Myter om køn

Vi læser kapitel i Yuval Hararis bog Sapiens på Lectio.

Forståelsesspørgsmål til teksten.

  • Hvad er den kulturelle forskel mellem kvinder i oldtidens Grækenland og det moderne Grækenland? Og hvad er den biologiske forskel?
  • Hvad menes der med, at biologi muliggør og kultur begrænser?
  • Hvilke typiske maskuline og feminine roller nævnes i teksten? Kulturelle og biologiske?
  • Hvordan kan vi ifølge teksten kende forskel på de biologiske og naturlige kønsforskelle og de kulturelt betingede kønsforskelle?
  • Kom med to til tre eksempler på socialt konstruerede myter om køn, som stadig er fremherskende i det moderne Danmark.

Reproduktion af myten

Myter bliver kun ved med at eksistere sålænge de reproduceres. Det er der et eksempel på herunder. Eksemplet er hentet fra komedie-serien Venner, som blev produceret fra 1994 til 2003 og opnåede meget stor popularitet.

Klippet vi skal se er hentet fra sæson 9, som blev sendt første gang i 2002-2003. Ross og Rachel er forældre til Emma og skal hyre en ‘barnepige’ til at tage sig af hende. Efter mange mindre egnede kandidater holder de samtale med Sandy.

Diskursanalyse

Vi læser kapitlet om Diskursanalyse i grundbogen frem til overskriften Diskursanalyse som begrebsapparat.

Forståelsesspørgsmål.

  • Hvad menes der med, at sproget er arbitrært?
  • Hvad forstås der ved den sproglige vending?
  • Hvad er en diskurs?
  • Hvilken kønslig diskurs reproduceres i ovenstående klip fra TV-serien Venner?
  • Hvem har ifølge Foucault mest magt i vores samfund?
  • Hvilken magt har/havde producenterne af TV-serien Venner?