Oplæg om katastrofer

Vi slutter forløbet om katastrofer af med, at I laver og holder et oplæg om en selvvalgt katastrofe.

Oplæggene udarbejdes i uge 8 til 10 og holdes i uge 11 og (om nødvendigt) uge 12. De udarbejdes og holdes i grupper på 2-3. Sigt efter en varighed på 8-10 minutter. De mundtlige oplæg ledsages af en visuel præsentation, for eksempel en powerpoint.

Oplæggene skal indeholde følgende.

  • En kort præsentation af den case I har valgt. Altså både selve katastrofen og hvor I har lagt fokus og hvordan I har afgrænset jeres emnefelt. Hvis I mangler inspiration til at vælge en katastrofe, I kan undersøge, er Rasmus Dahlberg et godt sted at begynde. Find en af hans bøger på biblioteket eller andre steder. Man kan også lytte til podcasten Fedeabes Fyraften, hvor han i maj og juni 2019 medvirkede i en række programmer. De ligger blandt andet på Podimo (betalt, men med gratis prøveperiode). Søg på ‘De 40 fedeste katastrofer’.
  • En metodedel, hvor I kort præsenterer og begrunder den metode, I har valgt. Metoden kan være aktør/struktur, Charles Perrows tilgange eller diskursanalyse, men kan også være en, vi ikke har brugt i dette forløb. Kig eventuelt i På sporet af historien, for at få præsenteret metoder. Metoden skal give mening og begrundes i det, I ønsker at undersøge.
  • En kort redegørelse for katastrofen, med særlig vægt på den afgrænsning, som I har valgt. Hav mere en én kilde til jeres redegørelse.
  • En analyse, hvor I bruger den valgte metode til at kortlægge den del af katastrofen, som I har valgt at fokusere på.
  • En diskussion/vurdering/perspektivering, som løfter oplægget fra den meget konkrete del af katastrofen, som I har fokuseret på, til noget mere generelt og almengyldigt.

Det er vigtigt, at der er en rød tråd gennem hele oplægget. Diskussionen/vurderingen/perspektiveringen skal tage udgangspunkt i analysen og bruge dens resultater til sine konklusioner. Analysen skal gøre brug af den valgte metode og analysere de ting, som der er redegjort for i redegørelsen. Komponenterne skal altså ikke stå løsrevne fra hinanden, men bygge videre på den forrige.