Spørgsmål

• Hvad er forskellen mellem stat og nation?
• Kan I komme i tanker om stater, som rummer mere end én nation?
• Kan I komme i tanker om nationer, som er delt op i mere end en stat?

Frem til 1800-tallet var Danmark det, man kan kalde en multinational helstat.

Den danske helstat

Inden nationer kom til at dominere afgjordes stater og statsdannelser først og fremmest af, hvilke personer, familier og alliancer, som kunne vinde magten i området, enten gennem diplomati og politik eller gennem kamp.

Det betød også, at det var relativt almindeligt, at store områder – for eksempel Skåne, Halland og Blekinge – skiftede ejer, uden at det havde den helt store betydning for de mennesker, der levede i dem.

I 1700-tallet havde Danmark tabt Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. Men kongeriget Danmark bestod stadig af Danmark, Norge og hertugdømmerne Slesvig (som dengang gik fra Kongeåen i nord til Ejderen i syd) og Holsten.

Danmark var med andre ord en stat bestående af mange forskellige nationer. Udover Norge, Danmark, Slesvig og Holsten gjaldt det også for en række kolonier i blandt andet Grønland, Afrika, Indien og Caribien (Vestindien).

De politiske forhold var ret komplekse, hvilket vi kommer tilbage til senere i forløbet. Nogle love kom til at gælde for hele Danmark, andre kun for dele af Kongeriget. Slesvig og Holsten var på en gang sine egne hertugdømmer og samtidig en del af den danske stat, ligesom Holsten også længe var en del af det tysk-romerske kejserrige.

Alt dette har først og fremmest været interessant for magteliten. Almindelige bønder har først og fremmest været optaget af, hvem der havde deres lokale gods og hvordan de blev behandlet af vedkommende.

Enevælden

I 1660 blev der indført enevælde i Danmark. Indtil da havde kongen regeret i samarbejde med adelen. Men i 1660 lavede kong Frederik den 3. et statskup, smed adelen på porten og regerede selv. Samtidig indførte han arveloven, så tronen automatisk ville gå i arv til hans familie.

Enevælden betød, at den til enhver tid siddende konge kunne indføre nye love som det passede ham. Det betød, at landets love i meget høj grad og ret pludseligt kunne skifte retning, når den gamle konge døde og en ny kom til.

Det hvilede på en grundlæggende præmis om, at landet tilhørte kongen – ikke folket – og at han derfor kunne gøre med det, som han ville.

Vi ser et udsnit af et afsnit af Historien om Danmark (fra minut 18 til minut 40).

Arbejdsspørgsmål

• Hvem havde (med enkelte undtagelser) magten i Danmark under enevælden?
• Hvad betød det for lovgivningen og dermed også sammenhængskraften og kontinuiteten i Danmark, at magten var “fordelt” på den måde?
• Hvilke(t) sprog talte man i 1700-tallets Danmark? Var der forskel på, hvem der talte hvilke sprog?
• Hvad er eksempler på traditioner og fritidsbeskæftigelser i 1700-tallets Danmark? Er der forskel på, hvem der dyrkede hvilke ting?

Det funktionelle kildebegreb

Vi taler om det funktionelle kildebegreb.

Kong Christian stod ved højen mast

Kong Christian stod ved højen mast er skrevet i 1778 af Johannes Ewald. Kongen i teksten er Christian den 4.(1588-1648). Niels Juel og (Peter) Wessel (bedre kendt som Tordenskjold) er krigshelte fra søslag.

Værge betyder i denne sammenhæng sværd, goten er svenskerne og spejl er bagenden af et skib.

1. Kong Christian stod ved højen mast
i røg og damp;
hans værge hamrede så fast,
at gotens hjelm og hjerne brast.
Da sank hvert fjendtligt spejl og mast
i røg og damp.
Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan!
hvo står for Danmarks Christian
i kamp?

2. Niels Juel gav agt på stormens brag:
Nu er det tid!
Han hejsede det røde flag
og slog på fjenden slag i slag.
Da skreg de højt blandt stormens brag:
Nu er det tid!
Fly, skreg de, hver, som véd et skjul!
Hvo kan bestå mod Danmarks Juel
i strid?

3. O Nordhav, glimt af Wessel brød
din mørke sky.
Da ty’de kæmper til dit skød;
thi med ham lynte skræk og død.
Fra vallen hørtes vrål, som brød
den tykke sky.
Fra Danmark lyner Tordenskjold;
hver give sig i Himlens vold
og fly!

4. Du danskes vej til ros og magt,
sortladne hav!
Modtag din ven, som uforsagt
tør møde faren med foragt
så stolt som du mod stormens magt,
sortladne hav!
Og rask igennem larm og spil
og kamp og sejr før mig til
min grav!

Der er et yndigt land

Der er et yndigt land er skrevet af Adam Oehlenschläger i 1819, på et tidspunkt hvor bevidstheden om en dansk nation var ved at spire frem.

1. Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
//: nær salten østerstrand; ://
det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark,
//: og det er Frejas sal. ://

2. Dér sad i fordums tid
de harniskklædte kæmper,
//: udhvilede fra strid; ://
så drog de frem til fjenders mén,
nu hvile deres bene
//: bag højens bautasten. ://

3. Det land endnu er skønt;
thi blå sig søen bælter,
//: og løvet står så grønt, ://
og ædle kvinder, skønne mø’r
og mænd og raske svende
//: bebo de danskes øer. ://

4. Hil drot og fædreland!
Hil hver en danneborger, ://
//: som virker, hvad han kan!
Vort gamle Danmark skal bestå,
så længe bøgen spejler
//: sin top i bølgen blå. ://

Arbejdsspørgsmål

• Hvad hyldes især i Kong Christian stod ved højen mast? Hvilke eksempler kan I finde på det?
• Hvad hyldes især i Der er et yndigt land? Hvilke eksempler kan I finde på det?
• Er sangene gode kilder til at forstå, hvad der faktisk skete i Christian den 4.s regeringstid og til at finde ud af hvordan Danmark så ud på Adam Oehlenschlägers tid? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Er sangene gode kilder til at forstå tidsånden i Danmark på de tidspunkter, de er skrevet? Hvorfor/hvorfor ikke?