Læs om mentalitetshistorien her.
Mentalitetshistorien opstod mellem 1. og 2. verdenskrig i Frankrig. Den har sit fokus på strukturer frem for aktører.
Væsentligste begreber fra mentalitetshistorien:
- Mentalitet: Skal i denne sammenhæng forstås som det upersonlige i vores tankeverden. Det tankegods, som er fælles for (næsten) alle mennesker i et givet samfund. For eksempel arbejdsmarkedet i vores samfund.
- Forestillingsverden: Den verden, man opfatter sig selv som en del af. For eksempel, hvis man opfatter sig selv som en lille brik i guds store skaberværk.
- Det mentale værktøj: Det, vi har til rådighed, når vi skal forestille os noget. For eksempel sproget og vores erfaringer.
- Forklaringsunivers: De forklaringer, man har på fænomener, man ikke umiddelbart forstår, er som regel præget af ens mentalitet. Da man troede på nisser, hekse og troldfolk, kunne de også tjene som forklaring, når noget gik galt.
Genbesøg Münsteroprøret med en mentalitetshistorisk indgangsvinkel og besvar følgende spørgsmål.
- Hvad kendetegnede mentaliteten i Münster? Hvilken forestillingsverden lever de i?
- Adskilte mentaliteten (ikke holdningen) sig fra forestillingsverdenen i resten af samfundet?
- Hvilke mentale værktøjer har folk i Münster til rådighed? Hvad giver de i det hele taget mulighed for at tænke og forestille sig?
- Adskilte Münsterborgernes mentale værktøjer sig fra resten af samfundets?
- Hvordan var Münsterborgernes forklaringsunivers? Er der eksempler på, at de brugte tidens mentalitet til at forklare ting på en anden måde, end vi ville gøre i dag?
- Adskilte forklaringsuniverset sig fra resten af samfundet?
- Hvilket præg satte forklaringsuniverset og mentaliteten generelt på den måde, de indrettede deres samfund og hverdag?