  • Uddrag af Versaillestraktaten om Krigsskadeserstatning og skyldsspørgsmålet
  • Versaillestraktaten i sin helhed
  • Zar Nikolaj 2.s forslag til et program for Haag-konventionen.
  • Helmut von Moltke (den ældre) om krigens natur (i engelsk oversættelse).
  • Uddrag af analyse i magasinet Advocate of Peace through Justice fra juni 1924.

Endelig er den mest komplekse opgave forsynet med et uddrag fra Dan Carlins podcast Blueprint for Armageddon om 1. verdenskrig. Det er dels sket for at give et overblik over situationen omkring Haag-konventionen og dels fordi det måske kan fremprovokere nogle tanker om sekundære kilder og kilder fra nettet hos eleverne.

Evaluering

Hele lektionen kan betragtes som en form for evaluering af processen og den måde, de har brugt digitale kilder på.

Eleverne er stillet i udsigt, at de ikke ville få karakterer for produktet. Det skete for ikke at påvirke valg af sværhedsgrad ifm differentieringen. Evalueringen af deres produkter vil derfor udelukkende være formativ.