Etik handler om, hvordan man bør opføre sig.

Moral og etik betyder i bund og grund det samme. De kommer bare af henholdsvis latin og græsk. I praksis er der dog mange, som bruger moral om, hvordan man handler i forskellige situationer og etik som den overbevisning – det regelsæt – som ligger bag dette.

Herunder vil vi se nærmere på nogle forskellige etiske standpunkter. Ingen af standpunkterne er som sådan tænkt i forhold til dyr. De er allesammen tænkt som regler som gælder mennesker i mellem.

Konsekvensetik

Konsekvensetik er karakteriseret ved, at det er konsekvenserne af de gerninger, man gør, der er afgørende for, om de er rigtige eller forkerte. De engelske filosoffer John Stuart Mill (1806-1873) og Jeremy Bentham (1748-1832) er kendte konsekvensetikere. De kaldes også utilitarister eller nytteetikere.

Konsekvensetikerne mener næsten, at etik kan sættes på formel. Man kan lave et regnestykke, hvor man kan beregne hvilket udfald, der samlet set vil skabe mest lykke (eller nytte) og så er det, det bedste udfald. Uanset, om det så må skabe meget stor ulykke for nogen mod at skabe endnu større lykke for andre.

Et kendt dilemma, som illustrerer konsekvensetikken godt, er togvognsproblemet (efter det engelske Trolley Problem). En løbsk togvogn kører mod fem mand, som står og arbejder på skinnerne uden mulighed for at komme væk. Du har muligheden for at få togvognen ind på et sidespor, hvor der kun står en mand og arbejder uden mulighed for at komme væk.

Vil du skifte sporet? Vil du gøre dig skyldig i en mands død mod at redde fem? Hvad hvis ikke det handler om en togvogn? Vil man kunne forsvare at slå en sagesløs og sund og rask mand ihjel, hvis man kan høste hans organer og redde fem dødssyge patienter?

Det ville konsekvensetikken sat på spidsen og taget til det yderste, og selvfølgelig under forudsætning af, at det var den eneste måde at redde de fem mennesker på.

Pligtetik

Pligtetikken ser bort fra konsekvenserne af handlingen og ser udelukkende på handlingen selv. Hvis det er forkert at slå ihjel, så er det forkert, uanset hvilke konsekvenser, det måtte have. Uanset om det betyder, at der samlet set er flere der dør, hvis ikke man slår ihjel, som ved togvognsproblemet.

Men hvordan ved man, om det er rigtigt eller forkert at dræbe? Eller lyve? Eller stjæle? Pligtetikerne mener, at man kan bruge sin fornuft og nogle principper til at afgøre, om man handler rigtigt eller forkert.

Den nok mest betydningsfulde pligtetiker er den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804). Han har formuleret nogle principper, som man kan bruge sammen med sin fornuft.

1: Du skal handle på en måde, som kan ophæves til almen lov, som gælder for alle. Med andre ord. Du må kun dræbe, hvis du kan acceptere en verden, hvor alle til hver en tid har lov at dræbe alle. Du må kun lyve, hvis du kan acceptere en tilstand, hvor alle lyver om alt og du må kun stjæle, hvis du accepterer en tilstand, hvor alle må stjæle alting.

Ligesom med nytteetikken kan dette selvfølgelig også stilles på spidsen, for eksempel med Kants øksemand. En mand med en blodig økse og et vanvittigt udtryk i ansigtet banker på din dør og spørger om du ved, hvor din ven er. Vil du lyve for at beskytte ham? Nej, siger Kant. For hvis du lyver og han viser sig at være der, hvor du løj om, at han var og ikke der, hvor du troede han var, er du med din løgn medansvarlig for hans død. Hvis du taler sandt kan du ikke gøres ansvarlig for noget.

