Stat og nation

Spørgsmål

• Hvad er forskellen mellem stat og nation?
• Kan I komme i tanker om stater, som rummer mere end én nation?
• Kan I komme i tanker om nationer, som er delt op i mere end en stat?

Frem til 1800-tallet var Danmark det, man kan kalde en multinational helstat.

Før nationen

Inden nationen da afgjordes stater og statsdannelser først og fremmest af, hvilke personer, familier og alliancer, som kunne vinde magten i området, enten gennem diplomati og politik eller gennem kamp.

Det betød også, at det var relativt almindeligt, at store områder – for eksempel Skåne, Halland og Blekinge – skiftede ejer, uden at det havde den helt store betydning for de mennesker, der levede i dem.

I 1700-tallet havde Danmark tabt Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. Men kongeriget Danmark bestod stadig af Danmark, Norge og hertugdømmerne Slesvig (som dengang gik fra Kongeåen i nord til Ejderen i syd) og Holsten.

Danmark var med andre ord en stat bestående af mange forskellige nationer. Udover Norge, Danmark, Slesvig og Holsten gjaldt det også for en række kolonier i blandt andet Grønland, Afrika, Indien og Caribien (Vestindien). Det kan man eventuelt læse mere om her.

De politiske forhold var ret komplekse, hvilket vi kommer tilbage til senere i forløbet. Nogle love kom til at gælde for hele Danmark, andre kun for dele af Kongeriget. Slesvig og Holsten var på en gang sine egne hertugdømmer og samtidig en del af den danske stat, ligesom Holsten også længe var en del af det tysk-romerske kejserrige.

Alt dette har først og fremmest været interessant for magteliten. Almindelige bønder har først og fremmest været optaget af, hvem der havde deres lokale gods og hvordan de blev behandlet af vedkommende.

Kulturlivet i Danmark i 1800-tallet

Vi læser om kulturlivet i Danmark på danmarkshistorien.dk

• Hvad blev dyrket i 1800-tallets danske kultur?
• Hvad var det nye, og hvorfor var det nyt?
• Hvilken betydning tror I, at det fik for forståelsen af det nationale kontra det statslige?

Vi laver en genfortolkning af billedet med den nye forforståelse, vi har fået.

Kan vi bruge billedet som historisk kilde med denne nye forforståelse?

Primære og sekundære kilder

I det ovenstående har vi arbejdet med primære og sekundære kilder. Sekundære kilder er karakteriseret ved, at de bruger andre (tilgængelige) kilder, mens primære kilder er de tætteste vi har, på det vi vil undersøge.

Primære kilder vil ofte være taler, breve, billeder, avisartikler, dagbogsnotater, genstande og optagelser af lyd og video og vil som regel stamme fra den periode, man undersøger. Sekundære kilder vil næsten altid være tekster, lyd eller video og vil som regel være produceret på afstand af begivenhederne, altså på et andet tidspunkt og ofte et andet sted.

I det ovenstående er Lundbyes maleri en primær kilde. Den baserer sig ikke på andre kilder (som vi kender til) og stammer fra selve den nationalromantiske periode. Til gengæld er teksten fra danmarkshistorien.dk en sekundær kilde. Den er skrevet på baggrund af en lang række andre kilder og er skrevet længe efter nationalromantikken.

Historikeren bruger som regel sekundære kilder til at få den forforståelse og kontekst, som er nødvendig for at kunne tolke de primære kilder.

Patriotisme overfor nationalisme

Kong Christian stod ved højen mast er skrevet under enevælden i 1778. Teksten lyder som følger:

Kong Christian stod ved højen mast
i røg og damp;
hans værge hamrede så fast,
at gotens hjelm og hjerne brast.
Da sank hvert fjendtligt spejl og mast
i røg og damp.
Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan!
hvo står for Danmarks Christian
i kamp?

Værge betyder sværd, mens goten henviser til svenskerne og spejl er bagenden på et skib.

Sammenlign teksten med teksten til Danmarks anden nationalsang, som er skrevet i 1819 af Adam Oehlenschläger, altså under den nationale vækkelse. Den lyder som følger:

Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
nær salten østerstrand
Det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark
og det er Frejas sal.

Diskussionsspørgsmål:

• Hvem og hvad hyldes i de to tekster, hvad de hyldes for og hvilke eksempler ser du på det?
• Kan vi tage nogen af sangene for pålydende? Er de væsentlige kilder til de faktiske forhold om kong Christian den 4. i kamp og Danmarks udseende?
• Har kilderne en intention om at fremstille faktiske forhold fra en neutral synsvinkel?
• Hvad kan vi ellers bruge kilderne til?

Kildekritik

Vi læser om det funktionelle kildebegreb, levn og beretning og tendens i kapitlet om kildekritik, og samler op på begreberne.

Kunst som kilder

• Skal billedet betragtes som et levn eller en beretning?
• Er der risiko for tendens i billedet som historisk kilde? Hvilken og hvorfor?
• Er billedet repræsentativt? Prøv eventuelt at søge på “Guldaldermaleri” og se, om det stikker ud eller om det ligner andre malerier fra sin tid.
• Hvis vi tænker ud fra det funktionelle kildebegreb, hvilke spørgsmål er så gode at stille til kilden? Kan billedet for eksempel give os svar på, hvordan bondens forhold var i 1810? Hvad kan det ellers give svar på?