Afrunding af kødproduktion

Dagens program

  • Perspektiver på forløbet
  • Fælles feedback på debatindlæg fra sidst
  • Almenhistorisk vinkel på kødproduktion
  • Teknologihistorisk vinkel på kødproduktion
  • Næste forløb

Perspektiver på forløbet

Kødproduktion er et af mange etiske dilemmaer. Som de fleste andre etiske dilemmaer, kan det ikke bare sættes ind i en formel, som man kan med et tænkt eksempel som togvognsproblemet. Som regel er der en masse forudsætninger, som man er nødt til at tage stilling til først.

I kødproduktion kan det for eksempel være, hvilken stilling dyr har i forhold til mennesker. Er de, som Descartes ville sige, automata, som vi kan bruge som maskiner, eller er de, som Frans de Waal ville sige, fuldgyldige væsner, som har ligeså meget ret til deres udlægning af verden, som vi har til vores.

I Danmark har vi etisk råd, som tager stilling til en række forskellige etiske dilemmaer. Her kan man se en oversigt over de temaer, som de arbejder med.

Som en lille øvelse skal I i små grupper af to til tre (med dem, I sidder ved siden af) vælge et tema og se om I kan diskutere, hvilke aspekter, der skal afklares INDEN man kan afprøve det på en af de etiske principper. Hver af temaerne er forsynet med et lille “Kort fortalt”, hvor der står mere om temaet.

Feedback på debatindlæg

Der er rigtig mange gode indlæg, hvoraf en del dog ikke helt kommer op og bliver vurderende/diskuterende/perspektiverende. Derfor har jeg lavet tre små eksempler for at illustrere pointen:

Eksempel på noget redegørende:

René Descartes så dyr som automata, noget uden egen vilje eller tankevirksomhed, mens Schopenhauer betragtede dyr som noget, der burde have en form for rettigheder. I dag peger en forsker som Frans de Waal på, at dyr har ligeså meget ret til deres verdensopfattelse som vi har på vores.

Det eneste, vi går i dette eksempel er at gengive, hvad nogen andre har sagt og skrevet. Det er altså rent redegørende.

Eksempel på anvendende/analyserende:

René Descartes så dyr som automata, noget uden egen vilje eller tankevirksomhed. Dermed bliver det let at retfærdiggøre drab på dyr med henblik på at spise dem. Det er vanskeligere i dag,, hvor en forsker som Frans de Waal på, at dyr har ligeså meget ret til deres verdensopfattelse som vi har på vores.

Her bevæger vi os et skridt op ad stigen. Vi anvender vores viden til at analysere forskellige tiders og forskellige filosofiske syn på drab på dyr. De tekster vi har læst, beskæftiger sig ikke direkte med kødproduktion, men af det, filosofferne har skrevet om dyr i øvrigt kan vi udlede dette.

Eksempel på diskuterende/vurderende

Det er vanskeligt at finde et eneste etisk argument for, at det er acceptabelt at slå dyr ihjel. Allerede i 1800-tallet pegede Schopenhauer på, at vi måtte gøre op med forestillingen om, at dyr ikke har rettigheder, og selvom den tankegang har vanskelige kår i landbruget, er den for eksempel fuldt ud slået igennem i forhold til kæledyr i den vestlige verden. I og med, at vi kan acceptere, at dyr har rettigheder og kan gøre krav på ordentlig behandling, er det umuligt at retfærdiggøre den industrielle kødproduktion, næsten uanset hvilken etik man tager udgangspunkt i.

Eksemplet her er indholdsmæssigt forsimplet og banalt, men demonstrerer, hvordan noget diskuterende/vurderende kan se ud. I den type tekst er man selv til stede med en holdning, men holdningen er dybt funderet i en faglig viden og overblik. Man synes ikke bare, at det er synd for dyrene. Det er en personlig holdning. Man peger på, at det ikke kan retfærdiggøres idéhistorisk, altså ud fra den etik-opfattelse og det filosofiske syn på dyr, som præger vores samtid.

Derudover er ovenstående også et eksempel på syntese. Man tager et filosofisk syn på dyr og blander det med en etikopfattelse.

Almenhistorisk vinkel på kødproduktion

En af de mest oplagte cases til en almenhistorisk vinkel på kødproduktion er industrialiseringen af kødproduktionen, hvor man gik fra husdyr til produktionsdyr. Man gik altså fra at have et par grise og nogle høns gående omme bag gården eller husmandsstedet og slagte dem efter behov til en situation, hvor der dagligt slagtes 85.000 danske svin, hvor de går i stalde i titusindevis sammen og hvor størstedelen af landbrugsarealerne bruges til at producere mad til produktionsdyrene.

Det peger i øvrigt tilbage til idéhistorien. Man ville kunne lave mange interessante undersøgelser af, hvad det har betydet for vores opfattelse af kød og mad generelt.

Teknologihistorisk vinkel på kødproduktion

Vi skal dykke lidt længere ned i den teknologihistoriske vinkel på kødproduktion og bruge det som anledning til at få introduceret ANT (Aktør-Netværk-Teori).

Man kan læse meget mere om ANT på DTUs fremragende hjemmeside her.

Som en øvelse, skal I gå ud i grupper á 3-4. Vælg en teknologi fra kødproduktionen. En boltpistol, 3D-teknologi, inseminering, eller hvad I nu kan finde på og prøv at analysere den med ANT. Vi samler op i fællesskab.

Næste forløb

Det næste forløb bliver overvejende teknologihistorisk. Her skal vi se nærmere på Gutenbergs trykpresse. Vi vil igen i denne sammenhæng komme til at bruge DTUs hjemmeside.