Journalistiske genrer

Journalistiske genrer kan inddeles i to overordnede genrer: Informationsgenre og opinionsgenre.

Informationsgenrer

Informationsgenrer er kendetegnet ved, at skribenten (som regel en journalist) er tilstræbt objektiv, altså lader sin egen holdning og indfaldsvinkel til emnet skinne så lidt igennem som overhovedet muligt.

Hvorfor kun tilstræbt objektiv og ikke bare objektiv? Fordi man aldrig kan være helt objektiv. Allerede når man vælger hvordan man vil gribe historien an, hvem der skal interviewes, hvad der skal stå i overskriften etc har man lagt et subjektivt præg indover historien.

Eksempler på informationsgenrer med kendetegn i overbliksform. En grundigere beskrivelse kan findes på Avisen i undervisningen:

• Nyhedshistorie: En af de mest almindelige genrer. En artikel, som beskriver en nyhed, ofte med et par udtalelser fra nogle af de involverede. Formålet er først og fremmest at videregive informationer.
• Reportage: En længere artikel, som har til formål at få læseren til at leve sig ind i en aktuel situation. Selve situationen er ofte en case fremfor en selvstændig nyhed. Emnet vil dog typisk være aktuelt. Det kan være et vælgermøde med Donald Trump. Mødet i sig selv er ikke vigtigt, men ses som et symptom.
• Baggrund: Som navnet antyder har baggrundsartiklen til formål at forklare om baggrunden for en nyhedsdækning. Nogle gange kommer der pludselig en masse dækning af et kompliceret emne. Det kan skyldes, at der opstår en debat, bliver vedtaget en ny lov eller sker en stor begivenhed. Baggrundsartiklen skal her give folk noget viden om emnet, så de kan forholde sig til dækningen.
• Feature: En feature-artikel minder om en reportage, men tager ikke udgangspunkt i noget aktuelt. Den tager i stedet selv et emne op, som journalisten eller mediet synes er interessant at få belyst.
• Interview: Interview er både et redskab, som bruges til alle andre former for artikler og en selvstændig journalistisk genre. Som genre er interviews som regel lange og dybdegående. Enten for at tegne et portræt af interviewpersonen eller for at komme helt til bunds i en sag. Både spørgsmål og svar er desuden tydelige for læseren/lytteren/seeren.
• Referat: Referatet minder om nyhedsartiklen, men er ikke ligeså skarpt vinklet. Det stammer fra en tid, hvor aviserne var den absolut primære og nogle gange eneste kilde til informationer, og hvor det var nødvendigt at ting blev refereret præcist. I dag ses den mest i forbindelse med sport og retssager, som bliver refereret præcist.

Opinionsgenrer

Opinionsgenrer er til gengæld kendetegnet ved, at skribentens (journalist, redaktør, debattør, politiker, anmelder eller andet) holdning skinner tydeligt igennem. Det er et partsindlæg, som har til formål at være subjektivt.

Eksempler på opinionsgenrer med kendetegn i overbliksform. En grundigere beskrivelse kan findes på Avisen i undervisningen:

• Kommentar: Kommentaren er et partsindlæg fra en person om et aktuelt emne. Personen, som kan være ansat på avisen eller hentet ind udefra, kan her fremføre sine argumenter uden samtidig at skulle fremføre modpartens argumenter. Den skal dog være både saglig og velargumenteret.
• Leder: En leder er avisens officielle holdning til et aktuelt emne og er skrevet af en – nogle gange anonym – redaktør på avisen. Den minder om en kommentar, men har altså avisen, og ikke personen, som afsender. Da en avis ikke har følelser eller menneskelige holdninger stiller det særlige krav til argumentationen.
• Anmeldelse: En anmeldelse er skribentens velargumenterede og kompetente holdning til et produkt eller et værk. Der er altså ikke bare tale om, hvorvidt anmelderen kan lide eller ikke kan lide det, der anmeldes. Det sættes også ind i den kontekst, det er lavet i.
• Læserbrev: Læserbrev skrives af avisens læsere om et emne, som de synes er interessant at tage hul på. Argumentation, relevans og sproglig formåen kan være meget svingende.
• Kronik: Kronikken er en længere tekst skrevet af en person, der ikke er ansat på avisen. I modsætning til kommentaren er den sjældent kontant og argumentere sjældent fra ét synspunkt. I stedet belyser den et emne fra flere forskellige sider, dog med skribentens personlige, subjektive tilgang til emnet.

