Vi har tidligere arbejdet med kontekstualisme i det idéhistoriske ben.

Kontekstualisme handler helt kort fortalt om, at man undersøger tingene i sin sammenhæng (eller kontekst) i stedet for at se isoleret på det. I det idéhistoriske ben handler det om, at man ikke kan bedømme folks tanker, idéer og holdninger ud fra vores moderne præmisser, men er nødt til at gøre det ud fra de præmisser, man havde, da tankerne blev tænkt.

For eksempel er det meningsløst at bedømme soldaters glæde ved at drage ud og kæmpe i 1. verdenskrig ud fra vores moderne opfattelse af krig. Den er nemlig vidt forskellig fra datidens opfattelse af krig som noget heltemodigt, kammeratskabsopbyggende og selvrealiserende.

I det teknologihistoriske ben handler kontekstualisme helt kort fortalt om, at man undersøger en teknologi (internalisme) i sin kontekst (eksternalisme). Det kan altså betragtes som den gyldne mellemvej. Man ser ikke blot teknologien som en sort boks, men som noget, der kan undersøges i sin egen ret. Samtidig har man også blik for den kontekst som teknologien indgår i, hvad der har ledt frem til den og hvilken betydning, den har haft. Man kan læse meget mere om kontekstualisme i en teknologihistorisk sammenhæng på DTUs hjemmeside her.

Analyseopgave

Det får I lov at prøve kræfter med nu. I skal nemlig som gruppearbejde skrive en kontekstualistisk gennemgang af trykpressens historie. Analysen skal udgøre cirka én side.

Undervejs skal overveje hvilke elementer, det er relevant at få med fra internalismen og hvilke der er relevante at hente fra eksternalismen. Sørg for, at begge dele er repræsenteret, da det ellers ikke vil være en kontekstualistisk tilgang.

Brug de to tekster, I har fået udleveret som kilder og find gerne selv flere.

Diskutér undervejs, hvilke fordele der kunne være i den kontekstualistiske tilgang. Er der mulighed for synergi, så vi faktisk bliver klogere af den tilgang, end vi bliver af separate internalistiske og eksternalistiske.