Selvom amerikanere og europæere har meget til fælles, er vi ikke ens. På en del områder adskiller den typiske amerikaner sig væsentligt fra den typiske europæer. Bare for at tage et par konkrete eksempler:

Individualisme overfor kollektivisme: Amerikanere værdsætter generelt individualisme mere end europæere. Det kommer til udtryk på mange forskellige måder, for eksempel i synet på statens rolle. Hvor de fleste europæere går ind for en eller anden grad af statslig styring af sundhedssystemet, uddannelsessystemet og lignende, er det en udbredt amerikansk opfattelse, at den slags opgaver løses privat og individuelt.

Syn på våben: Undersøgelser viser, at der er cirka fire gange så mange skydevåben pr indbygger i USA som i Europa. Amerikanerne står meget fast på deres ret til at bære skydevåben, hvor europæerne snarere ser skydevåben som en samfundsrisiko end en rettighed.

Religiøsitet: Amerikanere er generelt mere religiøse end europæere. Undersøgelser viser, at over 60% af amerikanerne identificerer sig som kristne og det er almindeligt, at folk deltager i gudstjenester. I Europa er andelen af aktive kirkegængere generelt lavere. For eksempel går kun omkring 10-15 % af europæerne regelmæssigt i kirke. Religion betyder heller ikke nær så meget i europæisk politik, som den gør i amerikansk.

Militær og krig: USA bruger over fire gange så mange penge på deres militær, som hele EU gør til sammen (omend EU i lyset af krigen i Rusland er i gang med at øge forbruget). Villigheden til at gå i krig er også langt større i USA end i de fleste europæiske lande.

Hvad kommer disse forskelle af? Hovedparten er efterkommere af europæere, som er udvandret i løbet af de seneste århundreder, så der er ikke nogen naturlig, biologisk, evolutionær forskel. I stedet skal forskellen findes i det, som den israelske idéhistoriker Yuval Harari kalder den fiktive virkelighed.

Vi læser kapitlet Legenden om Peugeot (på lectio) og besvarer nedenstående forståelsesspørgsmål.

• Hvor store kan grupper af chimpanser typisk blive?
• Hvad forstår tekstens forfatter ved begrebet ’fælles myter’.
• Hvad menes der med, at Peugeot er et kollektivt fantasifoster?
• Hvorledes adskiller kollektive fantasifostre som Peugeot, penge, nationer og menneskerettigheder sig fra ting i den fysiske verden?
• Hvordan opstår kollektive fantasifostre? Hvem skaber dem og hvordan spredes de?
• Hvordan bidrager kollektive fantasifostre som virksomheder, penge og love til organiseringen af komplekse samfund, ifølge Harari?
• Hvilken betydning har denne type kollektive fantasifostre haft for menneskeheden

Vi diskuterer følgende i grupper:

• Find et eller to eksempler på noget, som vi tager for givet som en naturlig ting, men som faktisk er socialt og kulturelt konstrueret.
• Argumenter for, hvorfor det er konstrueret og ikke naturgivent.
• Diskutér hvordan denne myte reproduceres. Det kunne for eksempel være i film, i reklamer, i litteraturen, gennem talemåder, i butikker eller gennem normer helt generelt.

Den amerikanske drøm – grundmyten

Vi læser teksten om den amerikanske drøm her. Det er kapitel 3, kapitel 3.1 og kapitel 3.1.1.

• Hvad er den amerikanske drøm i sin reneste form?
• Hvad er sammenhængen mellem den amerikanske drøm og begrebet fiktiv virkelighed?
• Kan du komme i tanker om eksempler på, at den amerikanske drøm genfortælles og forstærkes? For eksempel i populærkulturen som film, TV-serier og musiktekster?
• Hvad menes der med, at den amerikanske drøm tager udgangspunkt i en aktørtilgang?
• Hvorfor er der en fornemmelse af, at den amerikanske drøm er død?
• Hvad er årsagen til fornemmelsen af, at den amerikanske drøm er død?
• Hvorfor er økonomisk stabilitet blevet et vigtigt komponent i den amerikanske drøm?

• Hvordan passer Donald Trumps fremstilling af sig selv ind i fortællingen om den amerikanske drøm?
• Donald Trumps far hed Fred Trump. Foretag gerne lidt informationssøgning på ham for at se, hvor rig han reelt var, og diskutér hvorfor Donald Trump fremstiller det som om, han sad i et lille kontor og advarede unge Donald mod at tage ind til Manhatten.
• Donald Trumps stil kan måske virke pralende på os i Danmark. Hvorfor tror du, at den har en appel til så mange amerikanere?
• Hvilken version af den amerikanske drøm er det, Donald Trump lover sine vælgere? Hvordan skal den realiseres?
• Hvad tror I, Donald Trump mener med sit slogan Make America Great Again? Er det en bestemt periode, hvor USA var Great, som vi skal tilbage til, eller hvordan skal det forstås? Hvordan bliver det forstået?
• Hvem giver Donald Trump skylden for, at den amerikanske drøm er død?