Øvelse

Ved at klikke her kan du downloade fem artikler. En nyhedshistorie, en kommentar, en anmeldelse, en reportage og et læserbrev.

Gå sammen i grupper og identificér, hvad der er hvad og hvorfor? Hvilke kendetegn kan I finde, som kan bruges til identifikationen? Brug Avisen i Undervisningens beskrivelser.

Nyhedshistorien

Vi vil nu dykke ned i en af genrerne, nemlig nyhedshistorien. Her er i første omgang tre begreber, vi vil forholde os til: Nyhedskriterier, vinkel og nyhedstrekanten.

Nyhedskriterier

Nyhedskriterier bruges, når medier og journalister skal udvælge en historie. De skal helst leve op til mindst en af disse kriterier.

Aktualitet: Handler om at emnet er oppe i tiden. Lige nu taler vi for eksempel meget om flygtninge, klima og svindel med offentlige midler. Derfor har historier om disse emner en langt kortere vej til medierne, end historier om emner som ikke er oppe i tiden. Også selvom disse emner kan være vigtige.

Politiske spindoktorer og lobbyister arbejder meget med aktualitet. Det er langt nemmere at påvirke hvad medierne skriver om, end hvad medierne skriver. Når integrationsminister Inger Støjberg fejrer udlændingestramninger med kage, er det fordi hun gerne vil have, at vi taler om udlændingestramninger. Ikke fordi hun bilder sig ind, at hun kan bestemme, hvad der bliver skrevet.

Væsentlighed: Handler om, at noget har grundlæggende betydning for mange mennesker. En historie om, at udenrigsminister Anders Samuelsen har indrettet sit kontor for 340.000 er aktuel, fordi det i forvejen er oppe i tiden, at politikere indretter kontorer for mange penge. Men den er næppe væsentlig i den forstand, at den har betydning for mange mennesker.

Identifikation: Handler om, at læseren kan genkende sig selv i det og kan tænke, at det kunne være en selv. Et terrorangreb i København vil fylde langt mere i medierne, end et terrorangreb i Paris. Et terrorangreb i Paris fylder langt mere end et terrorangreb i Kabul.

Man kan fremme identifikationen ved at have en case. Det kan være svært at forholde sig til, at 500.000 mennesker er jaget på flugt af en krig. Det er nemmere at forholde sig til det, hvis vi går ud og taler med en flygtningefamilie, som fortæller om deres oplevelser.

Sensation: Alt det, der chokerer og fascinerer os fordi det er helt usædvanligt, uanset om det er væsentligt eller aktuelt. Det kan være denne historie, om en indonesisk teenager, der overlevede i 49 dage på tømmerflåde i stillehavet.

Det er ikke oppe i tiden (aktualitet). Det er heller ikke væsentligt for nogen af Ekstra Bladets læsere, ligesom det nok er de færreste, der kan identificere sig med indonesiske fiskere. Til gengæld er det fascinerende, hvorfor det lever op til kriteriet om sensation.

Konflikt: Når to eller flere parter i en historie er i konflikt med hinanden, er det også en god historie. Det kan være nogen der “raser mod” noget, eller nogen som “langer ud efter nogle andre”.

Øvelse: Nyhedskriterier

Gå sammen i små grupper og find mindst tre historier med tre forskellige nyhedskriterier. Begrund, hvorfor I mener, at netop de nyhedskriterier ligger til grund for udvælgelsen.

