Nation Building i DDR

Vi skal i gang med at arbejde med konkrete cases.

Som vi talte om sidst, er der typisk to overordnede led i Nation Building. 1: At definere en national identitet.

  1. At definere en national identitet. Altså etablere en fortælling om, hvad der er særligt for nationen. Det kan være fælles helte, fælles madkultur, fælles sprog, fælles mærkedage, fælles traditioner osv.
  2. At få befolkningen til at tage den nationale identitet til sig. Dette vil typisk blive gjort på flere måder. Man kan få folk til at gøre det man gerne vil have dem til ved at tvinge, presse eller friste dem til det. Man kan også tage ting, folk i forvejen gør og dreje dem lidt over i ens egen retning. Julen er et af mange gode eksempler på, hvordan man ved overgangen til kristendom tog en hedensk fest, som folk i forvejen fejrede, og fik den til at handle om kristendommen.

Vi skal bruge dagens to lektioner til at arbejde med, hvordan det ovenstående blev gjort i fire forskellige cases.

Arbejdet skal munde ud i et dokument på cirka én A4-side, som afleveres på lectio ved timens udgang. Alle dokumenter lægges op her på siden og vi bruger dem som udgangspunkt for undervisningen næste gang, som også bliver sidste gang i dette forløb.

I dokumentet skal i komme ind på følgende:

  • Hvilke fortællinger om DDR forsøges fremmet gennem jeres case? Hvorledes gøres forsøget (siges det direkte, antydes det, ligger det underforstået)? De fleste cases rummer flere forskellige fortællinger, så stop ikke, når I har fundet en enkelt. Dette handler om punkt 1 i ovenstående definition af Nation Buiding.
  • Hvordan forsøger man, at få folk til at tage fortællingen til sig? Dette handler om punkt 2.

Arbejdet foregår i grupper. Af praktiske hensyn vælger i IKKE selv grupper denne gang. De er beskrevet under hver case.

Sport i DDR

Under hele DDRs eksistens betød sport meget. DDR vandt enormt mange medaljer ved De Olympiske Lege og andre atletikkonkurrencer og dominerede meget inden for svømning. I dag (og måske også dengang) ved vi, at det mere end noget andet skyldtes et systematisk dopingprogram, som end ikke alle sportsfolkene kendte omfanget af.

Videoen her, særligt minutterne efter det tidspunkt, der er linket til, giver et lille indblik i både dopingen og sportens betydning, men søg også efter flere kilder.

  • Tobias
  • Mikkel B
  • Rasmus
  • Kristian
  • Marcus

Læs opgaven her

Den østtyske nationalsang

Den østtyske nationalsang Auferstanden aus Ruinen er skrevet i 1949 som bestillingsarbejde fra det socialistiske regeringsparti. Teksten sammen med en dansk oversættelse kan læses her. Man kan høre sangen opført her, hvor man også kan få en fornemmelse af melodien. Bemærk, at billedsiden til videoen ikke er lavet af DDR selv, så tillæg den ikke for megen vægt.

Tag udgangspunkt i teksten, men også gerne i musikken (både melodi og måden den fremføres) i jeres analyse. Perspektiver gerne til anden musik fra DDR og østblokken generelt, for eksempel den sovjetiske nationalsang.

  • Emil
  • Niklas
  • Tristan
  • Sebastian
  • David N

Læs opgaven her

Pionierorganisation Ernst Thälmann og Freie Deutche Jugend

Pionierorganisation Ernst Thälmann (for børn) og Freie Deutsche Jugend (for unge) var de eneste anerkendte og ønskede ungdomsorganisationer i DDR. Der er en lille smule om dem i denne dokumentar om DDR, særligt fra det linkede tidspunkt og nogle minutter frem, men søg selv efter flere kilder. Internettet har masser af information, også selvom størstedelen er på tysk.

  • Daniel
  • Emma
  • Mathias BN
  • Ida
  • Frederik

Læs opgaven her

Parader

Som det vises i filmen Goodbye Lenin fejres DDRs 40 års fødselsdag (også) med en stor parade. Her er en film, som DDR selv udgav, om paraden. I skal ikke se hele filmen, som er tre kvarter lang. Man får et tilstrækkeligt indtryk af, hvad det handler om ved at se et par minutter det ene sted og et par minutter det andet.

15 minutter og 20 sekunder inde i videoen siger kommentatoren i øvrigt følgende: “Denne parade af den tyske folkearmé, på dagen præcis 40 år efter grundlæggelsen af DDR, har ikke det ringeste at gøre med en militær magtdemonstration og er ikke en trussel mod vores naboer i Europa. Denne parade er – lad mig sige det på denne måde – et udtryk for stolthed fra det socialistiske folk, over deres bidrag til den længste periode med fred i den europæiske historie.”

Det er nok ikke hele sandheden, men det siger lidt om, hvilken fortælling DDR prøvede at fremhæve om sig selv.

  • Gustav
  • Ahmad
  • Artur
  • Lukas
  • Mathias VN

Læs opgaven her

Film om Halle Neustadt

Planbyer (eller planbydele) var almindeligt i DDR, ligesom det var i andre samfund med planøkonomi. Hvis man skulle bruge arbejdskraft til en industri i et område, byggede man en by (eller bydel) til formålet. Det skete også i byen Halle.

Her er en kort video om det projekt. Både videoen og byen kan bruges i analysen. Speakerteksten i indslaget er oversat herunder.

Dette er Halle nye by. Den er planlagt til 110.000 indbyggere og har allerede i dag mere end 70.000. Hovedformålet med at bygge denne by er at forbedre leveforholdene for de tætboende arbejdere i kemiindustrien.

Anstrengelserne, men også de muligheder, som det giver at koncentrere vores folkevirksomhed med kemi i en by, har givet os en by, som allerede opfylder de fleste af de ting, som man kan forvente af moderne livsvilkår.

Her flytter mennesker ind, som aldrig tidligere i deres liv har haft en bolig med eget bad og toilet. Vi taler ofte om den generelle forbedring af levestandarden i vores samfund, her bliver det konkret.

Byen til kemiarbejderne opstår ved Halle. Den bliver bygget i etaper, og de forskellige bo-komplekser bliver beboelige efterhånden som de bliver bygget. Beboelig som vi mener det. En by, som giver alle borgere lige muligheder. Skoler, indkøbsmuligheder, indretninger til kultur og tjenesteydelser kan nås på få minutter fra hver bolig. En by med kort vej til alt.

Borgerne i den nye by er bevidst om deres medansvar for indretningen af omgivelserne til deres bolig. De taler sammen, også når det handler om at gøre byen endnu smukkere. Her diskuteres en skulptur til bymidten.

Uddannelsescentret er med sin indretning den første færdige del af det fremtidige bycentrum. Hvad der stadig er en model i Halle nye by, er allerede blevet brugbar virkelighed andre steder.

  • Asger
  • Peter
  • Mikkel WO
  • Mathias G
  • David J

Læs opgaven her