2: Du skal behandle mennesker, uanset om det er dig selv eller andre, ud som om de er målet og ikke midlet. Med andre ord. Andre mennesker er ikke bare instrumenter, der kan bruges for at maksimere din (eller andres) lykke. Hver og en af os er et mål i sig selv, hvorfor man selvfølgelig aldrig kan retfærdiggøre at stjæle eller lyve for andre eller at slå andre ihjel.

Dydsetik

Dydsetikken stammer fra antikkens Grækenland og hviler på den opfattelse, at mennesket, ligesom genstande, var skabt med et bestemt formål. Etikken forbindes først og fremmest med filosoffen Aristoteles.

Ligesom en hammer kan vurderes som værende god eller dårlig ud fra dens evne til at slå søm i, kan et menneske være godt eller dårligt ud fra dets evne til at leve op til dets formål. Ifølge Aristoteles er mennesket et rationelt dyr, og formålet er derfor dels at trives fysisk som et dyr gør og samtidig tænke rationelt. Lykkedes man med det, levede man op til Eudaimonia, som kan oversættes med et vellykket liv.

De handlinger, som kunne understøtte Eudaimonia var etisk rigtige. Aristoteles definerede selv nogle handlinger som mod og afholdenhed som etisk rigtige, men hvordan man lever op til dem afhænger i høj grad af ens udgangspunkt

Hvis man for eksempel er modig på en måde, hvor man bringer sig selv i unødvendigt stor fare, bliver det dumdristigt. Det er ikke en dyd, men tværtimod en last. Dermed handler dydsetik om at finde sin egen balance. I forhold til mod kunne det være at udfordre sig selv med noget, man er bekymret for, men ikke er åbenlyst farligt.

Interdependensetik

Vi slutter af med en dansk etiker og filosof, nemlig K.E. Løgstrup (1905-1981). Med al respekt for Løgstrup, er hans etik ikke haft samme gennemslagskraft som ovenstående, men i denne sammenhæng giver han god mening, hvorfor Mickey Gjerris også har henvist til ham flere gange i det, I har set og hørt indtil videre.

Interdependens betyder, at man er afhængige af hinanden. Fordi vi er afhængige af hinanden har vi magt over hinanden og fordi vi har magt over hinanden. Som Løgstrup udtrykker det har vi aldrig med et andet menneske at gøre, uden at vi holder noget af dets liv i vores hånd.

Deraf følger den etiske fordring. Det handler om, at vi skal tage vare på andre uden at forvente at få noget igen. Det har vi pligt til, fordi vi har magt over den anden.

En metode, man kan benytte til at finde ud af, hvad man bør gøre, er rolleombytning. Man skal forestille sig, hvad man gerne så den anden gøre, hvis han eller hun var i ens eget sted. Eller som de fleste nok har hørt det formuleret: Du skal være mod andre, som du gerne ville have, de var mod dig.

Arbejdsspørgsmål

Besvar disse spørgsmål ud fra den præmis, at dyr er omfattet af de etiske retninger. Hvorvidt de bør være det, eller om de er undtaget, diskuterer vi næste gang.

• Hvad ville konsekvensetikeren sige til, at Asger Juhl slog Allan ihjel, hvis man tager hans begrundelser og overvejelser (som kan læses her) med i betragtningen)? Hvordan ville man kunne argumentere?
• Hvad ville pligtetikeren, dydsetikeren og Løgstrup forholde sig til samme spørgsmål?
• Under hvilke omstændigheder (om nogen) kan Løgstrup, dydsetikeren, pligtetikeren og konsekvensetikeren forsvare kødproduktion generelt? Altså hvordan skal det foregå, for at det kan forsvares og med hvilke argumenter, kan det forsvares?
• Kan I formulere en etik, hvormed man kan forsvare konventionel kødproduktion under forudsætningen af, at dyr er omfattet af etikken? Læs en beskrivelse i et debatindlæg her (primært under overskriften Det gode dyreliv er undtagelsen) og find eventuelt selv flere kilder.