70 millioner soldater kæmpede i 1. verdenskrig. Mange af dem skrev dagbøger og breve hjem, for at fortælle om deres oplevelser i krigen. Rigtig mange af de breve er tilgængelige på nettet og er siden skrevet om til bøger. Flere af disse er i øvrigt skrevet på dansk. Det skyldes, at en del af Sønderjylland dengang var indlemmet i det tyske rige, og at sønderjyder derfor blev indskrevet til tjeneste i den tyske hær.
I skal holde et oplæg, som skal handle om soldaternes oplevelser af krigen.
I må bruge de kilder, I vil blandt de nedenstående og alle dem, I kan finde. Også gerne videoklip, billeder, lydklip og bøger.
Lidt inspiration til, hvad I kan komme ind på:
- Soldaternes forventninger til krigen
- Soldaternes konkrete oplevelser og forhold og levevilkår ved fronten og i skyttegravene
- De nye våbenteknologier og soldaternes oplevelser af dem.
- Kendte, der kæmpede i krigen og hvordan krigen påvirkede dem. Blandt de kendte var Ringenes Herres forfatter JJR Tolkien, forfatteren Ernest Hemingway (ambulancefører, ikke soldat), den tyske maler Max Ernst, den tyske komponist Carl Orff, den tyske arkitekt Walter Gropius og Adolf Hitler.
- Hvordan påvirkede soldaternes oplevelser samfundet, kunsten og det generelle menneskesyn efter krigen?
Kilder
Viktor Frandsen var en 18 år gammel dansk soldat, som kæmpede i den franske fremmedlegion. Undervejs skrev han breve hjem til sin familie. Han skrev mange breve, men her er to. Et før han var i kamp og et efter at han var i kamp for første gang.
Brev hjem fra en engelsk soldat, som har skudt med et Maxim Maskingevær
En tysk soldat har skrevet om det første gasangreb i sin dagbog. Her er det i engelsk oversættelse.
Den 19-årige engelske officer Edwin Campion Vaughan førte dagbog fra krigen, som han blev en del af i 1917. Begyndelsen af dagbogen er meget optimistisk, men i de to nedenstående citater er stemningen mere dyster. Baggrunden for citaterne er væsentlige. De stammer fra slaget Passchendaele i Belgien, som betragtes som et af de værste slag. Udover at der dør flere hundrede tusinde soldater, betød langvarigt regnvejr, at alting blev til mudder. Også granathullerne (shell-holes). Det er her de sårede soldater i det første udklip ligger. Billedet her giver en fornemmelse af slagmarken.
Feedback
Vi giver hinanden feedback på de oplæg, som vi holder. Det er vigtigt, at feedbacken bliver så fagligt funderet, som muligt.
Prøv at vurdere dem ud fra den faglighed, vi har været igennem vedrørende kildekritik. Stil jer selv følgende spørgsmål, når I ser oplægget:
- Kan I se, at dem der holder oplægget er bevidste om de kildekritiske begreber i forhold til de kilder, de har brugt. Bliver kilderne for eksempel kategoriseret og vurderet?
- Bliver kilderne brugt optimalt? Har dem, som holder oplægget, brugt dem til det rigtige? For eksempel kan en soldaterberetning om kampen i krigen måske godt være præget af tendens, hvis man bruger den til at beskrive tapperheden blandt soldaten og hans kammerater, men være en god kilde, hvis man bruger den til at beskrive soldaternes forventninger til krigen og hvorvidt de blev indfriet.