Kildekritik

Dagens program

  • Oplæg om kildekritik
  • Gruppearbejde: Kildekritik af hjemmesider og kilder
  • Fælles opsamling på gruppearbejdet

Kildekritik

Kildekritik er en grundlæggende metode i historiefaget. Når vi arbejder med kilder er det vigtigt at kunne bedømme deres gyldighed og troværdighed, så man kan vægte dem i forhold til hinanden. Man kommer nemlig ofte ud for, at kilder udlægger begivenheder vidt forskelligt.

Det er ikke nødvendigvis fordi kilderne bevidst forsøger at vildlede. Måske husker de forkert. Måske har de kun mulighed for at beskrive en lille del af en meget større kontekst. Måske bygger de på andre kilder, som har taget fejl. Måske har de misforstået situationen.

Nedenfor er der et udpluk af de begreber og værktøjer, som kan anvendes ved kildekritik, og som kan være relevante for jeres hjemmesider og de kilder, de bygger på.

Levn/beretning

Man skelner grundlæggende set mellem to typer af kilder: Levn og beretning.

Franz Ferdinands uniformsjakke er et levn fra mordet i Sarajevo.

Levn er en håndgribelig fysisk ting, mens beretning er en noget som nogen – som regel et øjenvidne – fortæller. Man kan sammenligne det med en retssal, hvor levn er et bevis og beretning er et vidneudsagn.

Levn er (som udgangspunkt) altid bedre end beretning. Det hænger sammen med, at vores hukommelse ikke altid er så god, som vi tror. Der kan være en masse ting, som går ind og forstyrrer måden vi husker tingene på.

Hvis vi har en beretning som fortæller, at Franz Ferdinand blev skud i ryggen, men hans uniformsjakke har alle skudhullerne foran, må vi antage, at beretningen er forkert.

Man kan godt vælge at bruge beretninger som levn. Det kan for eksempel gøres med breve hjem fra soldater i 1. verdenskrig. Hvis vi kun ser på indholdet af brevene, bruger vi dem som beretninger. Men ser vi for eksempel på, om tonen i brevene er optimistisk eller pessimistisk bruger vi dem som en slags levn. Så handler det ikke længere om, hvorvidt det faktuelle, som står i brevet er rigtigt eller forkert. Det handler i stedet om, hvordan brevet er skrevet.

Første/andenhåndsberetning

En førstehåndsberetning er en beretning fra en person, som selv har oplevet det, der berettes om.

En andenhåndsberetning er en beretning fra en, som ikke selv har oplevet det, men som har oplysningerne fra et andet sted. Det kan være noget vedkommende har fra andre personer, aviser, bøger eller andet.

Den samme kilde kan sagtens indeholde både første og andenhåndsberetninger. En soldat kan sagtens skrive et brev, som både handler om ting han selv har oplevet og ting han har hørt fra andre.

Førstehåndsberetningen er som udgangspunkt altid mere troværdig end andenhåndsberetningen. Det skyldes, at der kan opstå en masse misforståelser hver gang en beretning gives videre.

Tilblivelsessituation

Kildens tilblivelsessituation handler om, hvor og især hvornår kilden er blevet til i forhold til, hvornår begivenheden fandt sted.

Beretninger, som er nedskrevet umiddelbart efter en begivenhed er som udgangspunkt altid mere troværdige end beretninger, som er nedskrevet længe efter begivenheden. For eksempel er breve fra fronten og dagbogsnotater fra soldater som udgangspunkt altid mere troværdige, end interviews med soldater mange år efter krigens afslutning.

Det skyldes dels, at vi har en tendens til at glemme detaljer, men også at vi påvirkes af, hvordan andre taler om en begivenhed. Dermed farves vores erindring af begivenheden af eftertidens syn på tingene.

Historisk kontekst

Forestillingen om krig inden 1. verdenskrig

Kilder bør altid læses i sin historiske kontekst. De normer, vi har i dag, har ikke altid været gældende. I andre tider har det været helt normalt og forventeligt, at folk tænkte og sagde ting, som vi i dag ville opfatte som dybt racistisk, sexistisk eller elitært, uden at detnødvendigvis var ment på den måde.

Det er måske nemmere at forstå, hvis vi tænker frem i tiden. Måske vil man om 100 år se det som ekstremt barbarisk og hadefuldt at spise kød. Men det betyder jo ikke, at vi i dag opfatter os selv som barbarer, som hader dyr. Det er bare det, vi er vokset på med.

Synet på krig ændrede sig under krigen. Soldaten Otto Dix har lavet tegningen.

Op til første verdenskrig var det ikke ualmindeligt, at folk så krig som noget positivt. Det var et eventyr, hvor drenge blev til mænd og hvor man havde muligheden for at blive helt. En lejlighed til at kæmpe for sit land og sin familie.

Netop første verdenskrig var med sin grusomhed med til at ændre normerne for dette. Folk som så krig som noget positivt før første verdenskrig ville næppe gøre det, hvis de levede i dag.

Tendens

Tendens handler om, hvorvidt beretningen er præget af en bestemt holdning til den begivenhed, der berettes om.

Det kan være en bevidst fordrejning for at fremstille tingene i et særligt positivt eller negativt lys, afhængigt af, hvad der tjener kilden bedst, men det kan også være helt ubevidst. Hvis man har været i krig mod en fjende i fire år, vil man måske have en tendens til at fremstille fjenden som endnu mere grusom, end tilfældet faktisk var.

Det er altid en god idé at vurdere sin kilde og tænke over, om personen eller personerne bag kan have en eller anden form for dagsorden.

Gruppearbejde

Gå ud i de samme grupper, som I lavede jeres hjemmesider i og diskutér følgende:

  • Hvor gode var de kilder, I fik til opgaven og hvor gode var de kilder, I selv fandt?
  • Hvor troværdig er jeres hjemmeside? Hvor anvendelig vil den være som kilde for andre gymnasieelever?
  • Hvor troværdig er de andre gruppers hjemmesider? I skal ikke sidde og vurdere hver enkelt, men kan udvælge et par stykker.
  • Hvad vil I kigge efter, når I fremover skal finde kilder på internettet? Hvordan vil I sikre jer, at de er troværdige og at I kan bruge dem rigtigt?
  • Hvad har internettet betydet for nødvendigheden af kildekritik og vores muligheder for at få bekræftet gyldigheden af vores kilder?