Vinkel

Vinkel er den indfaldsvinkel, historien skrives med. Man kunne også sige det ved den nyhed, som et medie vælger at fokusere på. De fleste begivenheder har mange aspekter af sig. Det er nu op til avisen og journalisten at vurdere, hvilken der er mest opsigtsvækkende og interessant for netop deres læsere. Det vil som regel blive vinklen.

Forestiller vi os, at regeringen præsenterer et nyt finanslovsforslag, vil der være et væld af forskellige muligheder for vinkler.

De store omnibusaviser vil lede efter en vinkel af almen interesse, der dækker så meget som muligt af finansloven. Samtidig vil vinklen som regel tale ind i noget aktuelt. Det kan for eksempel være “Kristian Jensen (finansminister) har kun få nye spareforslag med”. Det handler om noget, der er relevant for alle danskere, og som handler om besparelser, som fylder meget i den offentlige debat.

Et lokalmedie vil lede efter en mere lokal vinkel. Noget som betyder noget for lokalmiljøet. Det kan være en historie om, at der er penge til et nyt klimatorium og animationsskole i mediets lokalområde.

Et fagmedie, som beskæftiger sig med et bestemt fagområde vil lede efter en vinkel inden for det område de dækker. Det kan være, at et IT-medie som Version2 finder en vinkel om flere IT-studiepladser. Det er den slags, der er mest interessant for deres læsere.

En interesseorganisation vil vinkle på noget, som er relevant for de interesser, de repræsenterer. Danske Kommuner kunne vinkle på, at regeringen deler gaver ud i finansloven samtidig med, at kommunerne kæmper med deres økonomi.

En stor historie som et finanslovsforslag vil altid kaste flere historier af sig fra samme medie. Hver historie har en ny vinkel. Det kan for eksempel være reaktioner på udspillet, flere vinkler fra lovforslaget eller ekspertvurderinger af udspillet.

Det mest almindelige er, at en nyhedsartikel kun har én vinkel. Vil man dække flere vinkler, skriver man flere artikler. Se for eksempel disse fem forskellige artikler med fem forskellige vinkler fra samme medie, som alle handler om, at FC København har spillet 1-1 mod AaB.

Nyhedstrekanten

Når vi har valgt vores historie og vores vinkel skal vi i gang med at skrive historien. Her kan vi gøre brug af nyhedstrekanten.

Den handler om, at jo længere ned vi kommer i artiklen, desto mere uddybende og mindre informationstætte bliver vi.

Rubrikken (journalistsprog for overskriften) indeholder din vinkel fortalt på ganske få ord. Kan man ikke fortælle den på få ord, er vinklen ikke skarp nok. Overskriften kan for eksempel være “Bagmandspolitiet går efter Danske Bank-chefer i hvidvasksag”.

Herefter følger underrubrikken, hvor vi får den samme historie fortalt med lidt flere ord og lidt mere dybde. Til sidst følger brødteksten med alle historiens detaljer. Se selv i ovenstående tilfældigt udvalgte eksempel.

Idéen bag er, at læseren hurtigt skal kunne danne sig indtryk af historien, og om det er oget, som vedkommende vil gå nærmere ind i og læsere mere om.

Øvelse: Skriv en nyhedshistorie

Se nedenstående video og skriv den om til en nyhedshistorie. Du vælger selv vinkel.

Opgave

I skal skrive en artikel selv om et emne, I selv tager op. Artiklen skal være mellem en halv og en hel side. I bestemmer selv genre, bortset fra, at det ikke må være et læserbrev.

Artiklen skal være konsekvent i sin genre og opfylde nyhedstrekanten.

Sammen med artiklen (gerne i samme dokument) skal I aflevere en dokumentation, hvoraf følgende skal fremgå:

• Hvilket medie, I forestiller jer, at artiklen er skrevet til.
• Nyhedskriterie og hvorledes jeres emne og artikel opfylder dette.
• Hvilken vinkel (eller hvilke vinkler) I har valg og hvorfor.
• Hvilken genre artiklen er skrevet i, og hvilke kendetegn man kan se for denne genre i det skrevne.