Lektion 3: En filosofisk indfaldsvinkel til den industrielle revolution

[su_menu name=”Den industrielle revolution”]

Forberedelse

Denne gang skal vi kigge nærmere på en filosofisk indfaldsvinkel til den industrielle revolution. Det vil vi gøre ved at se nærmere på to af de etiske retninger, som opstod i perioden omkring den industrielle revolution, nemlig pligtetik og nytteetik.

Det skal understreges, at dette kun er en af mange mulige måder at gribe den filosofiske indfaldsvinkel an på. Vi kunne for eksempel også have set nærmere på de erkendelsesteorier, som lå til grund for udviklingen eller have set på religionens betydning. Man behøver med andre ord ikke nødvendigvis at trække egentlige filosofiske retninger frem i en opgave eller til en eksamen, for at man har dækket den filosofiske indfaldsvinkel. Det er kun én af flere måder at gøre det på.

1: Etik

Vi skal altså beskæftige os med to etiske retninger, men hvad er egentlig etik? Etik er læren om, hvad det gode er. Læren om, hvordan vi bør handle i forskellige situationer.

For at se nærmere på dette, skal vi have fat i en filosofibog. I har adgang til Systimes grundbog i filosofi. Vi plukker lidt i teksten, men følger I nedenstående links, kommer I til de sider, vi skal bruge. I behøver kun læse selve de sider, der linkes til. Husk at være logget ind hos Systime.

Generelt om etik

Mere generelt om etik

Om pligtetik

Om nytteetik (her kaldet konsekvensetik)

2: To tankeeksperimenter

Hvis vi skal skære de to retninger helt ud i pap og i øvrigt sætte dem op mod hinanden, kan vi bruge nedenstående to tankeeksperimenter. Det første tankeeksperiment er handler om Kants pligtetik, det andet om utilitaristernes nytteetik.

3: Analyseeksempel

Den amerikanske film Et spørgsmål om ære fra 1992 handler om et mord på en militærbase. To af basens marines har slået en tredje – William Santiago – ihjel. Santiago var kendt som en dårlig soldat, som havde svært ved at respektere kommandovejene.

Der opstår derfor mistanke om, at de to marines som slog ham ihjel havde fået ordre om at udøve vold imod ham. En såkaldt code red, som er en korporlig straf udenom det retslige system, som så havde udviklet sig så voldeligt, at Santiago var død af det.

I det berømte klip nedenunder erkender basens leder, oberst Jessup (spillet af Jack Nicholson), at han har givet ordre til en code red. Han argumenterer for sin sag.

Spørgsmålet er nu, hvilken af de to etiske retninger, Jessup ville have størst chance for at overbevise. Pligtetikken eller nytteetikken. Skriv dit svar og et par linjer om hvorfor i boksen herunder.

Bemærk, at det er er tilføjet en boks til email. Der var i sidste time en helt forståelig efterspørgsel efter, at I selv fik adgang til jeres svar, efter at I havde afgivet dem. Hvis I skriver jeres email ind i formularen, vil I få jeres svar tilsendt på mail. Det er umiddelbart den eneste måde, det kan lade sig gøre.

[insert page=’lektionen-ir3′ display=’all’]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *