I oktober 1962 opdagede USA, at Sovjetunionen, som på dette tidspunkt blev ledet af Nikita Khrusjtjov, var i gang med at placere atommissiler i Cuba. Cuba var allieret med Sovjetunionen efter at kommunisterne med Fidel Castro i spidsen havde taget magten i landet i 1959 efter en længere guerillakrig.
Opstillingen betød, at Sovjetunionen kunne nå en langt større del af USA med atomvåben langt hurtigere, end de ellers havde kunnet. Det betød, at hele den meget delikate magtbalance i den kolde krig ville forskubbe sig.
USA havde allerede atommissiler i Europa og havde i 1961 opstillet mellemdistance Jupitermissiler i Tyrkiet, og var dermed i stand til at ramme store dele af Rusland, inklusive Moskva.
Der fulgte 13 anspændte dage, hvor amerikanerne med mange forskellige midler forsøgte at forhindre opstillingen af missilerne, uden at udløse en åben konflikt mellem de to lande. Tidspresset blev øget af, at Sovjetunionen ville stå langt bedre i en eventuelt væbnet konflikt, hvis de skulle nå at få missilerne på Cuba gjort klar inden. Skulle det komme til en væbnet konflikt, var det derfor i amerikanernes interesse, at det skete så hurtigt som muligt.
Det er det, der bliver tydeligt i den film, vi skal se. Samtidig giver filmen et godt indblik i, hvordan relationerne mellem USA og Sovjetunionen generelt var under den kolde krig, og hvordan der løbende foregik et spil, både frontstage og backstage.
Filmen er ikke dokumentarisk. Det er en dramatisering, og alt i filmen skal derfor ikke tages for pålydende. For eksempel fremhæves nogen personer mere, end de virkelige begivenheder kunne retfærdiggøre.
Når det er sagt, så er filmen blevet rost for at være meget præcis i de begivenheder den skildrer og ikke mindst rækkefølgen, de skete i. Den støtter sig blandt andet op af nogle hemmelige båndoptagelser, som præsident John F. Kennedy lavede under møder, og som ikke engang hans tætte rådgiver kendte til.
Kildeøvelse
Kilde 1: John F. Kennedys tale til nationen den 22. oktober 1962, hvor han fortæller om missilerne og hvad USA har tænkt sig at gøre ved dem. Talen er mere end 15 minutter lang, men man kan med fordel fokusere på de første par minutter.
Kilde 2: Første side af Nikita Khrusjtovs brev til John F. Kennedy, hvor han svarer på talen.
Afspænding
Cubakrisen var efter alt at dømme det tidspunkt under den kolde krig, hvor verden var tættest på en altudslettende atomkrig. Efter krisen skete der en relativ afspænding i forholdet mellem supermagterne. Et af de konkrete tiltag, der blev lavet, var en direkte linje mellem Washington og Moskva, som kunne lette kommunikationen i eventuelle senere kriser.
Den har været i brug en del gange siden, blandt andet i forbindelse med den såkaldte seks-dages-krig mellem Israel og en række nabolande i 1967, som det beskrives i nedenstående artikel.
John F. Kennedy blev myrdet den 22. november 1963, cirka et år efter Cubakrisen. Han var derfor blevet afløst af Lyndon B. Johnson i 1967, og Krustjov var afløst af Aleksej Kosygin.