Nationer tilhører i høj grad den fiktive virkelighed. I mange nationer vokser den nationale identitet gradvist ud af landets historie, men i nogle tilfælde bliver det mere bevidst konstrueret. Her taler man om Nation Building.

Der er typisk to overordnede led i Nation Building.

1. At definere en national identitet. Altså etablere en fortælling om, hvad der er særligt for nationen. Det kan være fælles helte, fælles madkultur, fælles sprog, fælles mærkedage, fælles traditioner osv.
2. At få befolkningen til at tage den nationale identitet til sig. Dette vil typisk blive gjort på flere måder. Man kan få folk til at gøre det man gerne vil have dem til ved at tvinge, presse eller friste dem til det. Man kan også tage ting, folk i forvejen gør og dreje dem lidt over i ens egen retning. Julen er et af mange gode eksempler på, hvordan man ved overgangen til kristendom tog en hedensk fest, som folk i forvejen fejrede, og fik den til at handle om kristendommen.

En interessant case for nation building er DDR. DDR er ikke emnet for vores forløb, men her følger en kort oversigt over landets historie for kontekstens skyld.

• Efter 2. verdenskrig blev det besejrede og besatte Tyskland opdelt i fire besættelseszoner. En sovjetisk, en amerikansk en fransk og en engelsk.
• I 1949 blev den sovjetiske besættelseszone, som bestod af det østlige Tyskland undtagen det vestlige Berlin, udråbt som staten DDR (Deutsche Demokratische Republik). Det skete kort efter, at de tre vestlige besættelseszoner blev til staten BRD (Bundesrepublik Deutschland).
• De to stater var på mange måder frontlinjen i den kolde krig. Grænsen var skarpt bevogtet og i 1961 byggede DDR Berlinmuren rundt om Vestberlin for at forhindre, at deres borgere flygtede til Vesten gennem Berlin.
• I 1989 faldt muren. Økonomien i DDR og den øvrige østblok var dårlig, folk var utilfredse med den manglende frihed og til sidst gjorde de oprør og regimet gav efter, ligesom de gjorde det i de fleste andre østlande, inklusive Sovjetunionen.

Når DDR er en interessant case, er det ikke mindst fordi de havde travlt med at opbygge en national identitet. Tyskland stod mere eller mindre på bar bund efter naziregimets fald, og opgaven bestod nu i at definere nogle ting, som var særlige DDR’ske. I den film vi skal se møder vi blandt meget andet:

• Den socialistiske spejderbevægelse Junge Pioniere.
• Fædrelandssange som sangen Unsere Heimat og nationalsangen Auferstanden aus Ruinen.
• Parader, som skulle fremvise DDRs militær.
• Sprogbrug om bønder og arbejdere.
• Statuer af socialistiske helte, blandt andet statuen af Lenin, som fjernes af en helikopter.
• Særlig madkultur, blandt andet Spreewaldgurken, og DDR-tøj.
• Produkter fremstillet i DDR, blandt andet Trabant-biler og MZ-motorcykler.
• Fjernsyn fra DDR, blandt andet nyhedsudsendelsen Aktuelle Kamera og børneudsendelsen Sandmännchen.
• En generel fjendtlig fremstilling af Vesten.

Det er altsammen konstruktioner, som gøres ekstra tydelige i filmen af den årsag, at vores hovedperson sætter sig for at genskabe dem.

Forståelsesspørgsmål til filmen

1. Hvordan rekonstruerer Alexander DDR for sin mor?
2. Hvad siger måden han gør det på om nationen som en fiktiv virkelighed?
3. Hvorledes overtales moderen til at acceptere vestlige fænomener som Coca-Cola og vesttyskere i vesttyske biler? Hvad siger det om nationen som fiktiv virkelighed?
4. På hvilke måder viser filmen, at nationen er en fortælling, som kan ændres og tilpasses, alt efter hvem der fortæller den?
5. Hvilke eksempler viser filmen på nation building og er der nogen indiktationer af, hvorvidt denne nation building har haft succes med at få borgerne til at acceptere idéen om DDR som nation?

