Internettet og hjemmesider

Hvad er internettet?

Før vi taler om apps, skal vi have en helt grundlæggende idé om, hvad internettet er, og hvordan det virker. Derfor begynder vi med, at I forbereder hvert et oplæg på cirka 5 minutter om nedenstående emner.

I har 40 minutter til at forberede jeres oplæg. I er 4-5 i hver gruppe, så del gerne oplægget op i mindre dele og fordel dem mellem jer, inden I sætter det sammen til sidst. Ved hvert oplæg står der et par stikord. De er vejledende og ikke nødvendigvis udtømmende for, hvad I må komme ind på.


Oplæg 1: Tidslinje for internettets udvikling

Undersøg og gør rede for internettets historiske udvikling. Kom blandt andet ind på ARPA-net, TCP-IP og Tim Berners-Lees http og www.

Daniel, Akin, Sebastian, Nick, Oliver


Oplæg 2: Hvordan virker internettet?

Undersøg og forklar, hvordan internettet virker. Kom blandt andet ind på servere, IP-adresser og internettets fysiske infrastruktur.

Peter, Oliver SK, Malte, Simon


Forskellen mellem web 1.0 og web 2.0

Forklar forskellen mellem web 1.0 og web 2.0. Hvad er den tekniske forskel og hvad betyder det for brugeroplevelsen.

Julie, Sigurd, Andreas, Mads


Design af hjemmesider

I dette forløb vil vi især arbejde med interaktionsdesign. Vi vil dog også introducere tre begreber af mere æstetisk karakter, nemlig farver, typografi og gestaltlovene.

Det er alle tre begreber, som I allerede kender fra undervisningen i Kom/IT og Design, så vi vil ikke bruge lang tid på dem. Webdesigneren Niels Gamborg har på sin hjemmeside en god beskrivelse af alle tre ting.

Læs om farver hos Niels Gamborg her

Læs om typografi hos Niels Gamborg her

Læs om gestaltlovene hos Niels Gamborg her

Arbejdselv-opgave

Vælg en hjemmeside, du har lyst til at analysere. Analyser dens farver, typografi og brug af gestaltlove i formen herunder.