Lektion 4: En samfundsmæssig indfaldsvinkel til den industrielle revolution

[su_menu name=”Den industrielle revolution”]

Forberedelse

Urbanisering

En effekt af den industrielle revolution var urbanisering, altså det fænomen at folk flytter fra landet og ind til byerne.

Maskinerne overtog meget af det manuelle arbejde på landet, hvilket betød at mange landarbejdere mistede deres arbejde og indtægtsgrundlag. Til gengæld betød de mange nye fabrikker i byerne, at der var masser af arbejde at få der. Det fik folk til at søge fra land til by.

Der var tale om en enorm folkevandring. Manchester – som blev en stor by for tekstilindustri – voksede på 100 år fra 1750 til 1850 fra 1.700 til 400.000 indbyggere. I Tyskland, hvor den sit indbyggertal fra 200.000  til 4 millioner. Herhjemme femdoblede København sit indbyggertal fra 100.000 i 1800 til 500.000 i 1900.

Det gik ikke problemfrit. Hverken samfundet eller infrastrukturen var gearet til det. Der var ingen love, som forhindrede fabrikkerne i at forurene eller fabriksejerne i at udnytte arbejderne med børnearbejde og (med nutidens øjne) åbenlyst urimelige løn og arbejdsvilkår.

Der var heller ikke nok boliger til de mange tilflyttere og utilstrækkelige kloakeringssystemer betød. at der hurtigt blev spredt sygdomme. Se klippet herunder for at få et indtryk af forholdene i Manchester.

Fagforeninger og socialisme

Efterhånden opstod der en reaktion imod de dårlige forhold. Den beskrives i Systimes Teknologihistoriebog i kapitel 8.3 og 8.4 som skal læses til lektionen.

Arbejdsspørgsmål

Skriv en kort refleksion om, hvorvidt, hvordan og hvor man kan placere arbejderbevægelsen i trekassemodellen, hvis teknologien er dampmaskinen.

[insert page=’lektionen-ir4′ display=’all’]

One thought on “Lektion 4: En samfundsmæssig indfaldsvinkel til den industrielle revolution

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *