- Stat og nation er to forskellige ting. Staten er den tekniske, administrative enhed, nationen er det oplevede, følte folkefællesskab.
- Idéen om nationen opstod for alvor i 1800-tallet. Dens opgave var at afløse de små landsbyfællesskaber, som var forsvundet med industrialiseringens urbanisering, og de religiøse fællesskaber.
- Med nationen kom idéen om, landet tilhører folkefællesskabet og ikke kongen, som ellers havde været den fremherskende tankegang indtil da.
- Idéen om nationen kan aflæses i kunst og digte fra 1800-tallet. Den kan også aflæses i historieskrivningen, hvor idéen om en vikingetid som samlende fortælling opstod.
- Nationalliberalismen blev den politiske gren af denne bevægelse. De ville have en fri grundlov, hvor folkefællesskabet fik retten til at styre landet, og en nationalstat, hvor alle i staten tilhørte folkefællesskabet. Denne stat skulle inkludere hele Slesvig, også den tysksindede del.
- Efter casinomødet i 1848 gav kongen efter for de nationalliberales krav. Arbejdet med en grundlov, som skulle dække hele Danmark inklusive Slesvig begyndte.
- Slesvig ønskede ikke at blive en del af en dansk nationalstat og gjorde oprør. De fik hjælp af Preussen i en tre år lang krig – kaldet treårskrigen eller første slesvigske krig – som Danmark vandt, efter Preussen trak sig ud.
- Med grundloven fik Danmark en form for demokrati. Det var dog stadig kun cirka 15 procent der kunne stemme. De syv f’er (heriblandt fruentimmere – kvinder) fik ikke stemmeret.
- I 1864 brød krigen ud igen. Danmark havde krænket freden i en ny udgave af grundloven, og Preussen og Østrig gik i krig for Slesvig. Efter få slag og nogle fejlslagne fredsforhandlinger – hvor Danmark ellers var blevet tilbudt en deling af Slesvig – tabte Danmark krigen og hele Slesvig.