Standpunkterne, der beskrives i artiklen er helt groft opridset de følgende: Aristoteles og senere i middelalderen Diego de Valadés beskrev et hierarki over verden.
Hos Aristoteles er menneskene øverst. Herefter følger dyrene, så planerne og til sidst ikke-levende ting, som sten og lignende. Middelalderens syn havde Gud og engle øverst, men havde også menneskene som de højest rangerende på jorden.
Den franske filosof René Descartes (1596 -1650) udtrykker noget lignende i sit syn på dyr. De er ikke at sammenligne med mennesker ifølge Descartes. I stedet er de at betragte som automata, komplekse maskiner uden egen vilje, følelser eller forestillinger. Det var René Descartes, som sagde “Jeg tænker, altså er jeg”, og han mente åbenlyst hverken, at dyr tænkte eller eksisterede i filosofisk forståelse.
I 1800-tallet begyndte et opgør med den forestilling. En af dem var tyskeren Artur Schopenhauer (1788 – 1860) talte om dyrs rettigheder. Han mente ikke, at det gav mening at tale om, at dyr eksisterede for menneskenes nydelse og fordel.
Hvis vi springer frem til moderne tid er der blandt andre Frans de Waal (f. 1948), som mener ikke, at man objektivt kan sige, at menneskets intelligens eller fortolkning af verden er vigtigere eller mere legitim end dyrenes. Alle dyrs evner og intelligenser er tilpasset deres behov. Det giver ikke mening at måle et egerns intelligens på, om det kan tælle til ti, når det ikke er en evne, som er interessant for egernet.
Der er dog også repræsentanter for det modsatte synspunkt. Amerikaneren Carl Cohen (født 1931) mener, at mennesket har gjort sig fortjent til at spise dyr, på grund af sin erobring af resten af verden.
Opgave: Skriveøvelse
Skriv et debatindlæg på en halv til en hel side. Debatindlægget skal handle om menneskenes ret til at holde dyr for vores egen skyld. Er det OK? Under hvilke omstændigheder er det OK? Er det ikke OK? Hvad mener du?
Din argumentation i debatindlægget skal basere sig på den ideologi, etik og filosofi, som vi har været igennem i dette forløb, og eventuelt yderligere, som du selv har fundet.
Tænk eventuelt i Toulmins argumentationsmodel. Din holdning er din påstand, men belægget og hjemlen skal findes i etikken, ideologien og filosofien. Belægget er det, som etikken, ideologien og filosofien siger, og hjemlen er det forhold, at filosofien, etikken og ideologien er alment accepterede og giver mening i en række andre af livets forhold. Gør de ikke det, falder argumentet til jorden.
Selvom det er din egen argumentation, som du skal bruge og selvom det er din egen holdning, som du skal forsvare, skal du altså bruge din idéhistoriske faglighed til at gøre det. Vi skal op på det øverste trin på Blooms taksonomi.
I vil først og fremmest blive bedømt på to ting:
1: Om I kan formulere et konsistent argument, som også kan bruges på andre områder. Hvis I fx mener, at det er OK at myrde dyr men ikke mennesker, må I påvise den moralske forskel.
2: At I kan inddrage idéhistorien i jeres argumentation. At I for eksempel kan beskrive, at I vil gennemføre et konsekvensetisk argument og så gøre det.
Dit indlæg skal skrives på en måde, så det kan offentliggøres.