SO4 – Fermentering og produktion

SO4-forløb – Idehistorie


Introduktion.

I idehistorie arbejdes der med øllens historie med fokus på Carlsberg bryggerierne. Den teoretiske del i idehistorie har omdrejningspunkt i begrebet ’diskurs’. Idehistoriedelen i SO4 består af en diskursanalyse af Carlsbergs kommunikation omkring ansvarlig produktion og/eller bæredygtighed.

Målet med diskursanalysen er at finde ud af, hvilken virkelighed bryggeriet ønsker at skabe og ikke mindst, hvordan bryggeriet forholder sig til begreber såsom bæredygtighed, forbrug, samfund, miljø, kultur og produktion.

Produktkrav

Produktet i SO4 er én samlet ScreenCast hvori alle 4 fag repræsenteres. Idehistoriedelen skal rumme følgende: en indledning, en idehistorisk ’under’problemformulering, en diskursanalyse hvori relevante begreber inddrages, og en konklusion.

Analysen skal, som alle diskursanalyser, placeres i en (eller flere) historiske kontekster, og der skal desuden være en klar forbindelse mellem idehistorie og ét eller flere af SO4-temaets øvrige fag.

Forløbsbeskrivelse.

Uge 48 – 49: I grupper sætter I jer ind i det obligatoriske materiale, som omhandler Carlsberg som bryggeri, som eksportvirksomhed, som kulturskabende institution og som ansvarlig og bæredygtig virksomhed. Dernæst laver I i grupperne et overbliksskabende mindmap i forhold til Carlsberg og ovennævnte punkter, og skal hele tiden have for øje, hvilken diskurs der er tale om.

Følgende skal repræsenteres på jeres mindmaps:

  1. Bryggeriets historie og værdier, som det kommer til udtryk på deres hjemmeside
  2. Bryggeriets måde at forholde sig til natur og bæredygtighed.
  3. Teknologisk innovation og produktion på Carlsberg (og dennes betydning).
  4. Carlsbergs måde at forholde sig til FN’s verdensmål. Diskursen heri.
  5. Nævneværdige punkter fra materialet, som I ønsker at inddrage i jeres diskursanalyse. Dette punkt skal være dominerende.

Hvis I ikke allerede har gjort det, vælger I en af de to nedenstående problemstillinger at arbejde med.

  1. Problemformulering 1 (Verdensmål nr. 9): INDUSTRI, INNOVATION OG INFRASTRUKTUR:
    Der undersøges, hvordan produktion og fermentering kan fremme innovation og bæredygtig industrialisering og hvordan alkoholproducenter placerer sig selv i forhold til ansvarlig og bæredygtig produktion.
  2. Problemformulering 2 (Verdensmål nr. 12): ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION:
    Der undersøges, hvordan produktion og fermentering kan sikre bæredygtigt forbrug og bæredygtige produktionsformer – og hvordan alkoholproducenter placerer sig selv i forhold til ansvarligt forbrug og produktion.

Herefter laver I tre underspørgsmål, som I kan besvare med idéhistorie. Sørg for, at der er ét, der er redegørende, ét der er analyserende (i dette tilfælde tager udgangspunkt i diskursanalyse) og ét, der er diskuterende/vurderende/perspektiverende.

Uge 49-51: I arbejder i grupper og har i timerne fokus på 2 ting. 1) besvarelse af den idehistoriske problemformulering (forankret i en diskursanalyse). 2) produktion af det endelige SO4-produkt.

Produktet afleveres torsdag den 17. december og vises i klassen den 18. december, 2020, før juleafslutningen. I får formativ evaluering.

Materialer:

Faglige mål: 

  • Søge, vurdere og anvende fagligt relevant information 
  • Kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri 
  • Bearbejde en problemstilling 
  • Perspektivere den behandlede problemstilling og at kunne anvende relevante studiemetoder samt forholde sig refleksivt til egen læreproces og eget arbejde. 

Didaktiske mål:  

  • Metoder til problemformulering, planlægning og gennemførelse af problembaseret projektarbejde på tværs af fag 
  • Informationssøgning, herunder kildetyper, søgestrategier, søgemetoder, metoder til kildekritik og formalia vedrørende anvendelse og angivelse af kilder 
  • Mundtlige, skriftlige og digitale præsentationsformer 

Diskursanalyse

Tekst om diskursanalyse fra Spot på historien

Tekst om diskursanalyse fra Historiefaglig arbejdsbog

Diskursteori bygger på den antagelse, at måden vi taler om tingene (diskursen) har betydning for, hvordan vi tænker om tingene og ultimativt også, hvordan vi handler.

Af samme grund foregår der ofte en kamp om begreberne. Hedder det for eksempel en flygtning eller en migrant? En flygtning er en, som omstændighederne tvinger til at forlade sit land, en migrant er en, som vælger at flytte til et andet land, fordi det er mere fordelagtigt.

Hvilket ord, vi bruger om mennesker, der kommer til Danmark fra andre lande har betydning for, hvordan vi tænker om dem, hvilket igen har betydning for, hvilke handlinger vi kan legitimisere. Det er ikke pænt at afvise mennesker der opsøger en, fordi de har brug for hjælp, men det er OK at afvise nogen, som blot gerne vil have del i goderne.

Sådan er det med masser af begreber. Terrorist eller frihedskæmper? Opdagelsesrejsende eller erobrer? Arveskat eller dødsskat? Arbejdsløs eller jobsøgende? Forsvarsministerium eller krigsministerium?

Reklamer prøver i øvrigt ofte at skabe en diskurs. For eksempel når en madproducent spørger ‘Hvilken dag er din dolmio-dag’. Hvis ordet dolmio-dag findes er det nemt at komme til at tænke det som en fast ugentlig begivenhed. Gør man det, er der også kortere vej til at købe det oftere.

Når man foretager en diskursanalyse dykker man ind bag selve teksten. I stedet for at læse den som pålydende undersøger man hvilke diskurser den gør brug af. På den måde kan man lære en masse om tekstens kontekst, blandt andet den historiske kontekst.

Hvordan talte man om tingene, på det tidspunkt og i det samfund, hvor teksten er skrevet? Og kan det gøre os klogere på, hvilken mening tingene gav på det tidspunkt? Og på hvordan man dermed legitimerede sine handlinger?

Det behøver ikke være historiefaglige dokumenter. Det kan i princippet være hvad som helst. Film, sangtekster, avisartikler, romaner, taler, reklamer og så videre. Alt sammen leverer oplysninger om deres kontekst i den diskurs, de benytter.