Staten går tilbage, nationen går frem

C.A. Lorentzens billede Den rædsomste nat, som omtales i podcasten.

Podcasten om guldalderen kan høres her.

Arbejdsspørgsmål til podcasten:

  • Hvilke begivenheder skete i 1807 og hvad var baggrunden for dem?
  • Hvilken betydning fik begivenhederne fra 1807-1814 for Danmarks økonomi, territorie og magt i Europa?
  • Hvad er det for en opblomstring der sker, som retfærdiggør udtrykket ”Guldalderen”?
  • Hvilke(t) tema(er) bliver moderne i kunsten (for eksempel malerier og digte) fra 1807 og frem?
  • Er der en sammenhæng mellem den fremvindende nationalisme og den historiske situation?
  • Hvem var Peter Willemoes, og hvilken rolle spiller han i Guldalderen?
  • Var Guldalder en guldalder for alle mennesker i Danmark?

Kildekritik

Vi læser om det funktionelle kildebegreb, levn og beretning og tendens i kapitlet om kildekritik, og samler op på begreberne.

Kunst som kilder

CW Eckersberg, Landskab med stente, Møn 1810
  • Skal billedet betragtes som et levn eller en beretning?
  • Er der risiko for tendens i billedet som historisk kilde? Hvilken og hvorfor?
  • Er billedet repræsentativt? Prøv eventuelt at søge på “Guldaldermaleri” og se, om det stikker ud eller om det ligner andre malerier fra sin tid.
  • Hvis vi tænker ud fra det funktionelle kildebegreb, hvilke spørgsmål er så gode at stille til kilden? Kan billedet for eksempel give os svar på, hvordan bondens forhold var i 1810? Hvad kan det ellers give svar på?

Kan man stille samme spørgsmål til vers 3, 4 og 5 af teksten “Kommer hid i Piger små” af Grundtvig. Versene kan læses herunder.

Sælsomt i hans ånd det lød:
Hører du, det dønner!
Danemark er stedt i nød,
kalder sine sønner.
Og som gamle Danmarks søn
fløj han mod det høje døn,
fædreland at værge.

Ak! den gæve kom og så
fædrelandet bløde,
hvor de stolte snekker lå,
var så tomt og øde.
Disse snekker var hans hjem,
han opvoksed mellem dem,
stred i deres skygge.

Hist i nord går Odden ud
mellem høje bølger,
der blev døn af stærke skud,
Kristjan ej sig dølger,
men som gamle Kristian
står han fast på danske strand,
skønt hans blod udrinder.