I dette forløb skal vi se nærmere på den industrielle revolution. Både årsagerne til den og nogle af de teknologihistoriske og idéhistoriske konsekvenser, den fik. Undervejs skal vi omkring trekassemodellen og nogle af de vigtigste ideologier og etikker, som sprang ud af den industrielle revolution. Noget af det vil have karakter af repetition, mens andet vil være nyt stof.
Vi begynder med at se dokumentarfilmen ‘Why the industrial revolution happened here’ fra BBC.
Gå sammen i grupper på tre til fire og diskutér følgende:
- Hvad var de tre væsentligste almenhistoriske årsager til, at den industrielle revolution fandt sted på det tidspunkt og sted, hvor den gjorde?
- Hvad var de tre væsentligste idéhistoriske årsager?
- Hvad var de tre væsentligste teknologihistoriske årsager?
Vi samler op på det i fællesskab.
Teknologihistorisk tilgang til den industrielle revolution
Den industrielle revolution er naturligvis en periode, med masser af teknologihistoriske perspektiver. Der opstår utallige nye teknologier på meget kort tid.
Trekassemodellen er en simpel model til at analysere nogle af de mange nye teknologier. Det er ikke så meget en teori eller metode, som det er et rammeværk eller en slags tjekliste til at undersøge forskellige aspekter af en teknologi nærmere.
Som navnet antyder, består den af tre kasser:
Gruppearbejde med trekassemodellen
Gå samme i grupper på 3-4.
Vælg enten dampmaskinen eller damptoget at arbejde med, og brug trekassemodellen til at analysere dem med. Der er to kilder til hver, en video og en tekst, men find gerne flere kilder til at underbygge jeres analyse.
Kilder til dampmaskinen
+ tekst på lectio.
Kilder til damptoget
+ tekst på lectio.
Almenhistorisk tilgang til den industrielle revolution
En effekt af den industrielle revolution var urbanisering, altså det fænomen at folk flytter fra landet og ind til byerne.
Maskinerne overtog meget af det manuelle arbejde på landet, hvilket betød at mange landarbejdere mistede deres arbejde og indtægtsgrundlag. Til gengæld betød de mange nye fabrikker i byerne, at der var masser af arbejde at få der. Det fik folk til at søge fra land til by.
Der var tale om en enorm folkevandring. Manchester – som blev en stor by for tekstilindustri – voksede på 100 år fra 1750 til 1850 fra 1.700 til 400.000 indbyggere. I Tyskland gik Berlin fra 200.000 1820 til 4 millioner i 1925. Herhjemme femdoblede København sit indbyggertal fra 100.000 i 1800 til 500.000 i 1900.
Det gik ikke problemfrit. Hverken samfundet eller infrastrukturen var gearet til det. Der var ingen love, som forhindrede fabrikkerne i at forurene eller fabriksejerne i at udnytte arbejderne med børnearbejde og (med nutidens øjne) åbenlyst urimelige løn og arbejdsvilkår.
Der var heller ikke nok boliger til de mange tilflyttere og utilstrækkelige kloakeringssystemer betød. at der hurtigt blev spredt sygdomme. Se klippet herunder for at få et indtryk af forholdene i Manchester.
Fagforeninger og socialisme
Med tiden fandt arbejderne ud af at organisere sig i fagforeninger og politisk. Man opdagede, at man havde en temmelig stor magt i sin mulighed for simpelthen at nægte at arbejde, altså strejke. Dermed ville produktionen gå i stå og fabriksejerne ville tabe penge.
Det blev begyndelsen på arbejderbevægelsen og flere store betydningsfulde ideologier, for eksempel socialisme og kommunisme, som man sagtens kunne behandle idéhistorisk. Vi vil dog især se almenhistorisk på det med fokus på udviklingen i Danmark.
Vi skal se et klip fra DRs Historien om Danmark. Det begynder ved minuttal 35:20 og varer resten af udsendelsen, som kan ses her. Bagefter skal I gå sammen i grupper og diskustere følgende spørgsmål.
Spørgsmål:
- Hvem søgte fra landet mod byerne under den industrielle revolution og hvorfor?
- Hvordan var levevilkårene og arbejdsforholdene for arbejderne i byerne? Hvorfor var forholdene sådan?
- Hvad gjorde arbejderbevægelsen for at forbedre vilkårene for arbejderne? Hvad var reaktionen?
- Hvilke spor har arbejderbevægelsens kamp sat på vores samfund i dag? Hvordan ville vores samfund være forskelligt, hvis ikke der havde været en arbejderbevægelse?
- Hvad er egentlig sammenhængen mellem de teknologiske landvindinger i den industrielle revolution, urbaniseringen og arbejderbevægelsen?
Etik
Vi skal altså beskæftige os med to etiske retninger, men hvad er egentlig etik? Etik er læren om, hvad det gode er. Læren om, hvordan vi bør handle i forskellige situationer.
For at se nærmere på dette, skal vi have fat i en filosofibog. I har adgang til Systimes grundbog i filosofi. Vi plukker lidt i teksten, men følger I nedenstående links, kommer I til de sider, vi skal bruge. I behøver kun læse selve de sider, der linkes til. Husk at være logget ind hos Systime.
Om nytteetik (her kaldet konsekvensetik)
To tankeeksperimenter
Hvis vi skal skære de to retninger helt ud i pap og i øvrigt sætte dem op mod hinanden, kan vi bruge nedenstående to tankeeksperimenter. Det første tankeeksperiment er handler om Kants pligtetik, det andet om utilitaristernes nytteetik.
Analyseeksempel
Den amerikanske film Et spørgsmål om ære fra 1992 handler om et mord på en militærbase. To af basens marines har slået en tredje – William Santiago – ihjel. Santiago var kendt som en dårlig soldat, som havde svært ved at respektere kommandovejene.
Der opstår derfor mistanke om, at de to marines som slog ham ihjel havde fået ordre om at udøve vold imod ham. En såkaldt code red, som er en korporlig straf udenom det retslige system, som så havde udviklet sig så voldeligt, at Santiago var død af det.
I det berømte klip nedenunder erkender basens leder, oberst Jessup (spillet af Jack Nicholson), at han har givet ordre til en code red. Han argumenterer for sin sag.
Arbejdsspørgsmål
- Diskutér kort, hvilken af de to etiske retninger, Jessup ville tilslutte sig i det ovenstående klip.
- Hvilke standpunkt skulle han have taget, hvis han havde tilsluttet sig den anden etiske retning?
- Diskutér hvilke nye etiske dilemmaer, den industrielle revolution kunne give, og hvordan pligtetik og nytteetik kunne være svaret.
- Fint mindst ét eksempel, hvor det i dag er mest udbredt at tænke nytteetisk og mindst ét hvor det er mest udbredt med pligtetik.