Film om Halle Neustadt

Planbyer (eller planbydele) var almindeligt i DDR, ligesom det var i andre samfund med planøkonomi. Hvis man skulle bruge arbejdskraft til en industri i et område, byggede man en by (eller bydel) til formålet. Det skete også i byen Halle.

Her er en kort video om det projekt. Både videoen og byen kan bruges i analysen. Speakerteksten i indslaget er oversat herunder.

Dette er Halle nye by. Den er planlagt til 110.000 indbyggere og har allerede i dag mere end 70.000. Hovedformålet med at bygge denne by er at forbedre leveforholdene for de tætboende arbejdere i kemiindustrien.

Anstrengelserne, men også de muligheder, som det giver at koncentrere vores folkevirksomhed med kemi i en by, har givet os en by, som allerede opfylder de fleste af de ting, som man kan forvente af moderne livsvilkår.

Her flytter mennesker ind, som aldrig tidligere i deres liv har haft en bolig med eget bad og toilet. Vi taler ofte om den generelle forbedring af levestandarden i vores samfund, her bliver det konkret.

Byen til kemiarbejderne opstår ved Halle. Den bliver bygget i etaper, og de forskellige bo-komplekser bliver beboelige efterhånden som de bliver bygget. Beboelig som vi mener det. En by, som giver alle borgere lige muligheder. Skoler, indkøbsmuligheder, indretninger til kultur og tjenesteydelser kan nås på få minutter fra hver bolig. En by med kort vej til alt.

Borgerne i den nye by er bevidst om deres medansvar for indretningen af omgivelserne til deres bolig. De taler sammen, også når det handler om at gøre byen endnu smukkere. Her diskuteres en skulptur til bymidten.

Uddannelsescentret er med sin indretning den første færdige del af det fremtidige bycentrum. Hvad der stadig er en model i Halle nye by, er allerede blevet brugbar virkelighed andre steder.

Hvilken fortælling om DDR leveres i filmen og i bygningen af Halle Neustadt.

DDRs nationalsang

Den østtyske nationalsang Auferstanden aus Ruinen er skrevet i 1949 som bestillingsarbejde fra det socialistiske regeringsparti. Teksten sammen med en dansk oversættelse kan læses her. Man kan høre sangen opført her, hvor man også kan få en fornemmelse af melodien. Bemærk, at billedsiden til videoen ikke er lavet af DDR selv, så tillæg den ikke for megen vægt.

Nation Building i Danmark

Den danske nation er langt henad vejen konstrueret i nationalromantikken i første halvdel af 1800-tallet. Det skete blandt andet gennem kunsten, både malerkunsten og digtekunsten.

Indtil da havde Danmark været en multietnisk helstat med nordmænd, tyskere i Schleswig-Holstein og danskere og indtil for relativt nyligt mennesker i Skåne, Halland og Blekinge. Nationaliteten fyldte ingenting. Alle talte det sprog, der passede dem og de færreste identificerede sig med, om de var det ene eller det andet.

Hvilket land et område hørte til handlede i høj grad om, hvilken konge eller fyrste, der havde kunnet erobre det, gifte sig til det eller forhandle sig til det ved hjælp af forskellige politiske manøvrer. Hvilket land man boede i handlede først og fremmest om, hvem man betalte skat til og hvis soldater, der beskyttede en, hvis man havde behov for det. Ikke så meget andet.

Det ændrede sig i nationalromantikken. Malerier, digte og anden kunst begyndte at beskrive Danmark som noget særligt med en særlig historie, et særligt landskab og et særligt folkefællesskab. Det samme skete i mange andre lande.

Johan Thomas Lundbyes ‘Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde’ fra 1847

CW Eckersberg, Landskab med stente, Møn 1810

Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
nær salten østerstrand
Det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark
og det er Frejas sal.

Det fik flere meget håndgribelige konsekvenser. Danmarks første “demokratiske” grundlov i 1849 var en direkte udløber af den nye holdning til, at landet tilhørte folkefællesskabet og ikke kongen og de slesvigske krige i 1848-1851 og 1864 var en direkte udløber af et krav om, at befolkningen i Schleswig-Holstein skulle danskificeres.